Fra Grindsted mod Filskov i juni 1973

af kbayer, 28/7 2018, 18:21 (2387 dage siden)

Allerførst vil jeg gerne sige tak for alle de positive kommentarer, der har fulgt med mine fotos. Jeg var ikke helt sikker på, om det var en god ide at lægge det ene foto efter det andet af skinner bagud og skinner forud op på Forum. Jeg nød selv at gå langs skinnerne fra Grindsted til Blåhøj den junidag i 1973, men det betyder jo ikke nødvendigvis, at nogen gider se på de billeder.

Det er der nogen, der gør, og så er I selv ude om det :-) Jeg startede turen lidt uden for stationsarealet og gik op mod den "klassiske" viadukt fra TKVJ-tiden, og som er blevet fotograferet i en række heldige sammenhænge med tog på både TKVJ-strækningen og DSB strækningen. På mine fotos er den lidt "slidt", men stadig et fint mindesmærke om en svunden jernbanetid.

I dette afsnit går turen op mod det tidligere trinbræt Kolstrupgaard. Serien fortsættes næste weekend. Og som sædvanlig bliver jeg utrolig glad for bidrag fra andre fotografer, der har besøgt strækningen :-)

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

Fra Grindsted mod Filskov i juni 1973

af Niels-Erik Hansen, Roskilde, 28/7 2018, 19:19 (2387 dage siden) @ kbayer

Hvert billede har sin charme, og udrykker jernbanen fra dengang, det var en jernbane, der nu "kun" er historie, når billedet "nærlæses".

Jeg kan ikke få nok, og jeg vil ikke sammenligne med jernbanen i dag.

Fra Grindsted mod Filskov i juni 1973

af UTJ, 29/7 2018, 08:21 (2386 dage siden) @ kbayer

Jamen dine fotografier er fremragende - og resterne fra den skæve og andre baner der var nedlagt i 1971 ganske spændende med stumper her og der og oprevne stræk andre steder.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak