På sporet mod Funder - Jernbanehistorisk forum

Jeg satser på, at I bærer over med mig, når jeg igen tager jer med en tur ad skinner uden tog. Og jeg skal også nok undlade at gentage alle mine tidligere fotoserier her i Forum, men efter "renovering" af skanningsresultaterne vil jeg dog alligevel gerne lægge en række af mine fotos op igen. Den 23/4 1976 spadserede jeg fra viadukten - på den skæve bane - over Silkeborg-Herningbanen og ned til Funder station. Den tur vil jeg gerne tage igen. Denne gang i 2 dele.

[image]

Tak for billederne, Kai :-)
Med min lidt obskure sideinteresse in mente, synes jeg, at dette billede er virkelig kræs :-D

Tak for billederne, Kai
Med min lidt obskure sideinteresse in mente, synes jeg, at dette billede er virkelig kræs

Det er helt bestemt kræs! Og det er faktisk lidt af en sjældenhed: Mellem Christianshede og Funder var der kun 3 overkørsler og 2 overgange. Pudsigt nok lå der kun en enkelt overkørsel (106) - tæt på Christianshede - på det lange stykke mellem Christianshede og broen over Silkeborg-Herningbanen. De to andre overkørsler (107 og 108) og de to overgange lå på det korte stykke mellem broen over Silkeborg-Herningbanen og Funder station. Overkørslen på billedet er overkørsel 107, der i henhold til ejendomskortet var en privat overkørsel.

Jeg tror, "overkørslen stadig er i brug" - forstået på den måde, at vejen på billedet er eneste adgang til ejendommen Harbovad 19, der tidligere havde forbindelse med omverdenen både mod øst og vest men nu kun mod vest.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

Tak for billederne, Kai
Med min lidt obskure sideinteresse in mente, synes jeg, at dette billede er virkelig kræs

Det er helt bestemt kræs! Og det er faktisk lidt af en sjældenhed: Mellem Christianshede og Funder var der kun 3 overkørsler og 2 overgange. Pudsigt nok lå der kun en enkelt overkørsel (106) - tæt på Christianshede - på det lange stykke mellem Christianshede og broen over Silkeborg-Herningbanen. De to andre overkørsler (107 og 108) og de to overgange lå på det korte stykke mellem broen over Silkeborg-Herningbanen og Funder station. Overkørslen på billedet er overkørsel 107, der i henhold til ejendomskortet var en privat overkørsel.

Jeg tror, "overkørslen stadig er i brug" - forstået på den måde, at vejen på billedet er eneste adgang til ejendommen Harbovad 19, der tidligere havde forbindelse med omverdenen både mod øst og vest men nu kun mod vest.

Overkørslen er ganske rigtigt "stadigvæk i brug". Jeg var forbi stedet i juni 2017, her stod der stadig skinnestolpe med overkørselsnummeret på sit lille skilt. Nummeret på skiltet er dog meget utydeligt. Mener jeg har billeder af i hvert fald skiltet blandt mine billeder, vil lige tjekke senere i dag.

Tak for billederne, Kai
Med min lidt obskure sideinteresse in mente, synes jeg, at dette billede er virkelig kræs

Det er helt bestemt kræs! Og det er faktisk lidt af en sjældenhed: Mellem Christianshede og Funder var der kun 3 overkørsler og 2 overgange. Pudsigt nok lå der kun en enkelt overkørsel (106) - tæt på Christianshede - på det lange stykke mellem Christianshede og broen over Silkeborg-Herningbanen. De to andre overkørsler (107 og 108) og de to overgange lå på det korte stykke mellem broen over Silkeborg-Herningbanen og Funder station. Overkørslen på billedet er overkørsel 107, der i henhold til ejendomskortet var en privat overkørsel.

Jeg tror, "overkørslen stadig er i brug" - forstået på den måde, at vejen på billedet er eneste adgang til ejendommen Harbovad 19, der tidligere havde forbindelse med omverdenen både mod øst og vest men nu kun mod vest.

Overkørslen er ganske rigtigt "stadigvæk i brug". Jeg var forbi stedet i juni 2017, her stod der stadig skinnestolpe med overkørselsnummeret på sit lille skilt. Nummeret på skiltet er dog meget utydeligt. Mener jeg har billeder af i hvert fald skiltet blandt mine billeder, vil lige tjekke senere i dag.

Jeg kan bidrage med dette lidt dårlige billede fotograferet med en mobiltelefon 29. juli 2011 og set i modsat retning.

[image]

Tak for billederne, Kai
Med min lidt obskure sideinteresse in mente, synes jeg, at dette billede er virkelig kræs

Det er helt bestemt kræs! Og det er faktisk lidt af en sjældenhed: Mellem Christianshede og Funder var der kun 3 overkørsler og 2 overgange. Pudsigt nok lå der kun en enkelt overkørsel (106) - tæt på Christianshede - på det lange stykke mellem Christianshede og broen over Silkeborg-Herningbanen. De to andre overkørsler (107 og 108) og de to overgange lå på det korte stykke mellem broen over Silkeborg-Herningbanen og Funder station. Overkørslen på billedet er overkørsel 107, der i henhold til ejendomskortet var en privat overkørsel.

Jeg tror, "overkørslen stadig er i brug" - forstået på den måde, at vejen på billedet er eneste adgang til ejendommen Harbovad 19, der tidligere havde forbindelse med omverdenen både mod øst og vest men nu kun mod vest.

Overkørslen er ganske rigtigt "stadigvæk i brug". Jeg var forbi stedet i juni 2017, her stod der stadig skinnestolpe med overkørselsnummeret på sit lille skilt. Nummeret på skiltet er dog meget utydeligt. Mener jeg har billeder af i hvert fald skiltet blandt mine billeder, vil lige tjekke senere i dag.

Så kom man hjem til billederne ;-)
Desværre har jeg kun et billede af skiltet med overkørselsnummeret, men det siger så godt nok 108, eller sådan tyder jeg det.

[image] Skilt med overkørselsnummer ved overkørsel 108, 21. juni 2017 (©thr)

Overkørslen længere inde mod Funder har jeg arkiveret som nummer 109. Nummerskiltet er meget utydelig.

[image] Resterne af overkørsel 109 ?? Set fra syd, 21. juni 2017 (©thr)

[image] Skilt med meget utydeligt overkørselsnummer ved overkørsel 109, 21. juni 2017 (©thr)

Kære Thomas

Tak for billedet. Det er altid interessant med en omgang jernbanehistorisk grundforskning. Jeg er enig med dig: Det ser ud som om, der står 108 på dit billede.

Mit udgangspunkt er følgende:

Uddrag af længdeprofil 1949 med "enkelte rettelser august 1975". Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Hvis den skal tages for pålydende, må det være overkørsel 107. Så enten er længdeprofilen forkert eller også er der en fejl ved skiltet ude i landskabet. Men det er jo også set før.

Bedste hilsner

Thomas

Kære Thomas

Tak for billedet. Det er altid interessant med en omgang jernbanehistorisk grundforskning. Jeg er enig med dig: Det ser ud som om, der står 108 på dit billede.

Mit udgangspunkt er følgende:

Uddrag af længdeprofil 1949 med "enkelte rettelser august 1975". Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Hvis den skal tages for pålydende, må det være overkørsel 107. Så enten er længdeprofilen forkert eller også er der en fejl ved skiltet ude i landskabet. Men det er jo også set før.

Her har vi de to ejendomskort, der tilsammen dækker strækningen fra broen over strækningen Silkeborg-Herning til Funder. Som normalt for ejendomskort er overkørslernes numre ikke anført. Vi får dog et overblik over overkørslernes antal og placering. Klik på ejendomskortene for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

Ejendomskort Bramming-Funder plan 52 og 53. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Kære Thomas

Tak for billedet. Det er altid interessant med en omgang jernbanehistorisk grundforskning. Jeg er enig med dig: Det ser ud som om, der står 108 på dit billede.

Mit udgangspunkt er følgende:

Uddrag af længdeprofil 1949 med "enkelte rettelser august 1975". Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Hvis den skal tages for pålydende, må det være overkørsel 107. Så enten er længdeprofilen forkert eller også er der en fejl ved skiltet ude i landskabet. Men det er jo også set før.

Så hælder jeg mest til at beskiltningen er forkert, desværre kan nummeret ved overkørslen jeg kalder 109 ikke tydes, det ville jo ellers have været en hjælp :-)

Kære Thomas

Tak for billedet. Det er altid interessant med en omgang jernbanehistorisk grundforskning. Jeg er enig med dig: Det ser ud som om, der står 108 på dit billede.

Mit udgangspunkt er følgende:

Uddrag af længdeprofil 1949 med "enkelte rettelser august 1975". Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Hvis den skal tages for pålydende, må det være overkørsel 107. Så enten er længdeprofilen forkert eller også er der en fejl ved skiltet ude i landskabet. Men det er jo også set før.

Så hælder jeg mest til at beskiltningen er forkert, desværre kan nummeret ved overkørslen jeg kalder 109 ikke tydes, det ville jo ellers have været en hjælp

Uddrag af "Sorte Anlægskort" 1923, rettet til 5. marts 1951:

Klik på kortet for højere opløsning. Arkiv: Danmarks Jernbanemuseum/Thomas Boberg Nielsen.

Kære Thomas

Tak for billedet. Det er altid interessant med en omgang jernbanehistorisk grundforskning. Jeg er enig med dig: Det ser ud som om, der står 108 på dit billede.

Mit udgangspunkt er følgende:

Uddrag af længdeprofil 1949 med "enkelte rettelser august 1975". Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Hvis den skal tages for pålydende, må det være overkørsel 107. Så enten er længdeprofilen forkert eller også er der en fejl ved skiltet ude i landskabet. Men det er jo også set før.

Så hælder jeg mest til at beskiltningen er forkert, desværre kan nummeret ved overkørslen jeg kalder 109 ikke tydes, det ville jo ellers have været en hjælp

Uddrag af "Sorte Anlægskort" 1923, rettet til 5. marts 1951:

Klik på kortet for højere opløsning. Arkiv: Danmarks Jernbanemuseum/Thomas Boberg Nielsen.

Så må den ged siges at være barberet :-D Jeg må hellere få rettet mit arkiv til :-)

Vi har tidligere i denne tråd fastslået, at der er noget galt med nummereringen af overkørsel 107 mellem Funder og Christianshede:

[image]

Overkørslen har nummer 107. Det er der ingen tvivl om, og det fremgår bl.a. af ovenstående udsnit af "den sorte anlægsbog" og det fremgår også af længdeprofilet - og formentlig også af andre kilder.

Thomas Rithmester tog 21. juni 2017 dette foto af overkørslens nummerskilt:
[image]

Jeg tog i dag dette billede:
[image] 24. august 2022. Nummerskilt overkørsel 107 Funder-Christianshede. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Som jeg læser skiltet, står der "88". Jeg har ingen anelse om, hvorfor det skilt ser ud, som det gør, og i den oprindelige diskussion kom vi kan heller ikke sagen nærmere.

Jeg mindes at have set et billede af overkørslen, hvor man kunne se nummeret på skiltet. Men jeg kan ikke umiddelbart finde billedet.

Så mysteriet lever videre.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Vi har tidligere i denne tråd fastslået, at der er noget galt med nummereringen af overkørsel 107 mellem Funder og Christianshede:

Overkørslen har nummer 107. Det er der ingen tvivl om, og det fremgår bl.a. af ovenstående udsnit af "den sorte anlægsbog" og det fremgår også af længdeprofilet - og formentlig også af andre kilder.

Thomas Rithmester tog 21. juni 2017 dette foto af overkørslens nummerskilt:

Jeg tog i dag dette billede:
24. august 2022. Nummerskilt overkørsel 107 Funder-Christianshede. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Som jeg læser skiltet, står der "88". Jeg har ingen anelse om, hvorfor det skilt ser ud, som det gør, og i den oprindelige diskussion kom vi kan heller ikke sagen nærmere.

Jeg mindes at have set et billede af overkørslen, hvor man kunne se nummeret på skiltet. Men jeg kan ikke umiddelbart finde billedet.

Så mysteriet lever videre.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Det er muligt, at der er sket genbrug… Men jeg ser 107, når man studerer pladen længe og forstørret nok…

Mvh.
VW

[image]

Det er muligt, at der er sket genbrug…

Jeg er kommet frem til en hypotese om, at der ganske rigtigt er tale om et genbrugsskilt. Om der så lige præcist har stået "88" indenunder, finder vi nok aldrig ud af.

Skiltet har nu siddet i over 51 år uden vedligeholdelse og udsat for vind og vejr. Så det lyder vel ikke helt urealistisk, at den yderste gang maling med "107" er blevet "eroderet væk", og at laget indenunder, nu "blander sig".

Det ville også være en sjældenhed, om et skilt med et forkert nummer, kunne have siddet frem til 1971, uden at en vaks lokomotivfører eller banearbejder havde opdaget fejlet.

Det kunne stadig være interessant, om der skulle dukke et billede op med synligt "107" på nummerskiltet.

Med venlig hilsen

Thomas

Jeg mindes at have set et billede af overkørslen, hvor man kunne se nummeret på skiltet. Men jeg kan ikke umiddelbart finde billedet

Det billede, som jeg måske havde på nethinden, er et Lars Viinholt-Nielsen-billede, hvor Lars har fotograferet en MO, der er på vej mod Christianshede. MO'en er fanget lige før overkørsel 107 og overkørslens nummerskilt er med på billedet - men nummeret er ikke tydeligt.

Overkørslen har formentlig været overrendt af jernbanefotografer i dyngevis mindst to gange: Kigger man i den trykte jernbanelitteratur samt på nettet, kan man se, at det var et yndet sted at læsse fotografer af, når et udflugtstog skulle fotograferes på vej til eller fra jernbanebroen over jernbanestrækningen Funder-Herning.

Det skulle undre mig, om ikke mindst én af disse fotografer på mindst én af turene har taget et billede af overkørslen - også selv om negativer var "dyre" dengang.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Dejlige billeder, tak :-) , og med et udødeligt udtryk "lige til modeljernbanen". Rampe og betonpiller og -dæk burde selv den mest fumlefingrede modelbygger snildt kunne fabrikere, og Peco fremstiller et sæt gitterdragere (LK-11), som med en lille forskel glimrende illuderer Funder-broens do.

Tak for dejlige billeder, kvitterer med lidt fra udflugten den 12/10 1975 med R 946 Fredericia-Herning-Skanderborg.

[image]

M v h
Georg

Hvor er vi nu? (Lille "anekdote" tidligere gengivet i Forum fra "nabostationen" Christianshede)
af Ove Nygaard , Fredericia, søndag 07. november, 2010, 06:08 (2805 dage siden) @ Niels Munch
Kære Niels.
Jeg er imponeret over din omfattende samling af foto´s med jernbanemotiver, og den gengivne samling med foto's fra "Diagonalbanens" - in casu Christianshede stations -"aktive" periode vækker stærke minder. Jeg har ikke andre "billeder", end de, et "langt liv i banernes tjeneste", efterlader i hjerne og hjerte - som du så rigtigt beskriver det i et tidligere indlæg: "Stor database, langsomt styresystem" .
Og jeg kan tilslutte mig Holgers gæt på, at der er tale om Christianshede station, men jeg ville ikke have gættet det uden denne hjælp. Jeg har nemlig afløst på stationen i dens "aktive" periode. I årene 1958 - 1963 rejste jeg Jylland/lidt Fyn "tynd" som afløser fra først Herning og senere fra Struer (hvor jeg optrådte som togleder i 8. trafiksektions sidste leveår). I februar 1959 blev jeg af "Store Søren", som styrede afløsningskorpset med fast hånd fra sit domicil i 2. distrikts personalekontor (?) i Århus, beordret til tjeneste i Christianshede under stationsmesterens sygemelding. Det varede godt og vel 1½ måned, og det blev en lang,langtid på denne "aktive" station. Der var "delt" tjeneste, ca 6-11 og 14-18, norm b 9 timer (norm b blev anvendt på tjenester, som blev anset for at være "mindre belastende"). "Fordelen" var, at man havde fri hver søndag, hvor stationen var ubetjent.
Og hvordan kan man så beskrive den "aktive" Christianshede station en frostklar februardag ANNO 1959?
Der var ikke bomme at betjene - det var en "lettelse" i arbejdssituationen, og derfor kunne stationen omstilles til "ubetjent". Der var ingen "faste" krydsninger, men brunkulstogene , der blev fremført af N-maskiner (togart N 960), til Midtkraft i Århus (og de tomme tog retur), som kørte to gange hver vej, krydsede et par gange om dagen i Christianshede med persontog. Og da brunkulstogene var tillyst som (faste) særtog, gav det lidt "underholdning" med underretning til togene i form af div. sikkerhedsmeldinger og hvide og grønne blanketter - "gamle banefolk" vil kunne nikke genkendende - og underretning til det krydsende persontog om sporændring til krydsningssporet, da de tunge brunkulstog (tog nr 5505 og 5509 o. s. v. mod Århus)helst skulle "køre igennem". De var iøvrigt for lange til at kunne rummes i krydsningssporet, så persontoget skulle under alle omstændigheder "komme først".
En enkelt "driftssituation" skabte iøvrigt en dag under min tjeneste en form for "travlhed", idet tog 5505 under igangsætning efter "stop" foran Christianshede sprængtes, så tog 510, der holdt i krydsningssporet, måtte "holdes tilbage", indtil vi havde fået "bagenden" af kultoget trukket væk fra strækningen. Kultogene havde togfører, som kunne rangere og koble til og fra, og min årgang blandt "trafikassistentpersonalet" havde også en ganske vist kort indøvelse ved rangering i elevtiden (min i Frederikshavn) og kunne i nødsfald "tage en kobling"!
Det var driftsmæssigt "en stille formiddag", for der skulle lukkes ned til ubetjent efter krydsningen (og til min pause kl. 11 - 14), så der var god tid til at afvikle situationen, inden "myldretiden" om eftermiddagen. Og hvad med rejsegarantien for passagererne i tog 510? Nej, sådan noget nymodens havde man ikke den gang. I stedet gik jeg iført min korrekte uniform - og røde bånd om kasketten - ind til togets passager, som var en ældre dame, som sad og blundede lidt i et hjørne af MO-vognens rygerafdeling og sagde, at der godt kunne gå lidt tid, inden toget kunne køre videre. "Det gør ikke noget", sagde den venlige dame, "for jeg skal ikke nå noget særligt". Og så sov hun videre. Lokomotiv- og togføreren, som dermed var "i flertal" i toget denne stille formiddag, havde heller ingen problemer, for toget havde et rigeligt ophold i Brande, hvor de iøvrigt skulle have pause. Den gang kunne man godt via trafiksektionen (Christianshede hørte under den fornemme 5. Trafiksektion i Århus) få tilladelse til at bevilge taxa i særlige tilfælde, men det slap jeg for. Der ville formentlig også være gået en rum tid, inden en taxa havde fundet vej til den øde station - det var jo før GPS-tidsalderen - og KRAK på nettet.
Men ellers havde stationen som alle andre rigtige landstationer på den tid alle de aktiviteter, som gjorde den til centrum i "bysamfundet": Billetsalg, postekspedition og telegrafstation (statstelegrafen), men der var ingen af disse aktiviteter, der "bragte sved på panden" (og derfor nævnte norm b og 9 timers tjenestetid). Et enkelt indgående telegram fra USA med en vigig besked til en modtager i stationens betjeningsområde, hvor "udbringning var betalt", bragte mig en dag i min middagspause til fods langt ud på landet for at finde adressaten. Det viste sig, at denne ikke fandtes på den opgivne adresse, hvorefter jeg meldte dette tilbage til "Telegrafen i Silkeborg", hvor damerne altid havde en meget "bestemt" stemme, så man skulle være sikker i sin sag, når man vovede at henvende sig!
Da den sygemeldte stationsmester en fredag først i marts 1959 vendte hjem med toget fra lægebesøg i Silkeborg og fortalte, at han var raskmeldt fra mandag, sørgede jeg for at underrette "Store Søren" i Århus om, at jeg kunne afslutte min afløsning på Christianshede station. "De må holde fri søndag, sagde han". Tak, sagde jeg, og forlod lørdag aften stationen i en taxa, som jeg havde tilkaldt i god tid, og som fandt vej til stationen i aftenmørket. Udstationeringsgodtgørelsen var jo også til den slags udgifter.

Tak for en dejlig beskrivelse af livet på en af de mere 'stille' landstationer :-)

Som sædvanlig fortæller du levende - og tak for det.

Du burde samle dine mange beretninger og beskrivlser i en bog udgivelse (eller endelig fortsætte med fortællinger her i herreværelset) :-)

Hej Ove

Dejligt at læse din beretning om arbejdet på Christianshede station dengang. Du nævner, at Niels har mange fotos fra den skæve bane. Er de tilgængelige et eller andet sted? Jeg savner stationsfotos fra dengang, og håber at der findes flere :-)

Hej Kai,

Ove's oprindelige indlæg var bl.a. et svar på et lille indlæg fra mig, hvori jeg havde lagt nogle links til fotos fra den skæve bane.

Desværre har jeg ikke selv fotograferet langs den bane; det var jo ikke en privatbane ;-) .

Det forhindrer mig imidlertid på ingen måde i at nyde dine gode fotos!

M.v.h.
Niels

Og så må vi hellere få et billede med tog på "den skæve bane".
DJK´s udflugt i 1967 med H 798.
Fredericia - Vejle - Brande - Silkeborg - Skanderborg - Århus.

[image]

Mvh.
Poul.

[image]
Foto: Steffen Dresler

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Foto: Steffen Dresler

Skønhed som De ikke aner, findes langs de private baner

Det skal her ændres til: Skønhed de ikke aner, findes også på statens baner :-D

mvh.
Poul.

Det skal her ændres til: Skønhed de ikke aner, findes også på statens baner

mvh.
Poul.

Skønheder de ikke aner, findes på de tabte baner :-D

Det skal her ændres til: Skønhed de ikke aner, findes også på statens baner

Eller måske bare:

"Skønhed de ikke aner, findes langs de danske baner!"

Må jeg som uindviet spørge, hvad betyder Lfb?
Hilsen Knut

Må jeg som uindviet spørge, hvad betyder Lfb?
Hilsen Knut

Lokomotivfyrbøder.

Mange tak for det afklarende svar.
Hilsen Knut

Kære Knut

Som årsag til misæren undskyld for at have anvendt "nørde forkortelser". Rettelig burde jeg jo have skrevet "Lokomotivfyrbøder siden (Lfb)".

Når man beskæftiger sig med specielle emner falder man ofte i og bruger de dengang autoriserede forkortelser, især hvis man kommunikere med ligesindede. Ok i dette tilfælde, men ikke ok på denne og lignende sider. Jeg glemmer det, også når man bruger statsbanernes telegrafforkortelser for byer/stationer, f.eks. København (Kh), Næstved (Næ) etc. Men det er altså ikke (for min part) for at være "karl smart", men glemsomhed.

Når den smutter næste gang lidt herunder:

- Lokomotivfører (Lkf)
- Togfører (Tgf)
- Centralværksted (CvK)
- Maskindepot (Mdt) etc.

Nu skal jeg nok lade være, men i min sidste funktion SKULLE en melding skrives i forkortelser, alle der skulle vide forstod, uforstående volapyk.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

NB: Så i sidste uge, at nu er "det offentlige" begyndt at anvende forkorteler på bl.a. motorvejsskilte, bl.a. er Fredericia skrevet med en forkortelse. Det har været normalen i England, hvor bl.a. byer forkortes: Manchester = M´ch.

Kære Knut

Som årsag til misæren undskyld for at have anvendt "nørde forkortelser". Rettelig burde jeg jo have skrevet "Lokomotivfyrbøder siden (Lfb)".

Når man beskæftiger sig med specielle emner falder man ofte i og bruger de dengang autoriserede forkortelser, især hvis man kommunikere med ligesindede. Ok i dette tilfælde, men ikke ok på denne og lignende sider. Jeg glemmer det, også når man bruger statsbanernes telegrafforkortelser for byer/stationer, f.eks. København (Kh), Næstved (Næ) etc. Men det er altså ikke (for min part) for at være "karl smart", men glemsomhed.

Når den smutter næste gang lidt herunder:

- Lokomotivfører (Lkf)
- Togfører (Tgf)
- Centralværksted (CvK)
- Maskindepot (Mdt) etc.

Nu skal jeg nok lade være, men i min sidste funktion SKULLE en melding skrives i forkortelser, alle der skulle vide forstod, uforstående volapyk.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

NB: Så i sidste uge, at nu er "det offentlige" begyndt at anvende forkorteler på bl.a. motorvejsskilte, bl.a. er Fredericia skrevet med en forkortelse. Det har været normalen i England, hvor bl.a. byer forkortes: Manchester = M´ch.

Hvis man vil kokkettere med at bruge jernbaneforkortelser i sin kommunikation, så bør man gøre det rigtigt. Stillingsbetegnelser og titler (ekskl. kongehuset) skrives siden retskrivningsreformen i 1948 med lille begyndelsesbogstav og stednavne med stort. Det samme gælder deres forkortelser. Forkortelsen 'Lfb' for 'lokomotivfyrbøder' brugt i en sætning er derfor forkert.

Kære MFL

Husk nu at dette er det historiske forum, så alt efter retskrivningsreformen er yt ;-) ;-) ;-)

Med sædvanlig venlig hilsen

Steffen Dresler

Husk nu at dette er det historiske forum, så alt efter retskrivningsreformen er yt

Hej Steff,

Skal vi så nu skrive alle Navneord med stort?

MvH
Niels

Ved herved at besvare og tilbagesende den med den ærede Skribents Spørgsmaal vedr. om Navneords 1. Begyndelsesbogstav skal staves med Versal, skal man tillade sig at foreslaa og til foreløbig Underretning med Henvisning til den ærede Hr. M.F.L.´s tidligere Svarskrivelse, ja!
I øvrigt har man bragt i Erfaring, at denne Regel ikke altid efterleves ved Fremstilling af skriftlige Skrivelser.

Deres hengivne

Steffen Dresler

Ved herved at besvare og tilbagesende den med den ærede Skribents Spørgsmaal vedr. om Navneords 1. Begyndelsesbogstav skal staves med Versal, skal man tillade sig at foreslaa og til foreløbig Underretning med Henvisning til den ærede Hr. M.F.L.´s tidligere Svarskrivelse, ja!
I øvrigt har man bragt i Erfaring, at denne Regel ikke altid efterleves ved Fremstilling af skriftlige Skrivelser.

Idet man hermed kvittere for modtagelsen af deres skrivelse, skal man hermed ikke udlade at meddele, at du vidst har læst lidt vel rigeligt mange krøllede breve.
Med alt det jeg efterhånden har pløjet mig igennem fra DSBs side, så er ovenstående som taget ud af en rutineskrivelse/korrespondance fra engang mellem slut-20'erne og midt-70'erne....

Go´eftermiddag

Lige for min part at afslutte OT vedr. Funder og forkortelser, er jeg blevet retledet af en pensioneret RIGTIG damplokomotivfører.

En fyrbøders DSB forkortelse var Lkfb (og ikke Lfb som jeg fik skrevet) og med stort begyndelsesbogstav (versal)! Lokomotivfører var ganske rigtigt Lkf.

Tja, man lærer hver dag og tak til min lokomotivfører for rettelsen :-) :-) .

Med venlig hilsen til alle

Steffen Dresler

NB: Med alle de bestemmelser, ordrer, reglementer, forordninger mv., der var nødvendige i etaten i sin tid, MÅ der da også have været et og andet om forkortelser. Er der nogen af læserne der kender til et sådanne værk?

En fyrbøders DSB forkortelse var Lkfb (og ikke Lfb som jeg fik skrevet) og med stort begyndelsesbogstav (versal)! Lokomotivfører var ganske rigtigt Lkf

I henhold til ordresamlingen serie A, side 266-II, rettelsesblad 848, gyldig fra 1. januar 1960, var forkortelsen for lokomotivfyrbøder lkbf (med små bogstaver). Kan ses her:

http://www.jernbanearkivalier.dk/dsb-ordresamlingen/DSB-Ordresamlingen-Serie-A-Organisa...

I henhold til ordresamlingen serie A, side 266-V, rettelsesblad 1085, gyldig fra 1. februar 1966, var forkortelsen for lokomotivfyrbøder lkfb (med små bogstaver).

Hvornår "fejlen" blev opdaget, ved jeg ikke. Men det må være sket før 1. februar 1966, for der er ingen streg i margin i rettelsesblad 1085.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

Kære Thomas

Ja, hvordan skal vi dødelige kunne skrive og forstå korrekt, hvis ikke selv etaten kan ;-) ;-)
Hvis jeg skal forstå ret, er det en forkortelse i en sætning (efter retskrivningsreformen som MFL henviser til), da forkortelsen i en sætning jo vil starte med stort bogstav med mindre man starter en sætning med at skrive fuldt ud og med forkortelsen i ().
Nå, nok om alt det insektformering, tak for henvisningen.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Mon ikke vi skal tilbage til 1956?

I Danske Statsbaners blad, 13. årgang nr. 7, 10. januar 1956 (Vingehjulet) står bl.a.:

»Der er nu af det af undervisningsministeriet oprettede Dansk Sprognævn udgivet en ny retskrivningsordbog, hvori der er taget hensyn til de ændringer, som undervisningsministeriets bekendtgørelse af 22. marts 1948 om ændring i retskrivningen samt bekendtgørelse af 8. februar 1955 om å'ets plads i alfabetet har medført. Endvidere er der foretaget mindre væsentlige ændringer, hvorved nogle ords skrivemåde er kommet i overensstemmelse med, hvad der er almindelig praksis.

Allerede på grundlag af bekendtgørelsen fra 1948 (optrykt i Medd. fra Generaldirektoratet nr. 314/1948) blev der i Vingehjulet nr. 24 af 25. sept. 1948 fastsat visse foreløbige retningslinjer, navnlig med hensyn til anvendelsen af store og små begyndelsesbogstaver i ord og udtryk, som vi ofte anvender i vort daglige arbejde ved jernbanerne. Da det imidlertid af de i den nye retskrivningsordbog indeholdte mere detaljerede regler for retskrivningen fremgår, at visse af disse ord og udtryk bør skrives med lille i stedet for med stort begyndelsesbogstav (og omvendt), har man anset det for rigtigst at foretage en kortfattet gennemgang af de nye regler og herunder nævne i hvert fald de jernbaneudtryk, for hvilke skrivemåden ændres.

Som hovedregel gælder, står der i retskrivningsvejledningens §7, at alle ord - herunder navneord - skrives med lille begyndelsesbog stav...«

Herefter bliver en række undtagelser gennemgået.

Venlig hilsen Skjold Christensen

DSB, P&T og telefonselskaberne bruge i stor udstrækning samme forkortelser for byer

I televerdenen var(/er?) Åbenrå forkortet Åa

Var denne pudsige forkortelse også i brug ved banerne (og P&T)

Var denne pudsige forkortelse også i brug ved banerne (og P&T)

Efter 1920 brugte DSB den forkortelse. Hvad P&T gjorde aner jeg ikke.

Var denne pudsige forkortelse også i brug ved banerne (og P&T)

Efter 1920 brugte DSB den forkortelse. Hvad P&T gjorde aner jeg ikke.

Det pudsige er jo kombinationen med bolle-å (indført 1948), svarende til stavemåden Åbenraa

Var denne pudsige forkortelse også i brug ved banerne (og P&T)

Efter 1920 brugte DSB den forkortelse. Hvad P&T gjorde aner jeg ikke.

Det pudsige er jo kombinationen med bolle-å (indført 1948), svarende til stavemåden Åbenraa

Bolle-å'et har været kendt og brugt i Danmark siden i hvert fald slutningen af 1800-tallet, blot ikke i den officielle retskrivning. Forkortelsen Åa skyldes ikke mindst, at alle de øvrige mulige bogstavkombinationer på to bogstaver var i brug. En anden 'sær' forkortelse fra den tid er Dæ = Videbæk.

Jeg takker mange gange til Jer der fulgte min OT - det afslutter hermed ca 30 års undren

Var denne pudsige forkortelse også i brug ved banerne (og P&T)

Efter 1920 brugte DSB den forkortelse. Hvad P&T gjorde aner jeg ikke.

Det pudsige er jo kombinationen med bolle-å (indført 1948), svarende til stavemåden Åbenraa

Bolle-å'et har været kendt og brugt i Danmark siden i hvert fald slutningen af 1800-tallet, blot ikke i den officielle retskrivning. Forkortelsen Åa skyldes ikke mindst, at alle de øvrige mulige bogstavkombinationer på to bogstaver var i brug. En anden 'sær' forkortelse fra den tid er Dæ = Videbæk.

Så kan du lige se på Vipperød, Pe , når vi nu er ved de "skæve" forkortelser.

Eller tag Syvstjernen. Det var Yvt. Den er godt nok nyere fra 1948

Vi kan nok finde adskillige andre. Hvad med Enghave ? Av.

Flemming J

Kørselsfordelingen i 2. distrikt gik fra lfb til lkfb pr. 2/6 1957.

M v h
Georg

Kære Steff,

Der gør jeg skam også. Hidtil har alle billederne i tråden været fra efter 1948, så min indvending er skam valid nok. ;-)

Der er en ting jeg altid tænker på når jeg ser denne herlige bro:
Den asymmetriske placering af sporet under broen.
Var der tænkt på dobbeltspor mellem Silkeborg og Herning da broen blev bygget?

