1906: Bus København-Frihavnen

af Steffen Dresler, 24/8 2018, 19:35 (2359 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas

Du har faktisk selv svaret på dit spørgsmål, hvorfor der blev anskaffet ”et Automobil” til at befordrer rejsende mellem København H. (den 2nd Banegård ved Søerne) og Frihavnsstationen.

For rejsende, der skulle videre til Sverige via Frihavnsstationen kørtes disse i en hesteomnibus, der så i 1905 (Jf. BB Byens Baner, John Poulsen, side 68 højre spalte) blev erstattet af en elektrisk drevet omnibus.

Hvad jeg så ikke forstår er dateringen i den viste skrivelse, der jo er fra den 21. juni 1906, altså angiveligt året efter det elektriske automobil. Men det KAN jo her være tale om en ekstra bus jf. din skrivelses bemærkning af Maskindirektøren jf. Lov nr. 263, ”Mindre udvidelser”.

København H var jo ligesom i Berlin en sækbanegård. Man skulle altså foretage en ”skarp vending” og først i og med Boulevardbanen blev indviet, kunne der køres med tog direkte. OK, i princippet kunne man jo allerede fra 1894 køre til Østerbro (Østerport) station ”bagom” byen via Nørrebro fra København H eller stationerne II eller III.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Jeg har SET billeder af angiveligt det elektriske automobil MULIGVIS her på siderne??


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak