Kalenderlåge nr. 22 (løst)

af Niels Munch, 22/12 2012, 21:18 (4354 dage siden) @ cm

Jeg tror jeg "nærmer" mig med stationen INCA :

Kære Chr (alias "cm"),

Du har som nævnt bestemt stedet for åbningsbilledet, nemlig Inca station på Mallorca.

Opsummering:

Hvilket tema mon jeg mener? Smalsporet ø-bane Middelhavet, ja.
Hvad ses på billedet? Smalsporet dieseltog, godstogslokomotiv, ja .....
Hvor og hvornår er det optaget? Mallorca, Inca (og Santa Maria), ja - men tid?

Erik har klassificeret lokomotivet til fortrinsvis at være et godstogslokomotiv, hvilket på optagelsestidspunktet (som ingen har gættet direkte på) er korrekt, og Henning har flot bestemt den sekundære lokalitet til Santa Maria.

Men da diesellokomotivet (bygget 1958 på fransk licens, og hvoraf der på besøgstidspunktet var 2 på øen) blev udrangeret i 1975, har det intet med genåbningen af banestrækningen Palma-Inca at gøre - efter omsporingen fra 914 mm til 1000 mm, hvilket skete i 1983.

Besøget på Mallorca fandt sted i januar 1967, og jeg skal snarest vende tilbage med lidt flere detaljer derom.

Men her & nu må jeg bestemme, at Chr (cm) har arvet stafetten, tillykke!

Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak