Allerførst tak for jeres mange indlæg vedrørende både overkørsler og forkortelser i mit sidste indlæg. Og i særdeleshed mange tak for flere fotos fra strækningen. Jeg har set fotos fra Gunnar W, Holger og Erik V. P. fra strækningen mellem Funder og Brande. Holger har ligeledes i anden sammenhæng lagt fotos af Drantum ind på Forum, men desværre ikke fra sporsiden.

Funderdalen er et pragtfuldt sted med noget af vort lands mest storslåede natur. For de af jer, der endnu ikke har set dem, kan jeg anbefale den lille serie fotos fra Funderdalen i sommeren 1952 på jernbanekilder.dk. Søg blot på Funder, så kommer de alle sammen frem, plus nogle bygningstegninger.

Hidtil er det uhyre begrænset, hvad der er blevet lagt på jernbanekilder.dk, men lidt sker der dog bag kulisserne. Portalens datagrundlag finpudses og gøres klar til at modtage de kommende års scanninger af alskens materiale. Jeg har lidt føling med, hvad der sker omkring portalen og kan fortælle, at om en lille måneds tid bliver det muligt at søge specifikt på stationsnavne, uden at man får alle mulige uvedkommende hits med i søgeresultaterne. Ligeledes bliver der lagt et sæt nye "strækningsknapper" (bobler) ind, så søgningen på de tilknyttede strækninger bliver mere præcis. Den første udgave af knapperne var en hastig beta-version. Desuden vil der være lagt Google Maps-kort ind for stort set alle de 4.000 danske jernbanestednavne, der ligger i systemet. Kortene sættes automatisk på de enkelte poster, når blot GPS-kordinaterne for de enkelte jernbanesteder er lagt ind som grunddata - og dem er der altså ca. 4.000 af - som skal defineres manuelt. Der arbejdes også på at udvikle et "overblikskort", hvor man kan se samlet, hvilke steder i landet der aktuelt haves materiale fra.

Det kræver et solidt datagrundlag at styre museets materialer vedrørende de mere end 4.000 jernbaneekspeditionssteder, der fordeler sig på de mere end 300 banestrækninger, som i årenes løb har været trafikeret af ikke mindre end 500 forskellige transportoperatører. Til gengæld tager det ikke voldsomt lang tid at forsyne et givent foto med oplysninger og kort, men det kræver dog, at registrator er klar over, hvad billedet viser, og at det er dateret. Hidtil er alle billeder fra Københavns Foto-service blevet identificeret "fra grunden", for der haves ikke lister over, hvad det er vi ser på billederne, og fotonummeret giver alene oplysning om fotoåret. Alt andet må registrator selv hitte ud af.

Den tekst, som I ser på jernbanekilder.dk's infobilleder m.m. er en blanding af automatisk genereret tekst og en smule manuelt skrevet tekst. Registreringssystemet er konstrueret, så man i mindst muligt omfang skal bruge det som ”en skrivemaskine”. Det meste af teksten ligger klar til ved hjælp af indtastning af koder og ved tabelopslag at blive sat på de enkelte poster/billeder. Mest mulig automatik giver færrest muligt tastefejl, og viser der sig fejl i datagrundlaget, så rettes fejlen centralt ét sted og slår straks igennem på alle poster, som benytter den givne information.

Det fuld udbyttes af systemet får Danmarks Jernbanemuseum formentlig først, når der er lagt en mængde fotos ind svarende til f.eks. mængden på samlingsportalen.se, så der er et stykke vej at gå endnu. Og ”just for the record”: i øjeblikket ligger der sølle 76 videofilm på jernbanekilder.dk. I Sverige benytter Volvo-fabrikkerne samme system som jernbanemuseet m.fl., det hedder Cumulus, og Volvo har pt. ikke mindre end 80.000 filmsekvenser liggende i deres Cumulus til intern brug, hvortil kommer utallige fotos m.m. Så vi er på det det rigtige spor mht. bevaring, sikring og tilgængeliggørelse af museets omfattende samling af fotos, film og andet spændende materiale til gavn og glæde for vores eftertid.

God sommer!