Gæt en færge
Til dette billede, der nok kan vække ferietanker, ønskes oplyst navnet på den færge, hvorfra fotografen (mig) har taget billedet.
Go' fornøjelse
Niels
af Niels Munch, 29/6 2018, 11:35 (2424 dage siden)
Til dette billede, der nok kan vække ferietanker, ønskes oplyst navnet på den færge, hvorfra fotografen (mig) har taget billedet.
Go' fornøjelse
Niels
af Svend, Storkøbenhavn, 29/6 2018, 12:23 (2424 dage siden) @ Niels Munch
Til dette billede, der nok kan vække ferietanker, ønskes oplyst navnet på den færge, hvorfra fotografen (mig) har taget billedet.
.
Mens andre gætter: I huset bagved (foran højspændingsmasten) bor (eller boede) den tidligere overfartsleder, fra tiden mens der endnu blev overført jernbanevogne. Flink mand som forærede mig et par af sine fotografier fra dengang (jeg kom tilfældigt i snak med ham).
af henning h087 , Græsted, 29/6 2018, 12:44 (2424 dage siden) @ Svend
kunne det være Hvalpsund ?
NM er jo privatbanemand
og der har tidligere været overført vogne i følge Svend
så ( Morsø ) Glyngøre/Nykøbing M er det næppe
men man kan jo sagtens tage flej
mvh
h087
af Svend, Storkøbenhavn, 29/6 2018, 13:02 (2424 dage siden) @ henning h087
men man kan jo sagtens tage flej
.
Ja, flej kan man sagtens tage: Vi er længere sydpå (og også østpå)
Lidt mere hjælp:
af Thorbjørn, Kbh Ø, 29/6 2018, 13:54 (2424 dage siden) @ Svend
Det kunne godt være her omkring
af Niels Munch, 29/6 2018, 14:16 (2424 dage siden) @ Thorbjørn
@ Svend og Thorbjørn: I har placeret jer ganske korrekt i/over dette gamle danske landskab, der kan nås ad ca. 325 landevejskilometer "hjemmefra".
Bedste hilsener
Niels
af steenth, 29/6 2018, 14:39 (2424 dage siden) @ Niels Munch
@ Svend og Thorbjørn: I har placeret jer ganske korrekt i/over dette gamle danske landskab, der kan nås ad ca. 325 landevejskilometer "hjemmefra".
Det må være smalsporet tog med 750 mm sporvide, som blev overført på den 350 m lange overfart indtil december 1969/januar 1970.....
af Niels Munch, 29/6 2018, 14:49 (2424 dage siden) @ steenth
Det må være smalsporet tog med 750 mm sporvide, som blev overført på den 350 m lange overfart indtil december 1969/januar 1970.....
Desværre var der ingen sporvidde at måle på vogndækket på den færge, gætteren her handler om.
Bedste hilsener
Niels
af Svend, Storkøbenhavn, 29/6 2018, 17:26 (2424 dage siden) @ steenth
@ Svend og Thorbjørn: I har placeret jer ganske korrekt i/over dette gamle danske landskab, der kan nås ad ca. 325 landevejskilometer "hjemmefra".
Det må være smalsporet tog med 750 mm sporvide, som blev overført på den 350 m lange overfart indtil december 1969/januar 1970.....
.
Nemmerli´ .... vi er på Rügen
http://foto-stavginski.de/historische-ruegen-aufnahmen/
hvor man bl a finder dette fotografi (jeg går nok ikke nogen for nær ved at bringe det)
Eller googl "Wittow Fähre" og se en masse andre fotografier fra denne interessante jernbanestrækning
På Tog-billeder vises der også fotografier fra strækningen (DJKs udflugt i 1969) ... og her
af Niels Munch, 29/6 2018, 18:12 (2424 dage siden) @ Svend
Nemmerli´ .... vi er på Rügen
Det er vi nemmerli', og Joen Jensen var også med på DJK-turen i 1969.
Men vi mangler stadig navnet på færgen, hvorfra det gamle færgeleje på startbilledet blev fotograferet:
Rügen 28.06.2018 (nm).
Bedste hilsener
Niels
af Georg Schmidt, 29/6 2018, 20:11 (2424 dage siden) @ Niels Munch
Her køreplanen fra 1966-67.
M v h
Georg
af Ole Gold , 29/6 2018, 20:19 (2424 dage siden) @ Niels Munch
Er det mon denne her du efterlyser, Niels ? Eller er der en søsterfærge der har undgået min opmærksomhed ? Foto: Ole Gold - august 2005
af Niels Munch, 29/6 2018, 21:42 (2424 dage siden) @ Ole Gold
redigeret af Niels Munch, 29/6 2018, 22:23
Er det mon denne her du efterlyser, Niels ? Eller er der en søsterfærge der har undgået min opmærksomhed ?
Foto: Ole Gold - august 2005
Det er præcis denne færge, F/S WITTOW (III), som jeg optog gættebilledet fra. Færgen er bygget i 1996 på Neue Oderwerft GmbH, Eisenhüttenstadt, og afløste F/S WITTOW (II), der var bygget sammesteds i 1994.
750 mm jernbanestrækningerne Bergen–Wittower Fähre og Fährhof–Altenkirchen blev åbnet 21. december 1896. Hermed blev en direkte transport af især landbrugsprodukter fra halvøen Wittow til Rügens "Kernland" mulig, idet strædet Rassower Strom "lukkedes" med jernbanefærge.
Gittergalgen eller -portalen ved det gamle færgeleje på gættebilledet er fra jernbanefærgetiden:
Færgelejerne på nordsiden ved Fährhof, 28.06.2018 (nm).
Wittower Fähre, Fährhof. Deutsche Fotothek.
På sydsiden ser færgelejerne således ud:
Wittower Fähre, sydsiden, 28.06.2018 (nm).
Begge de gamle færgelejer er Denkmäler.
Ved Wittower Fähre. Deutsche Fotothek.
Som reservefærge tjener p.t. F/S STRALSUND, bygget 1963 på Uddevallavarvet AB, Uddevalla [S], og har en fortid ved Statens Vägverk (!):
F/S STRALSUND i Fährhof, 28.06.2018 (nm).
De 2 oprindelige færger "WITTOW (I)" og "BERGEN", bygget 1896 hhv. 1911 i Stettin, fortsatte sejladsen efter nedlæggelsen 10. september 1968 af jernbanestrækningen Wittower Fähre (Fährhof)–Altenkirchen, nu kun som bil- og fodgængerfærger, helt til 1994 hhv. 1996. "WITTOW (I)" er bevaret på land i Barth.
Jernbanestrækningen Bergen-Wittower Fähre nedlagdes pr. 19. januar 1970; men alligevel fortsatte færgefarten i regie af Deutsche Reichsbahn indtil 1975, hvor den overgik til Weiße Flotte.
En anelse OT: Færgen "WITTOW (II)", der var indsat 1994-96, sejler i dag over Warnow i Warnemünde som F/S BREITLING:
Weiße Flottes F/S BREITLING, ex WITTOW (II), i Warnemünde 28.06.2018 (nm).
Tak til alle, som legede med!
Bedste hilsener
Niels
Ændrede tider på aftenens sidste regionaltog fra Odense til Fredericia
Fire aftener med Togbus i stedet for et aftentog mellem Næstved og Køge Nord
Aftener og nætter med ændringer mellem Cph Lufthavn og Aarhus H
En sen aften med ændringer på to tog mellem Aarhus H, Fredericia og Sønderborg
Periode med ændrede tider og enkelte Togbusser mellem Aarhus H og Langå om aftenen