Billede af DSB litra ES 232

af TorstenVig, 25/7 2018, 19:47 (2390 dage siden)

Jeg har i mange år haft dette billede af DSB litra ES 232, som jeg har fået af min nu afdøde onkel, som fandt det i en rodekasse hos en antikhandler i København.
Der er ikke mange oplysninger på selve billedet, men det er taget af en fotograf i Fredensborg, så mon ikke billedet er taget på Fredensborg station, og det er remisen, der anes i baggrunden.
Tidspunktet er formodentlig omkring slutningen af 1890'erne.

Mvh.
Torsten

[image]

Billede af DSB litra ES 232

af Steffen Dresler, 25/7 2018, 20:26 (2390 dage siden) @ TorstenVig
redigeret af Steffen Dresler, 25/7 2018, 21:15

Kære Torsten

Whau! Pragtfuldt billede af en rigtig gammel sjællænder, nemlig SJS nr. 32 TYR, her i DSB udgaven som litra Es nr. 232. Altså er billedet fra efter 1.10.1892.

Oprindeligt benævnt som en del af FREJA-klassen og anvendt for Nordbanen (med Fredensborg). Bemærk iøvrigt at den store domen sidder ovenpå fyrkassen og bærer samtidig de to lovpligtige sikkerhedsventiler, hvoraf den ene kunne betjenes fra førerhuset.
Lokomotivet har stadig sin oprindelige SJS skorsten med skorstenshatten SAMT det rød-hvid-røde slips, der blev monteret fra 1.10.1885 og frem, samtidig med at navnepladen (her TYR) blev afmonteret.
De senere store "Kongetog" blev dog normalt fremført af litra Fs.

Herunder sidetegninger af FREIA- og YMER klasserne.

[image]

Med venlig hilsen og tak for at vise billedet.

Steffen Dresler

Avatar

Billede af DSB litra ES 232

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 25/7 2018, 20:38 (2390 dage siden) @ TorstenVig

Der er ikke mange oplysninger på selve billedet, men det er taget af en fotograf i Fredensborg, så mon
ikke billedet er taget på Fredensborg station, og det er remisen, der anes i baggrunden.

Du må til Louis Nielsen og have (nye) briller, for fotografen er fra Slotsgade i Frederiksborg som er en del af det vi idag kender som Hillerød.
Som bekendt hedder slottet i Hillerød Frederiksborg slot.

Givet Steffens oplysninger er det nok snarere på Hillerød Station.

[image]

Billede af DSB litra ES 232

af TorstenVig, 25/7 2018, 20:51 (2390 dage siden) @ Michael Deichmann

Du har ret Michael, det ser jeg nu efter at have pusset kontaktlinserne. Men det kunne vel stadigvæk godt være Fredensborg, selv om mest taler for Hillerød.

Mvh.

Torsten

Avatar

Billede af DSB litra ES 232

af Morten Flindt Larsen, København K, 25/7 2018, 21:28 (2390 dage siden) @ TorstenVig

Du har ret Michael, det ser jeg nu efter at have pusset kontaktlinserne. Men det kunne vel stadigvæk godt være Fredensborg, selv om mest taler for Hillerød.

Nej, remisen i Fredensborg ligger ved stationens sydlige skel med indkørsel fra vest. Det stemmer ikke med remisen på fotoet, som derimod passer fint med den oprindelige remise i Hillerød.

Billede af DSB litra ES 232

af TorstenVig, 26/7 2018, 06:27 (2389 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Fint, så er der styr på det :-)
Jeg takker for input.

Mvh.

Torsten

Billede af DSB litra ES 232

af John Poulsen, 27/4 2020, 17:35 (1748 dage siden) @ TorstenVig

Fint, så er der styr på det :-)
Jeg takker for input.

Mvh.

Torsten

Hej Torsten

Jeg ville særdeles gerne bruge billedet af Es 232 i Hillerød i min kommende bog om Nordbanen.
Kontakt mig venligst, hvis du kunne tænke dig at hjælpe og få dit billede med i bogen!

Mvh
John Poulsen
Banebøger
E-mail: baneboger@gmail.com

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak