Prisen for at opføre bygningen opgaves til 2500 kroner.
(ing.dk)
Mon den i Dejbjerg så har været magen til? Prisen er den samme.
Omtrent. Dog opført i helmur og med "normale" vinduer. Foto findes (også) i "Flere forsvundne stationer" p. 11, øverst.
Her er Dejbjerg Billetsalgssteds "stationsensemble", omtrent som det tog sig ud, indtil der i 1923 blev ibrugtaget en rigtig station syd for overskæringen, med stationsbygningen (K.T. Seest) beliggende øst for banen.
(Det Kongelige Bibliotek)
Alle de ved overskæringen liggende bygninger fandtes i billetsalgsstedets tid, så her har givetvis været en hyggelig og intim atmosfære, "lige til modeljernbanen". Da Dejbjerg station blev nedrykket til trinbræt pr. 1. januar 1963, flyttedes perronen tilbage til lige syd for ovk. 243. Den blev ibrugtaget 2. december 1963. Den gamle ventebygning ved vejoverskæringen stod der stadig, hvilket ses på Thomassens 1969-foto af bygningen i "Flere forsvundne stationer" p. 11.