Nykøbing Falster 1969 Y-tog og rutebil - bus identificeret

af Ole Gold ⌂, 24/12 2012, 09:38 (4381 dage siden) @ gamle ole

Jeg har forelagt spørgsmålet for en bussagkyndig og herfra kom dette svar:

"Der tale om et Ørum-Petersen-karrosseri. Jeg er ikke i tvivl om, at det er en Scania-Vabis tilhørende Bent Larsen, Nykøbing F - selv om farven på postkortet synes for gul - den var mere lys (som LJ's bybusser i Nyk F, hvis du husker dem ?). Han havde flere med dette karrosseri, både som bybus, som landevejsbus og som turistbus. Denne har ikke bagdør eller glas i tagrundingerne, hvorfor jeg antager, det er en landevejsbus, hvilket dens placering på rutebilstationen også indikerer. Det indskrænker feltet til to, en årgang 1965 hhv 1967. Sideruderne på årg. 1967 var højere end årg. 1965; såvidt jeg kan vurdere, har bussen på billedet de lave sideruder, altså årg. 1965.

Y-toget indikerer at billedet tidligst er taget i 1965, og kan man ikke ane SNNB initialerne over døren ? Selv om man kunne se sporene efter dem i adskillige år, burde initialerne vel være fjernet i 1966 ? Er denne analyse korrekt, så udelukker det årg. 1967.

Bent Larsen overdrog pr. 01.04.1969 sin forretning til Lolland-Falster Ruterne, som var ejet af Nykøbing F kommune og Maribo Amtsråd, men administreret af Lollandsbanen."

Med venlig julehilsen

Ole Gold


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billederDB CargoBillige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak