Svend Jørgensen-foto lokomotiver (# 1)

af Niels Munch, 26/8 2018, 09:08 (2288 dage siden) @ Ole M. Nielsen

Foto 1.
Damplokomotiv, ex LJ 13, i Hillerød. Maskinen blev solgt i 1958 fra LJ til Stålvalseværket, og udrangeret derfra "allerede" i 1962.
Men viser billedet maskinen på vej til Stålvalseværket (i 1958) eller på vej til ophug (i 1962) ?
Bemærk de smadrede ruder og manglende dombeklædning.
[image]


Jeg fotograferede lokomotivet i Hillerød i sommeren 1960:

[image]Ex LJ 13 Hillerød 06.1960 (nm).

[image]Ex LJ 13 Hillerød 07.1960 (nm).

Lokomotivet bar Stålvalseværkets hvid/sorte skorstensbånd og var "godt brugt". Bl.a. vidner udskæringen i førerhuset om, at lokomotivet havde virket i Frederiksværk. Jeg mødte i juni 1960 Peer Thomassen på Hillerød St., og han berettede, at nr. 13 var kommet til Hillrød i 1958 sammen med LJ 23. Nu var nr. 13 atter i Hillerød, idet man overvejede at lade det reparere. Det skete vist aldrig .....

LJ nr. 23 var i øvrigt sammen med andre af Stålvalseværkets damplokomotiver udstillet på Frederiksværk St. i f.m. DJK-udflugten på HFHJ i september 1960.

[image]Ex LJ 23 Frederiksværk 18.09.1960 (nm).


M.v.h.
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak