Avatar

Endnu flere forsvundne stationer.

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 6/8 2018, 21:49 (2330 dage siden) @ Morten Flindt Larsen


Det foresvæver mig, at der muligvis kommer en officielt bind 3 fra bane bøger; men måske er det bare et rygte, måske er det bare ønsketænkning eller måske er det bare en våd pubertetsdrøm fra min side. Jeg har aldrig fået taget mig sammen til at spørge på rette sted.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


Hej Thomas,

Det gør der så ikke, i hvert fald ikke fra min pen eller på Banebøger.

Til gengæld vil mit samlede Banedata-materiale blive indarbejdet i jernbanekilder.dk hen over efteråret/vinteren 2018/19. Det vil være inklusive de fejl, der måtte være (man er jo kun et menneske), så der bliver efterfølgende noget finpudsning og ajourføring - hvis jeg/museet ellers får input om ændringer. Holdes databasen ved lige, vil den fremover være en hovedkilde til danske jernbaners stræknings- og stationshistorie, og dens værdi vil vokse i takt med, at der kommer fotos, kort, sporplaner etc. på portalen. Skulle Banedata-delen ad åre blive stillet i bero, håber jeg, at det komme til at fremgå, hvor langt op i tiden, den er ført ajour (hvis det er på grund af min død, er det jo ikke sikkert, at jeg selv når at give oplysning herom).

Foreløbig har jeg et mindre efterslæb siden 1994, men det forventer jeg vil blive indhentet så nogenlunde. Ikke alle oplysninger vil blive tilgængelige på én gang, da data skal overføres fra Word-filer til Excel og derfra køres ind i "systemet", og det tager lidt tid. Men der arbejdes ihærdigt på sagen.


Kære Morten

Det lyder godt!

Bedste hilsner

Thomas


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak