Bare slap af og nyd billedet, ikke andet

God eftermiddag til alle jernbane- som modeljernbaneinteresserede.

Jeg vil bare gerne dele glæden med jer ved vise dette billede så i kan nyde detaljer, tog, lokomotiver, mennesker, vogne, bygninger, signalposter, varehuse, stationer og liv mv., kort sagt alt det der er jernbanen og atmosfæren omkring denne.

[image]

Billedet er optaget i 1908 fra en etageejendom (står endnu) lidt længere mod øst end den nuværende Grevinde Danner stiftelse på Gyldenløvsgade i København ved Søerne. Billedet viser Københavns 2nd. Banegård med sporarealer, stationer og værksteder mv.

Det viser i forgrunden taget af Klampenborgstationen (internt benævnt ”Station III”) med dens træremise lidt til venstre. Stationen blev bygget i 1887 til aflastning for de hidtidige småstationer, der ganske simpelt ikke kunne klare presset mere, især søn- og helligdage. At ”Den Store Nordiske Udstilling” (ved Tivoli) fra 1888 også spillede ind på bygningen af stationen, er også sikkert.

I centrum af billedet står på ”stylter” (Signal)Post 2, der var ansvarlig for området umiddelbart til venstre og højre for denne. Lige bag denne med to spor den nye lokomotivremise og til højre herfor den gamle med 12 spor. Foran den gamle remise (til højre) ses de kæmpestore Kulgårde med kulbænke (høflig næsten selvbetjening) og først udenfor billedet til højre faktisk den eneste kulkran, der er beliggende ved vognremisen ”Tolvkanten”. (Kulkran og Tolvkant kan ikke ses).

Til bage til Stations III aflange træremise. Til venstre herfor ses skorstenen fra ”Lysstationen”, der leverede elektrisk kraft til hele områdets lygter, lamper mv. Bag denne kan taget fra annex stationen benævnt ”Holtebanegården” skimtes. Bag denne Station II Nordbanegården. Herfra gik togene til Nordbanen via Nørrebro – Hellerup. Nordbanegården var faktisk den sidste der lukkede på det gamle banegårdsterræn og det først i og med ibrugtagelsen af det andet tunnelrør i Boulevardbanen 1. oktober 1921. Overfor Station ses den anden af ”stylte type” (Signal) Post I. Den styrede Københavns Banegård (eller også benævnt Station I).

Bag den høje skorsten fra Lysstationen skimtes den kæmpestore ankomst- og afgangshal for hovedstationen, Københavns Banegård (Station I), der blev færdiggjort i 1864.

Alt det der ligger til højre herfor er Godsbanegårdens pakhuse og omladningshaller og ramper. Her var et utal af mindre drejeskiver.

Billedet er som tidligere skrevet optaget i 1908 og hvor Station I lukkede i 1911, da Københavns Banegård (den 3.) åbnede med en signatur ”A.K 08”. Arkiv og Copyright selvfølgelig Danmarks jernbanemuseum. Billedet er endnu ikke kommet i det nye store ”Jernbanekilder.dk”.

Jeg kan på billedet se (har opgivet personvogne- og godsvognene) damplokomotiverne litra K, F, FS, KS, F og muligvis et par litra O. Men gå på opdagelse og nyd billedet

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hej Steffen

Når man ser et sådant billede, så kan man ikke lade være med at studere vognene m m, bl a for at se om der skulle være en, der ikke findes foto af i forvejen.

Den 2-akslede kupevogn, der holder foran sneploven har jeg jeg udset mig til at være en litra BF i nummerrækken 522-571

Andre er måske kommet til det samme.

Mvh Børge

Kære Børge

Vogne er (absolut) ikke min stærke side overhovedet. Men jeg kan da sende dig et bedre billede (langt højere opløsning) så du evt. kan se. Skriv til mig på "Kuverten"

Bedste hilsener

Steff

Kære Steff

Det virker ikke med "kuverten" men min mail er sundahl4@mail.tele.dk

Mvh Børge

Hej Steffen
Jeg vil også gerne have en kopi af det højopløste billede.

Mvh.
Tomas (skott@festudvalget.dk)

Kære alle.
Sjovt, interessant billede og et godt eksempel på den udvikling der er sket i København.
Er der nogen der kan identificere bygningerne i horisonten? ligger de der endnu?
Med venlig hilsen
Christian

Kære alle.
Sjovt, interessant billede og et godt eksempel på den udvikling der er sket i København.
Er der nogen der kan identificere bygningerne i horisonten? ligger de der endnu?
Med venlig hilsen
Christian

Ja. Ja, det gør de. Det er kun ganske få af dem, der er erstattet af nyere huse. :-)

Go´aften

Først lige en lille rettelse. De først omtalte huse på Vesterbros Passage (Vesterbrogade) ligger selvfølgelig TIL HØJRE for stationshallen og ikke til venstre, sorry. Det er jo selvfølgelig set fra fotografens standpunkt.

For en mere overskuelig måde at se området på, har jeg tilladt mig at lave et lille udklip af en kort fra 1905 eller 1906.

Øverst hvor JEG TROR at billedet er taget fra sådan ca. Derfra udgår der så en venstre- og en højrebegrænsning, der gerne skulle vise hvad vi kan SE på billedet. Med en pil er det store hvide hus afmærket i Trommesalen og som også MFL havde en kommentar til.

[image]

Håber det hjælper lidt på stedsangivelserne.

Iøvrigt synes jeg at HELE området er yderst spændende med de mange bygninger, signalhuse, værksteder, remiser og der kunne skrives og illustreres en hel bog om emnet.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Go´aften

Først lige en lille rettelse. De først omtalte huse på Vesterbros Passage (Vesterbrogade) ligger selvfølgelig TIL HØJRE for stationshallen og ikke til venstre, sorry. Det er jo selvfølgelig set fra fotografens standpunkt.

For en mere overskuelig måde at se området på, har jeg tilladt mig at lave et lille udklip af en kort fra 1905 eller 1906.

Øverst hvor JEG TROR at billedet er taget fra sådan ca. Derfra udgår der så en venstre- og en højrebegrænsning, der gerne skulle vise hvad vi kan SE på billedet. Med en pil er det store hvide hus afmærket i Trommesalen og som også MFL havde en kommentar til.

Håber det hjælper lidt på stedsangivelserne.

Iøvrigt synes jeg at HELE området er yderst spændende med de mange bygninger, signalhuse, værksteder, remiser og der kunne skrives og illustreres en hel bog om emnet.

Oh, det er det samme hvide hus, som vi taler om! Fint nok. Tak for præciseringen, Steff.

Gode hilsner
M :-) rten

Jeg kan på billedet se (har opgivet personvogne- og godsvognene) damplokomotiverne litra K, F, FS, KS, F og muligvis et par litra O. Men gå på opdagelse og nyd billedet

Blandt dem, du nævner, er KS:

[image] K nr. 72 (senere KS 272) på Københavns 2. Hovedbanegård, ukendt tid og fotograf (www.kbhbilleder.dk, ID 12060).

Bemærk t.v. én af de nævnte "styltebygninger".

M.v.h.
Niels

Tak for det tilsendte, Steffen :)

Jeg kan på billedet se (har opgivet personvogne- og godsvognene) damplokomotiverne litra K, F, FS, KS, F og muligvis et par litra O. Men gå på opdagelse og nyd billedet

Blandt dem, du nævner, er KS:

K nr. 72 (senere KS 272) på Københavns 2. Hovedbanegård, ukendt tid og fotograf (www.kbhbilleder.dk, ID 12060).

Bemærk t.v. én af de nævnte "styltebygninger".

Det foto må Steff kunne datere nogenlunde præcist. :-)

Jamen tak for tilliden Morten!

Med den usikkerhed der næsten altid vil være, må fotografiet være optaget tidligst 1. september 1885 med sammenlægningen af de to statsbaners ledelser, Sjællandske Statsbaner og Jysk-Fyenske Statsbaner og det deraf kommende navneskifte til Danske Statsbaner, Sjælland (DSB-S) og Danske Statsbaner, Jylland og Fyn (DSB-JF).

Herefter begyndte man nemlig først gradvist at montere det rød-hvide-røde slips omkring skorstenen, som havde været gældende for Jydsk-Fyenske Statsbaner fra deres overtagelse af staten i 1867. Men de to statsbaners Maskinafdelinger bibeholdtes stadigt som selvstændige for indkøb og drift samt ikke mindst anvendelse af hidtidige egne nummerregler for materiellet. Derfor udskiftedes skorstenen heller ikke og er som man kan se på billedet, den typiske sjællandske ”lige” skorsten med en udadbøjet skorstenshat. Nummeret og klasse e det sjællandske (klasse ændret til litra fra 1880) K nr. 72.

Ved den endelige sammenlægning af de to statsbaner med også fælles Maskinafdeling pr. 1. oktober 1892, blev det sjællandske lokomotiv- og vognmateriel optaget ind i tidligere Jysk-fynske nummerrækker og litra, hvorfor de sjællandske lokomotiver, der havde en fælles klasse/litra med de Jysk-Fynske fik tilføjet et ”s” som 1. underlitra, her f.eks. litra K til litra Ks. Nummerrækkerne blev også ændrede og som her fik nr. 72 nu DSB-nummeret 272.

Så den umiddelbare konklusion må være, at billedet er optaget mellem 1885 og 1892.

Husrækkerne i baggrunden til venstre for den store perronhal eksisterer stadig og ligger på Vesterbrogade (Vesterbros passage i ældre tid). Den store hvide bolig karré ligger modsat ”Femøren” på (nu) Trommesalen.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hej Steffen

Husrækkerne i baggrunden til venstre for den store perronhal eksisterer stadig og ligger på Vesterbrogade (Vesterbros passage i ældre tid). Den store hvide bolig karré ligger modsat ”Femøren” på (nu) Trommesalen.

Tak for identifikation af bygningerne - nu giver det mening for mig.
Mvh
Christian

Hej Steffen

Husrækkerne i baggrunden til venstre for den store perronhal eksisterer stadig og ligger på Vesterbrogade (Vesterbros passage i ældre tid). Den store hvide bolig karré ligger modsat ”Femøren” på (nu) Trommesalen.

Tak for identifikation af bygningerne - nu giver det mening for mig.

Jeg kan tilføje, at den store hvide etageejendom til venstre for remiserne er Sankt Jørgensborg på hjørnet af Trommesalen og Gammel Kongevej. Her havde Generaldirektoratet for Statsbanerne til huse fra 1903, til det i 1927-28 flyttede til Sølvgade 40.

Jeg kom i tanke om tegneren Franz Zedivy der lavede nogle tegninger af København set fra luften, stort set på samme tidspunkt og bl.a. over Vesterbro (vedhæftet). Han er god at google!
Mvh Christian
[image]

Kan bidrage med et billed også optaget fra Gyldenløvesgade cirka samme tidspunkt.

[image]

Et andet billed fra samme album viser hvad jeg tror er værkstedet på 2. banegård, men hvor?

[image]

I øvrigt er der mange billeder fra 2. banegård i aarhusarkivet.dk
Søg på Fotograf Georg Nikolaj Knup.

Med venlig hilsen
Torben Jensen

Kære Torben

Tak for synet.

Det billede du spørger om kan faktisk kun være det nedenstående billede af en bindingsværkbygning, der stod til højre (nordlig) for ”Kedelhus og magasin”, fælles for dem begge helt ud til stien langs Sct. Jørgens sø. Selve bygningen ligger for enden af en stig/gang mellem til venstre Drejer/Maskinværksted og til højre den store lokomotivremise. At det sikkert passer (dit billede) med ovennævnte kan du se på bl.a. alt til metal til brokkassen. Det er bl.a. kraft damprørerne der sidder i røgkammeret og forbinder cylinderne til dampsamlekassen + noget andet u/i.

[image] Værkstedsbygning i Statsbanernes værksted ved Søerne i København, udateret.

Herunder kortudsnit (kortet siger 1864-1911) og er derfor lidt unøjagtigt i andre henseender, da bygninger og andet er tilgået, fjernet, bl.a. den omtalte bygning (tror jeg). Det er bygningen med pilen jeg referer til. Det var jo et generelt oversigtskort.

[image]

Bygningen funktion kan jeg ikke se på kortudsnittet og på det ”store” kort fra 24. juni 1912 (sidst rettede) er bygningen ikke mere med, men der er angivet ”noget” vandinstallation i stedet for. Markeret med pil.
[image]
Håber du er enig i mine betragtninger og konklusion!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Værkstedsbygning i Statsbanernes værksted ved Søerne i København, udateret.

Hej Steff,

Ovenstående foto kan også findes her: https://www.aarhusarkivet.dk/records/000198971 - og bygningen er angiveligt et jernmagasin, der oprindelig har været ved den gamle banegård ved tivoli.

Billedet er optaget af Georg Nikolaj Knub og dateret 1909-12-31.

M.v.h.
Niels

Værkstedsbygning i Statsbanernes værksted ved Søerne i København, udateret.

Hej Steff,

Ovenstående foto kan også findes her: https://www.aarhusarkivet.dk/records/000198971 - og bygningen er angiveligt et jernmagasin, der oprindelig har været ved den gamle banegård ved tivoli.

Billedet er optaget af Georg Nikolaj Knub og dateret 1909-12-31.

Ja, en del af bygningerne fra den første banegård, bl.a. "Tolvkanten", blev flyttet til den nye i 1863-64. Det må have været billigere end at bygge nyt.

Kære Niels

Tusind tak for info vedr. kilde og årstal. De to sidstnævnte er i flere tilfælde svære at se, når billeder i hard-copy "flyder" i en kuvert fra Danckers tid. Så vidt jeg husker kun med det gamle bomærke fra jernbanemuseet stemplet bagpå. Info kan nu skrives, så vi ikke kommer til at træde nogen over tæerne. Og så synes jeg det er svært med de ældre (gamle) billeder. Jeg har faktisk flere (altså elektronisk scannede nu) uden anmærkninger på (bl.a. DJM) og pludselig dukker samme billede op i samme udsnit, men med den sorte firkant nederst til høje med teksten "Københavns Museum og eller Frederiksbergs stadsarkiv".

Det samme gjorde sig gældende da Københavnerbilleder blev åbnet. Alle billeder tilgængelige og mange i Tif. format. Den "næste dag" de fleste med den sorte boks nederst til højre og pludselige undskyldninger med rettigheder på billeder uden angivelser og garanteret før 1970.

Kan ikke sige mig fri for, at København og Frederiksberg lige pludselig har set penge i foretagenet ved at belægge dem med restriktioner. Har dog ikke taget mig sammen endnu og spørge.
Nogen der ved hvorfor?

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Fik i sin tid en CD (de allerførste med uhjælpelige scanninger) hos Københavns Bymuseum administrative kontore på Vesterbrogade. Flere af de billeder kan jeg nu se med den "sorte firkant"??

Kære Steff,

Billeder, der tiligere har været tilgængelige på Københavns Bymuseums www.vaeggen.dk og Københavns Stadsarkivs www.starbas.net uden restriktioner, skal ny søges på www.kbhbilleder.dk .

Her går man tilsyneladende "med livrem og seler", idet der normalt kun kan downloades fotos, som er éntydigt bestemt m.h.t. ophav, og/eller enhver "karenstid" med sikkerhed er udløbet.

Jeg har tidligere været i kontakt med arkivet pr. mail vedr. bestemmelse af fotos, men blev mødt af en studentermedhjælper, der ikke var motiveret.

Bedste hilsener
Niels

Kære Niels

TAK, det giver jo nok svaret. Det er jo selvfølgelig helt OK at passe på rettighederne (på billeder mere end 100 år gamle??? og sikkert uden kunstnerisk overhøjde), men når man f.eks. selv har scannet et billede og senere ser samme på Københavner billeder, Arkivdk mv. pålagt fandens og hans pumpestok med restriktioner undres man. Nå, på en bytur må jeg nok lige forbi deres kontor ved siden af Rådhuset og se om jeg kan finde andet end en studentermedhjælper ;-)

Med absolut venlig hilsen og tak

Steffen Dresler

……………………….og her et par gode eksempler på, hvordan et ”frit” billede fra et arkiv pludselig bliver med copyright og andet når det kommer til et andet arkiv. Men påtryk er dog mere diskret end Københavns biblioteker/Frederiksbergs stadsarkiv/. Se nederste højre hjørne.

Uden copyright:
[image]
Med copyright:
[image]

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

……………………….og her et par gode eksempler på, hvordan et ”frit” billede fra et arkiv pludselig bliver med copyright og andet når det kommer til et andet arkiv. Men påtryk er dog mere diskret end Københavns biblioteker/Frederiksbergs stadsarkiv/. Se nederste højre hjørne.

Uden copyright:

Med copyright:

og

Uden copyright:

Med copyright:

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

Ja, det er meget normalt, at nogen forsøger at hævde en copyright til materiale, som de ikke har rettighederne til. På jernbanekilder.dk henvises der med link til Kulturministeriets informationsside om copyright, som (må det formodes) altid er a jour.

Teksten på dine fotos er dog ikke en copyright-tekst. Den indikerer blot, hvor henne billedet er "gaflet". Copyright ser sådan her ud:
[image]

Kære Steff,

"Dit" billede med lokomotivet kan findes her: https://www.aarhusarkivet.dk/records/000198960 .

Og af den ledsagende tekst fremgår bl.a.: "Materialet er under ophavsret, men udgives efter aftale under en Creative Commons Navngivelse licens."

Aarhusarkivet har en mere pragmatisk tilgang end Københavnske Billeder, som tilsyneladende som udgangspunkt anser alt at have "værkshøjde", jf. også dette eksempel: https://kbhbilleder.dk/kbh-museum/12058 - prøv at downloade.

Den pragmatiske holdning findes f.eks. hos Nationalmuseets/Frihedsmuseets billedsamling (eksempel http://samlinger.natmus.dk/THM/asset/12188) samt de fleste andre on-line billedbaser, selv om de evt., som MFL nævner, kan have sat deres "bomærke" på billedet.

M.v.h.
Niels

Aarhusarkivet har en mere pragmatisk tilgang end Københavnske Billeder, som tilsyneladende som udgangspunkt anser alt at have "værkshøjde", jf. også dette eksempel: https://kbhbilleder.dk/kbh-museum/12058 - prøv at downloade.

He He - det er lidt modsigende.

Vi beklager - Billedet er ophavsretligt beskyttet og kan derfor ikke downloades uden forudgående aftale med fotografen

- men under billedet står 'fotograf ukendt'.... - så er det meget svært, men pyt - vedkommende er jo sikkert også både død og borte

Vi beklager - Billedet er ophavsretligt beskyttet og kan derfor ikke downloades uden forudgående aftale med fotografen

- men under billedet står 'fotograf ukendt'.... - så er det meget svært, men pyt - vedkommende er jo sikkert også både død og borte

Men, hvis nu billedet har værkshøjde, og hvis nu den ukendte fotograf endnu ikke har været død i 70 år, så er billedet principielt omfattet af fotografens ophavsret (= livrem & seler).

Den pragmatiske holdning går på, at når fotografen ikke kan identificeres, kan billedet næppe tillægges værkshøjde, og hvis billedet er optaget før 1970, er det ikke belagt med ophavsret ("no known rights").

M.v.h.
Niels

Vi beklager - Billedet er ophavsretligt beskyttet og kan derfor ikke downloades uden forudgående aftale med fotografen

- men under billedet står 'fotograf ukendt'.... - så er det meget svært, men pyt - vedkommende er jo sikkert også både død og borte

Men, hvis nu billedet har værkshøjde, og hvis nu den ukendte fotograf endnu ikke har været død i 70 år, så er billedet principielt omfattet af fotografens ophavsret (= livrem & seler).

Ja, hvis, men det kan man jo altid sige. Ifølge Wikipedia (som naturligvis altid skal tages med et gran salt, men som dog hvad angår de store linjer er ganske pålidelig), så er værksbegrebet defineret forskelligt af forskellige juridiske forfattere og i forskellige lande, men der er nogenlunde enighed om, at der gælder et krav om originalitet, for at en frembringelse kan have værkshøjde. Der skal altså være tale om:

at ophavsmanden skal frembringe værket ved egen skabende indsats, og
at værket er udtryk for originalitet

Der er hverken kvalitative eller kvantitative krav, og ophavsretten beskytter således også værker, som ikke subjektivt set har kunstnerisk værdi. At der er investeret meget arbejde eller mange penge i en frembringelse, medfører ikke i sig selv værkshøjde efter dansk ret. Faktuelle oplysninger og rene ideer anses derfor ikke for at have værkshøjde, men derimod kan en konkret beskrivelse/fortolkning af oplysninger eller ideer være beskyttet.

Dette udelukker efter min helt klare opfattelse, at jernbanefotografier, som de er flest, har værkshøjde. Der kan være undtagelser, men så skal de ovennævnte kriterier være opfyldt. Der er hverken nogen skabende indsats eller originalitet i at trykke på udløserknappen på et kamera og fotografere noget så almindeligt som et tog, uanset hvor godt, flot og lækkert fotografiet så end bliver. Det er heller ikke udtryk for originalitet at stå på en transportabel køkkenstige, når man fotograferer eller at holde en gren ind foran objektivet for at sløre et ellers lidt bart landskab. ;-)

Aarhusarkivet har en mere pragmatisk tilgang end Københavnske Billeder, som tilsyneladende som udgangspunkt anser alt at have "værkshøjde", jf. også dette eksempel: https://kbhbilleder.dk/kbh-museum/12058 - prøv at downloade.

He He - det er lidt modsigende.

Vi beklager - Billedet er ophavsretligt beskyttet og kan derfor ikke downloades uden forudgående aftale med fotografen

- men under billedet står 'fotograf ukendt'.... - så er det meget svært, men pyt - vedkommende er jo sikkert også både død og borte

Jeg skrev en venlig mail til kbhbilleder.dk og spurgte, hvem jeg skulle have tilladelse fra for at downloade billedet.

Mindre end 30 minutter senere fik jeg dette venlige svar:

Kære Thomas

Jeg har kigget på det.
Det er et meget fint billede, taget af Jean-Baptiste-Désiré Beauvais, der døde i 1896.
Jeg har skrevet det ind og ændret copyright status, så det skulle være muligt at downloade.

Så helt ukendt var fotografen alligevel ikke.
Nogle gange bliver man bare glædeligt overrasket :-)

Hej Niels

Jeg vil næsten vædde på, at der på de allerfleste billeder i Københavner/Frederiksberg arkiverne IKKE har den kunstneriske overhøjde, men udelukkende er et spørgsmål om evt. at kunne tjene nogle penge ved at billederne skal anvendes som et led i en kommerciel udgivelse, Lokomotivet, Banebøger, Jernbanebøger etc. Altså at billedet gerne skulle være i en højere opløsning end det på sited. Selvfølgelig skal man betale for DE udgifter der er forbundet hermed, altså et evt. omscan.
Sekundært at billeder i en høj opløsning som Tif. format FYLDER på serverne og derved kan koste penge for at købe plads.

Nå, det er vi jo nok alle enige om. Jeg vil vende tilbage når jeg eventuelt har fået et svar fra Københavns/Frederiksberg arkiverne.

Bedste hilsener

Steffen Dresler

NB: Ja, der er en morsom meddelelse man får og DERFOR kunne det tænkes at mange FB sites springer over hvor gærdet er lavest og simpelthen downloader og bortskærer evt. "sorte bokse".

NB, NB: Ville bruge nogle billeder fra Frihedsmuseet, "Jeps, bare skriv hvorfra de kommer", flot ikke!

Kære Niels

TAK, det giver jo nok svaret. Det er jo selvfølgelig helt OK at passe på rettighederne (på billeder mere end 100 år gamle??? og sikkert uden kunstnerisk overhøjde), men når man f.eks. selv har scannet et billede og senere ser samme på Københavner billeder, Arkivdk mv. pålagt fandens og hans pumpestok med restriktioner undres man. Nå, på en bytur må jeg nok lige forbi deres kontor ved siden af Rådhuset og se om jeg kan finde andet end en studentermedhjælper

Med absolut venlig hilsen og tak

Steffen Dresler

Hej Steff,

Ingen grund til at undres. Det er givetvis aftryk af det samme negativ, men to forskellige do., som du og Københavnerbilleder har scannet. Et fotografisk atelier var i gamle dage en forretning, der solgte aftryk af gode billeder til interesserede, så mange billeder ligger i kopi i forskellige offentlige samlinger og hos private. Også aftryk af senere tiders entusiastbilleder ligger rundt om i forskellige samlinger. Det der tæller er at have negativet, hvorfor man på museet i Odense i første omgang scanner disse. Derefter vil turen (ad åre) komme til de papiraftryk, som museet ikke har negativer til.

Kan bidrage med et billed også optaget fra Gyldenløvesgade cirka samme tidspunkt.

Et andet billed fra samme album viser hvad jeg tror er værkstedet på 2. banegård, men hvor?

I øvrigt er der mange billeder fra 2. banegård i aarhusarkivet.dk
Søg på Fotograf Georg Nikolaj Knup.

Med venlig hilsen
Torben Jensen

[image]

I dag kom så dette biled frem på Jernbanekilder DJM02-00009486 Blot optaget lidt længere væk fra.
Så er det opklaret.

Med venlig hilsen
Torben Jensen

I øvrigt er der mange billeder fra 2. banegård i aarhusarkivet.dk
Søg på Fotograf Georg Nikolaj Knup.

Tak for tippet, Torben. Hr. Knub er også på jernbanekilder.dk, så nu vil jeg parre ham med Aarhusbilleder.dk (hm, det lyder forkert på en eller anden måde).

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum

Bare slap af og nyd billedet, ikke andet