Avatar

Importkompagniets vogne

af Morten Flindt Larsen, København K, 28/9 2018, 15:31 (2324 dage siden) @ LBC

Importkompagniet i Kalundborg havde en række vogne, men hvilke og hvormange?

Svend Jørgensen har fotograferet IMPK 3 (ex OHJ Pc 436) og IMPK 4 (O10 type) er med på et postkort tidligere vist her på siden.
Da emnet interesserer mig, har jeg besøgt Lokalhistorisk Arkiv i Kalundborg. Der var ingen arkivalier direkte om emnet men en del interessante billeder.
På et af billederne, optaget under Importkompagniets kulkran, ses “hjørnet” af en vogn nummereret “17”. Dette kunne være en IMPK-vogn.
Andre billeder viser vogne der for mig ligner Pc-vogne (evt OHJ eller HTJ P-vogn) i lyse farver, men nummer osv kan ikke ses.

Findes der en liste over Importkompagniets vogne og deres ophav eller evt billeder af andre vogne end ovennævnte?
Blev vognene brugt uden for Kalundborg station?

Fra sædvanligvis velunderrettet kilde har jeg fået oplyst , at brændselsfirmaet Importkompagniet (IMPK) fra 1924 havde 12 vistnok lejede vogne af tysk O10-type (=DSB PE/PER). Det kan ikke afvises, at vognene har kørt i trafik på Vestsjælland (IMPK havde vistnok en filial i Holbæk), for 12 lokalvogne på en station af Kalundborgs størrelse synes lidt vel voldsomt. I 1939 blev de fleste af vognene solgt til DSB under den store godsvognshamstring. Udover de 12 vogne lejede IMPK et antal vogne hos OHJ og HTJ, hvilket forklarer, at nummer 17 ses på et foto i tråden her.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

DSB R953 1Svenska-lok

Danske privatbaner

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak