Svend Jørgensen-foto smalsporsdamplokomotiver

af Ole M. Nielsen, 20/8 2018, 17:07 (2364 dage siden)

I Svend Jørgensens fotosamling findes disse billeder af smalsporede damplokomotiver.
Jeg søger hjælp til identificering, da Svend desværre ikke har noteret ret meget til disse billeder.


Foto 1.
Svend har noteret "Vandelgrisen. Stod i flere år ved indkørslen til Vejle" . Fabrikspladen desværre ikke læsbar.
[image]


Foto 2. Ingen notater. Kunne det være et af Wright,Thomsen & Kier's loko ? Der ses rester af noget der kunne ligne et messing-tal på førerhuset.
[image]


Foto 3. Hoffmann & Sønner's oplagsplads i Brabrand 1967. Fabrikspladen kan jeg tyde til Henschel & Sohn (muligvis 1911, byggenummer ikke læsbart).
[image]

Svend Jørgensen-foto smalsporsdamplokomotiver

af Niels Munch, 20/8 2018, 17:58 (2363 dage siden) @ Ole M. Nielsen

Hej Ole,

På grundlag af Bent Hansens (IBK) lokomotivdata kan jeg oplyse:

Lokomotivet på billede 1 er entreprenør Østergaards (Vejle) O&K nr. 9479, bygget 1921.
O&K Berlin D 9479/1922 Bt 785 mm, neu R.N. Oestergaard, Mölholm

Billede nr. 2 er af Krauss 8407/1929 på WT&Ks oplagsplads i Brabrand.
Krauss K 8407/1927 Kessel - - neu Nörresundby-AB

Billede nr. 3 er af Henschel 10567/1911 på Hoffmanns gamle oplagsplads ved Brabrand Station.
Henschel D 10567/1911 Fabia Bn2t 785 mm, neu Brøchner-Larsen & Agger

Data med småt er fra Merte's Lieferlisten. Som det ses, er der uoverensstemmelser vedr. Krauss-loket, som givetvis er ældre end 1927; nummeret 8407 er et kedelnummer, formentlig til en erstatningskedel.


M.v.h.
Niels

Svend Jørgensen-foto smalsporsdamplokomotiver

af Ole M. Nielsen, 20/8 2018, 20:24 (2363 dage siden) @ Niels Munch

Tak Niels !

Hvad skal man med google, når man har dig ;-) .

Svend Jørgensen-foto smalsporsdamplokomotiver

af henho, Ringkøbing, 21/8 2018, 00:42 (2363 dage siden) @ Ole M. Nielsen

Se deri har du ganske ret :-D

Svend Jørgensen-foto smalsporsdamplok: Henschel Fabia

af Svend, Storkøbenhavn, 15/2 2020, 21:33 (1819 dage siden) @ Niels Munch
redigeret af Svend, 15/2 2020, 21:52

https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=42961

Billede nr. 3 er af Henschel 10567/1911 på Hoffmanns gamle oplagsplads ved Brabrand Station.
Henschel D 10567/1911 Fabia Bn2t 785 mm, neu Brøchner-Larsen & Agger

Data med småt er fra Merte's Lieferlisten.


.
Findes der mon flere fotos af lokomotivtypen .... i egentlig drift i Danmark?
Emnet er aktuelt da lokomotivet vil blive fremstillet i model (1:87, ikke motoriseret) af det hollandske firma Artitec

[image]
Tak til Niels Munch for at have fundet billedet

I model

Svend Jørgensen-foto smalsporsdamplok: Henschel Fabia

af Niels Munch, 16/2 2020, 09:39 (1819 dage siden) @ Svend
redigeret af Niels Munch, 16/2 2020, 10:00

Findes der mon flere fotos af lokomotivtypen .... i egentlig drift i Danmark?
Emnet er aktuelt da lokomotivet vil blive fremstillet i model (1:87, ikke motoriseret) af det hollandske firma


Hej Svend,

Noget egentligt overblik kan jeg ikke levere, men et eksempel:

[image]Mergelbane, Haldum sogn, Hinnerup. 1923. Ukendt fotograf. Arkiv: Hinnerup Egnsarkiv - Nummer: B2609. Klik på billedet for opr. størrelse.

Vi er på Hinnerup-Haldum mergelbane, og lokomotivet (med forhøjet sidekasse) er bestemt som "SABRO" Henschel 12940/1914, data jf. Merte:

Henschel D 12940/1914 Fabia Bn2t 785 mm, neu K. Andersen /19xx Blaksmark Mergel-Gesellschaft [DK] /1932 Carl Jensen, Kolding [DK]

Lokomotivet har desuden kørt mergel i Galtho Mergelleje 1926 - 28 (for Mathias Andersen) og i Glejbjerg Mergelleje 1931 - 34. Har foruden mergelkørsel deltaget i anlæg af Næstved Havn og Kanal ca. 1934 - 38 (for Carl Jensen) og anlæg af Karslgårdeværket 1940 - 45 (for Carl Jensen). Derudover har loket kørt brunkul i Fasterholt kulleje efter krigen.

Industribanefolkene kan givetvis dels give et komplet CV for "SABRO", dels vise flere eksempler.

PS: Du får lige et foto af Henschel 10567/1911, som du fandt her i forum:

[image]Henschel 10567/1911 under anlæg af Vodskov-Østervrå banen.

Jordarbejdet påbegyndt 1916. Afsluttet 1919. Banen åbnet 20.05.1924. Entpr. Andersen & Cordes. Foto fra ca. 1916 - 17.


M.v.h.
Niels

En Henschel Fabia, "Sabro" - "Fars maskine"...

af Søren Johannessen, 16/2 2020, 11:57 (1819 dage siden) @ Niels Munch

Findes der mon flere fotos af lokomotivtypen .... i egentlig drift i Danmark?
Emnet er aktuelt da lokomotivet vil blive fremstillet i model (1:87, ikke motoriseret) af det hollandske firma

Hej Svend,

Noget egentligt overblik kan jeg ikke levere, men et eksempel:

[image]Mergelbane, Haldum sogn, Hinnerup. 1923. Ukendt fotograf. Arkiv: Hinnerup Egnsarkiv - Nummer: B2609. Klik på billedet for opr. størrelse.

Vi er på Hinnerup-Haldum mergelbane, og lokomotivet (med forhøjet sidekasse) er bestemt som "SABRO" Henschel 12940/1914, data jf. Merte:

Henschel D 12940/1914 Fabia Bn2t 785 mm, neu K. Andersen /19xx Blaksmark Mergel-Gesellschaft [DK] /1932 Carl Jensen, Kolding [DK]

Lokomotivet har desuden kørt mergel i Galtho Mergelleje 1926 - 28 (for Mathias Andersen) og i Glejbjerg Mergelleje 1931 - 34. Har foruden mergelkørsel deltaget i anlæg af Næstved Havn og Kanal ca. 1934 - 38 (for Carl Jensen) og anlæg af Karslgårdeværket 1940 - 45 (for Carl Jensen). Derudover har loket kørt brunkul i Fasterholt kulleje efter krigen.


[image]

Her er en lidt mere udførlig historie for maskinen.
(Undskyld det dårlige billede, ka' ikke lige få databasen til at levere et format forum vil modtage...:-| )

Sabro er jo "Fars maskine", d v s ikke min Far, men min gode ven, salig Alfred Hansens Far, Karl Kristian Hansen, der kørte og vedligeholdt entreprenørlokomotiver i hele landet, hele sit liv. Han var også kendt under øgenavnet "Berlineren", vist nok p g a hastigheden han kørte med...
Han kørte selvfølgelig andre maskiner, hvilket også fremgår af Ole Faurhøjs artikel: "9478, eller hvad et billede vækker minder om" i Signalposten 1971/2 side 83, der kan downloades fra Signalposten.dk's udmærkede arkiv over samme hedengangne tidsskrift.
I databasen har jeg også et vist overblik over Fabia'er, der har kørt i DK.
Mvh
Søren

En Henschel Fabia, "Sabro" - "Fars maskine"...

af Niels Munch, 16/2 2020, 13:51 (1819 dage siden) @ Søren Johannessen

Hej Søren,

Mange tak for supplerende oplysninger vedr. Henschel 12940; jeg hæfter mig ved, at den også har kørt i Morsø Kalkleje, idet jeg i sin tid fiskede dette foto fra Arbejdermuseet:

[image]Arbejdermuseets Billedarkiv: ABA 33.1: Arbejderforhold Jernbanearbejdere, billede nr. 30.

Billedteksten lød: "Billede fra den eneste gang der har været spor ud over Mors: Der blev kørt kridt ud. Billedet er taget under en lille pumpestation i Mollerup" (angiveligt 1919).

Lokomotivet har hidtil været uidentificeret. Bl.a. den forhøjede sidekasse taler på imidlertid for, at det kan være Henschel 12940 og dermed "Fars maskine".

Arbejdermuseets interessante billedsamling er tilsyneladende ikke on-line mere.


Bedste hilsener
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak