Hejsa,

Nedenstående to billeder fra Danmarks Jernbanemuseum stammer fra Peer Thomassens samling af glasplader, hvor de lå sammen med nogle billeder fra Herning - Viborg strækningen, åbnet i 1906. Der var ingen som helst oplysninger knyttet til billederne, så måske har den gode PT ikke kunnet identificere stedet. Selv tror jeg, at det kan være omkring Herning, men hvad siger herreværelsets brugere? Kan stederne identificeres?

Lidt bemærkninger til det øverste billede, som bidrager til forvirringen.
Jeg tror ikke, at det er ovre i det uldjyske, idet der er for mange tråde i stangrækken. De var ikke så store i de egne.
De to udkørselssignaler ser lidt mystiske ud. Hvorfor sidder lampeglassene så langt under vingen? Har der tidligere været en vinge mere? Danske udkørselssignaler har vist aldrig haft mere end én vinge. Det kunne tyske derimod godt have, hvor to vinger betød udkørsel med langsom fart.
Er det mon et sted i Sønderjylland få år efter genforeningen?
Kan billedet forstørres så meget, at vi bedre kan se sporskiftesignalerne? Det kan måske give et fingerpeg.

MVH
Søren Agerskov

Her sporplan 1916 Herning i udsnit.

Klik på sporplanerne for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

Østenden. Klik på sporplanen for højere opløsning.

Vestenden. Klik på sporplanen for højere opløsning.

.
Men hvad er staværet til højre på nederste billede mon for noget? - en kultagtig ofring? Lidt shamanisme omkring 1900 på heden.

Hej Morten
Findes der et link til Peer's fotos fra Herning-Viborg banen?

Hej Morten
Findes der et link til Peer's fotos fra Herning-Viborg banen?

Hejsa,

Nej, desværre endnu ikke. Alle Peers egne fotos vil blive scannet og lagt på jernbanekilder.dk, men der går et par år, før det sker. Det bliver først, når de resterende ca. 7.000 negativer fra Københavns Foto-Service er scannet. Peers fotos står dog højt på prioriteringslisten.

Lidt bemærkninger til det øverste billede, som bidrager til forvirringen.
Jeg tror ikke, at det er ovre i det uldjyske, idet der er for mange tråde i stangrækken. De var ikke så store i de egne.
De to udkørselssignaler ser lidt mystiske ud. Hvorfor sidder lampeglassene så langt under vingen? Har der tidligere været en vinge mere? Danske udkørselssignaler har vist aldrig haft mere end én vinge. Det kunne tyske derimod godt have, hvor to vinger betød udkørsel med langsom fart.
Er det mon et sted i Sønderjylland få år efter genforeningen?
Kan billedet forstørres så meget, at vi bedre kan se sporskiftesignalerne? Det kan måske give et fingerpeg.

Hej Søren,

Ja, det er nok næppe Danmark. De signaler ser ikke danske ud og de dobbelte telegrafpæle med de mange tråde heller ikke. Så jeg tror, jeg henlægger sagen. Men det andet foto med det typisk danske led og tavlen, der MÅ du da kunne identificere stedet.

.
Men hvad er staværet til højre på nederste billede mon for noget? - en kultagtig ofring? Lidt shamanisme omkring 1900 på heden.

Ja, muligvis. Det ser meget folkloristisk ud. Her er et udsnit af billedet, som ikke gjorde det meget større. Det er lige til Dansk Folkemindesamlings afdeling for okkulte sager. Eller måske noget for visse gæster ovre på det andet forum.

Du har store forventninger til mit lokalkendskab til min families hjemegn. Jeg må prøve at leve op til dem. Der kommer nok et par bud på mulige lokaliteter senere.

Jeg har dog to bud på pælene. Det ene er, at det var meget almindeligt, at bundgarnsfiskere samlede pælene i sådanne juletræsopstillinger, inden de gik i gang med at banke dem ned i havbunden. De er dog lidt spinkle, så det kunne tale for et roligt farvand, f.eks. Ringkøbing Fjord. Det andet bud er mere enkelt med reference til tøjet oppe i toppen, nemlig starten på opstilling af et sankthansbål.

MVH
Søren

Ligner det ikke en heks på vej til Bloksbjerg.

Men hvad er staværet til højre på nederste billede mon for noget? - en kultagtig ofring? Lidt shamanisme omkring 1900 på heden.

Måske? - eller et forstudie til Bjørn Nørgaards "Hesteofringen" - der var også noget med pinde i en opstilling med et hestehoved øverst - nå, det er jo et pænt forum det her, så vi lader Bjørn Nørgaard ligge for denne omgang

Venlige hilsner

Niels H.

Jeg har dog to bud på pælene. Det ene er, at det var meget almindeligt, at bundgarnsfiskere samlede pælene i sådanne juletræsopstillinger, inden de gik i gang med at banke dem ned i havbunden. De er dog lidt spinkle, så det kunne tale for et roligt farvand, f.eks. Ringkøbing Fjord. Det andet bud er mere enkelt med reference til tøjet oppe i toppen, nemlig starten på opstilling af et sankthansbål.

Hverken placeringen (tæt på en jernbane) eller opbygningen (nogle meget lange rafter, men ingen kvasdynge nedenunder) minder på nogen måde om et Sankt Hans-bål.

Man ville heller ikke bruge så mange lange rafter til det formål, der er meget andet fornuftigt at bruge dem til).
Bemærk også, at der ligger flere rafter på vognen.

De pinde er efter min bedste overbevisning for tynde til bundgarn, også selv om såvel bølger som fisk er meget små.
Min første indskydelse, da jeg så billedet, var humle, og så er vi "südlich von der Knödelgrenze".

-ivar

Signalerne er vist fra dengang man "fyrede" med olielamper, så det er formentlig boksen med lampeglassene der hænger halvvejs nede.
Bemærk der ingen glas er i selve vingerne

Børge

De pinde er efter min bedste overbevisning for tynde til bundgarn, også selv om såvel bølger som fisk er meget små.
Min første indskydelse, da jeg så billedet, var humle, og så er vi "südlich von der Knödelgrenze".

Det er ikke umuligt, -ivar. Kan det afvises, at jernbaneleddet er dansk? Er den runde top på jernpladen med love og paragraffer for stor til, at det er en dansk model? Negativet lå jo sammen med et andet udenlandsk negatìv.

Hverken lovtavler eller led er min spidskompetence.

Dansk humledyrkning i større stil udfases op mod år 1900, lidt senere på Nordfyn. Med al respekt for fynsk jernbanevæsen, så synes jeg, at der ikke er meget på billedet, der ligner fynsk jernbane.

-ivar

Der er to ting, der måske afviger lidt fra det traditionelle:

a) led åbner indad mod sporet. Halvleddet til højre vil blive stoppe af den firkantede pæl. Den firkantede pæl synes noget stor efter danske forhold? Jeg mener, at det var mest almindeligt med et stykke nedgravet skinnestump. Men måske har det være anderledes på tidspunktet for billedets optagelse?

b) trådhegn havde normalt 4 strenge på fri bane og 5 strenge på stationer. Det er svært at se, at der skulle være 5 strenge på det viste hegn?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

Der er to ting, der måske afviger lidt fra det traditionelle:

a) led åbner indad mod sporet. Halvleddet til højre vil blive stoppe af den firkantede pæl. Den firkantede pæl synes noget stor efter danske forhold? Jeg mener, at det var mest almindeligt med et stykke nedgravet skinnestump. Men måske har det være anderledes på tidspunktet for billedets optagelse?

b) trådhegn havde normalt 4 strenge på fri bane og 5 strenge på stationer. Det er svært at se, at der skulle være 5 strenge på det viste hegn?

Skarpt set, Thomas. Jeg tror, at jeg henlægger sagen som udland, selv om huset passer meget godt til min opfattelse af Midtjylland.

Hverken lovtavler eller led er min spidskompetence.

Dansk humledyrkning i større stil udfases op mod år 1900, lidt senere på Nordfyn. Med al respekt for fynsk jernbanevæsen, så synes jeg, at der ikke er meget på billedet, der ligner fynsk jernbane.

-ivar

Det lyder som en god og sund spidskompetence at have. God weekend til dig, -ivar, og tak for hjælpen.

..... altså Midtjylland omkring år 1900. Naturligvis. De fattige hedeegne, Dalgas osv.

Leddet ser ud til at være permanent aflåst med kæde.

Lidt bemærkninger til det øverste billede, som bidrager til forvirringen.
Jeg tror ikke, at det er ovre i det uldjyske, idet der er for mange tråde i stangrækken. De var ikke så store i de egne.
De to udkørselssignaler ser lidt mystiske ud. Hvorfor sidder lampeglassene så langt under vingen? Har der tidligere været en vinge mere? Danske udkørselssignaler har vist aldrig haft mere end én vinge. Det kunne tyske derimod godt have, hvor to vinger betød udkørsel med langsom fart.
Er det mon et sted i Sønderjylland få år efter genforeningen?
Kan billedet forstørres så meget, at vi bedre kan se sporskiftesignalerne? Det kan måske give et fingerpeg.

Hej Søren,

Ja, det er nok næppe Danmark. De signaler ser ikke danske ud og de dobbelte telegrafpæle med de mange tråde heller ikke. Så jeg tror, jeg henlægger sagen. Men det andet foto med det typisk danske led og tavlen, der MÅ du da kunne identificere stedet.

Armsignalerne påminner om Bayern eller Österrike.

Lidt bemærkninger til det øverste billede, som bidrager til forvirringen.
Jeg tror ikke, at det er ovre i det uldjyske, idet der er for mange tråde i stangrækken. De var ikke så store i de egne.
De to udkørselssignaler ser lidt mystiske ud. Hvorfor sidder lampeglassene så langt under vingen? Har der tidligere været en vinge mere? Danske udkørselssignaler har vist aldrig haft mere end én vinge. Det kunne tyske derimod godt have, hvor to vinger betød udkørsel med langsom fart.
Er det mon et sted i Sønderjylland få år efter genforeningen?
Kan billedet forstørres så meget, at vi bedre kan se sporskiftesignalerne? Det kan måske give et fingerpeg.

Hej Søren,

Ja, det er nok næppe Danmark. De signaler ser ikke danske ud og de dobbelte telegrafpæle med de mange tråde heller ikke. Så jeg tror, jeg henlægger sagen. Men det andet foto med det typisk danske led og tavlen, der MÅ du da kunne identificere stedet.

Armsignalerne påminner om Bayern eller Österrike.

Hejsa Lennart,

Ja, det synes jeg også. Måske løser gåden sig engang, men indtil da har jeg placeret billedet under "Udland", så længe jeg ikke kan placere det entydigt i enten Tyskland eller Østrig. Tak for dit input.