God formiddag i Forum,

Vi er - som det sikkert ses - et stykke vej syd for Kongeåen; men spørgsmålene er "hvilken bane" og "dens danske relation":

(Udsnit af udateret postkort).

God fornøjelse
Niels

Det ligner til forveksling Gornergratbahn i Schweiz (den særlige pantograf og jeg kan finde et lignende tog på et andet postkort fra den bane vhja Google), men den danske relation kan jeg ikke lige gætte.

Hilsen
Niels

God formiddag i Forum,

Niels svarede Gornergratbahn (i dette forum er ingen inhabile).

Asger foreslog, at konstruktionen af trækkraften kunne tilskrives W. R. Rowan fra Scandia i Randers.

Morten søgte at holde humøret oppe trods "dansk vejr".

Gornergratbahn (GGB) blev åbnet i 1898 som den første elektriske tandhjulsbane i Schweiz. Strømsystemet var 550 V, 40 Hz 3-faset vekselstrøm (drejestrøm), hvilket afstedkom 2 køreledninger over spor samt dobbelt antal strømaftagere på trækkraften. Sporvidden er 1000 mm og tandsystemet er System Abt. Banen er den næsthøjeste bjergbane i Europa, kun overgået af Jungfraubahn.

Plakat 1928 tegnet af Eric de Coulon (CH, 1888-1956), Museum für Gestaltung, Zürich.

GGBs første materiel blev leveret under kontrakt med SLM: "Vertrag über die Lieferung von 3 elektrischen Lokomotiven mit Personenwagen (Rowan-System), 3 offenen Personenwagen, 2 Güter-wagen für die Gornergratbahn (Ordre 2344)" dateret 16.07.1896. Underleverandører SIG og BBC. Postkortet øverst viser f.v. en åben personvogn, derefter et "Rowanzug": En "Vorstellwagen", hvis bagerste ende savner bogie og i stedet hviler på el-lokomotivets ramme ("sættevogn").

William Robert Rowan (1841-1900) fra Scandia, der på tiden for GGBs anlæg og indvielse levede i Schweiz, tillægges denne "Rowan-Komposition", hvor den viste er én af GGBs 3 første. I 1902 leveredes en fjerde (plakaten), og i 1930 (!) en femte. Ved denne lejlighed ændredes strømsystemet til 750 V, 50 Hz drejestrøm, og nr. 1-4 fik stærkere motorer. Ved senere ombygninger (1966, 1975) fik lokomotiverne nr. 1-3 vognkasser af stål og numrene 3001-3003, og deres "Vorstellwagen" forsvandt.

Herefter anvendtes de som tjenestelokomotiver, og ved vort besøg i 2010 var 3001 og 3003 angiveligt køreklare, 3002 opstillet som "Denkmal" i Stalden.

GGB He 2/2 nr. 3003 under tag på endestationen i Zermatt, 07.09.2010 (nm).

GGB indgår i dag sammen med Brig-Visp-Zermatt og Furka-Oberalp i Matterhorn-Gotthard Bahn (MGB) koncernen, men passer ikke i strømsystem med disse, hvorfor vogne overleveres de 2 systemer imellem med diesellokomotiv, herunder f.eks. tankvogne med fyringsgasolie til hotellet etc.

GGB er absolut et besøg værd, og når vejret er godt - og ikke "dansk" (vi vandrede rundt i en våd sky), er der en formidabel udsigt til Matterhorn (4478 m).

Bonusbillede:

GGB Rowanzug nr. 4 (fra 1902) på Gornergrat. Kilde: MGBahn-Historic.

Bedste hilsener & tak for medspil
Niels

Edit har indbygget et par links mere

Mange tak for supplerende fotos!

Studieturen til det metersporede Schweiz fandt som nævnt sted i SEP 2010, altså for 8 år siden, og er derfor næppe duelig til det historiske forum. Alligevel vover jeg at hidsætte mine resterende fotos fra Gornergratbahn i dette forum - for at holde sagen samlet:

Gornergratbahn, depotet i Zermatt med Bhe 4/8 nr. 3052 (SLM 1993).

GGB Bhe 4/4 nr. 3061 (SLM 1981) rangerer i Zermatt, og maverne trækkes ind.

GGB Bhe 4/4 nr. 3061 med åben bogiegodsvogn MGB ex BVZ Rkm nr. 2652.

B-enden af 3061 ser ganske anderledes ud end A-enden, idet den normalt var tilkoblet styrevogn Bt 3071, deraf overgangsdøren. Undervognen af den åbne godsvogn stammer fra personvognen C4 nr. 34, bygget til Visp-Zermatt af SIG 1890.

SLM-tog med Bhe 4/8 nr. 3054 ved afgang fra GGB stationen i Zermatt.

GGB delvist lavtgulvstog Bhe 4/6 nr. 3083 (STADLER 2006) i Zermatt. T.h. gemmer sig He 2/2 nr. 3003.

Interieur i STADLER-tog.

Driften afvikles normalt med SLM-togene fra 1993 og STADLER-togene fra 2006, som i øvrigt kan multiplekøres med hinanden. Der er bestilt yderligere 5 STADLER-tog til lev. 2020-21, hvorefter banen kan betjenes i 20 min. takt.

Forsyninger til Gornergrat leveres med godsmotorvogn Dhe 2/4 nr. 3015, ex Bhe 2/4 (SLM 1949) og godsvognen Kklm 3611.

STADLER-tog under ankomst til Gornergrat. Bag toget og skydækket Matterhorn.

Først med bygningen af lavinegallerier i 1941 blev helårsdrift muligt, hvilket er et "must" i et populært vintersportsområde. Motorvognenes tilkomst i fyrrene medførte en mærkbar reduktion af rejsetiden, idet Rowan-togene kørte med max. 9 km/t.

Kig på/ud af et af GGBs længste lavinegallerier.

Som tidligere nævnt overleveres vogne fra MGB til GGB ved hjælp af diesellok, hvoraf dette blev benyttet:

MGB Tm 2/2 nr. 74 (Ruhrthaler 3574/1958) i Zermatt.

Lokomotivet var bygget som normalsporet og gjorde karriere i Tyskland indtil ombygningen til meterspor i 1991, hvor det kom til BVZ i Schweiz.

Alle fotos fra GGB den 07.09.2010 ved undertegnede (nm).

Udover kørsel på GGB, BVZ og FO bød studieturen også på rejser med RhB, inkl. over Berninapasset og til Tirano i Italien. Flere korrespondancer med få min. overgangstid fungerede som efter et schweizerur, og først med FS-regionaltoget Tirano-Milano gik det galt p.g.a. en klækkelig, italiensk forsinkelse.

Men det er en ganske anden historie .

Bedste hilsener
Niels