--
Hilsen Peter

Der er snarere tale om et eksempel på "rettidig omhu" - før det udtryk blev en del af sproget. Man havde drømme om dobbeltspor mange steder i landet.

I forbindelse med anlægget af banestykket Brande-Silkeborg eksproprierede man et areal til et yderligere spor mellem Silkeborg st og Funder st. BDK ejer fortsat arealet! Om hensigten var at etablere dobbeltspor Silkeborg-Herning med afgrening mod Brande i Funder, eller at lade de to enkeltsporede baner krydse ude af niveau for så at forløbe parallelt til Silkeborg har jeg aldrig kunnet finde ud af. Det vil Thomas måske afdække på et tidspunkt.

Svend Aage

Der er snarere tale om et eksempel på "rettidig omhu" - før det udtryk blev en del af sproget. Man havde drømme om dobbeltspor mange steder i landet.

I forbindelse med anlægget af banestykket Brande-Silkeborg eksproprierede man et areal til et yderligere spor mellem Silkeborg st og Funder st. BDK ejer fortsat arealet! Om hensigten var at etablere dobbeltspor Silkeborg-Herning med afgrening mod Brande i Funder, eller at lade de to enkeltsporede baner krydse ude af niveau for så at forløbe parallelt til Silkeborg har jeg aldrig kunnet finde ud af. Det vil Thomas måske afdække på et tidspunkt.

Svend Aage

Udover eventuelt fremtidigt dobbeltspor kunne forklaringen på den ekstra brede bro også være at Funder å krydser under Silkeborg-Herning banen samme sted. Se dette Sylvest Jensen luftfoto fra Det Kongelige Bibliotek.

Mvh Jørgen

[image]
Fik desværre ikke hele åen med, jeg skulle jo også have dem oppe på broen. :-D MHVJ passerer 8/5 1971.

[image]

M v h
Georg

Der er en ting jeg altid tænker på når jeg ser denne herlige bro:
Den asymmetriske placering af sporet under broen.
Var der tænkt på dobbeltspor mellem Silkeborg og Herning da broen blev bygget?

Ja, det var der. Jeg har muligvis affotograferet sagsakter om broen - men de ligger i givet fald i den usorterede del af mit arkiv.

Til gengæld findes om broen følgende i en artikel gengivet i Ingeniøren 5. maj 1917 side 228. Artiklen er forfattet af baneingeniør R. Hiort-Lorenzen:

[image]

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

Der er en ting jeg altid tænker på når jeg ser denne herlige bro:
Den asymmetriske placering af sporet under broen.
Var der tænkt på dobbeltspor mellem Silkeborg og Herning da broen blev bygget?

.
Alle (stort set alle) statsbaneanlæg omkring 1. verdenskrig og frem blev projekteret og bygget med mulighed for dobbeltspor: Skjern-Videbæk, Bramminge-Funder, Hillerød-Frederikssund-Hvalsø-Ringsted, den projekterede Vigerslev-Køgebane osv. På dette tidspunkt var man blandt andet ved at ombygge den fynske hovedbane som i store træk betød nybygning af det meste.

Hej kbayer.

Tak for de flotte billeder.

Har studeret lidt omkring kultog i efterhånden nogle år, især fra 1954 til 1971 har der jo kørt ret store transporter henover denne bro.
I begyndelsen med N-mask og Pj-vogne, senere med MX og E-vogne. Jeg har i min samling billeder af disse for tiden ret særlige "bloktog" både på Funder og Christianshede stationer. Jeg har dog aldrig set et billede af en N-maskine på den bro. Er der nogle der kender til et sådan et motiv og hvor vi kunne være heldig at se det? Det må have set ret imponerende ud, dog med tomt tog opad stigningen.

Mvh Torben Munck

Hej Torben
Jeg er nysgerrig - må vi se nogle af dine fotos?

Hej Kbayer.

Desværre gør min ringe alder på 34 år at mit arkiv er "lånt" bla på nettet og i litteraturen, det gør at jeg ikke kan tillade mig at vise det her. Så må i kigge forbi og få en kop kaffe :-)

Jeg er yderst taknemmelig for at i viser jeres billeder fra den tid jeg prøver at eftergøre i 1:87, dine billeder har også bidraget i denne sammenhæng.
Jeg har fx bygget en fri fortolkning af læssesporet til brunkul i Søby. Kan ses her: Søby Læssespor
Er i en forening der laver træf med tidstypiske temaer, har lavet nogle film derfra her på min kanal.
Denne med DSB Damp: Damptræf 1:87

Men tilbage til emnet: Der må jo være nogle der har mødt sådan et kultog i nærheden af den bro og har fået taget et billede af det, tror i ikke også?

Mvh Torben Munck

RSS Feed af emne

Lyntogenes triumftog mod Lillebælt

Ingeniøren

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak