Tyske efterladenskaber i DK, bl. 900 mm damploko mv.
Fortsat.
Når Hoffmann står som spørger, er det fordi, at Staten lige efter krigen ville bruge entreprenører med "rene hænder" til de store statslige brunkulslejer. Derfor fik den ret ukendte Ramsing opgaven i Søby II. Ramsing hentede tyske efterladenskaber og ofrede hundredetusinder på istandsættelse af materiellet. De "gamle" entreprenører skummede. Flere gange saboteredes Ramsings arbejde. Pumperne gik i stå om natten, så graven var fuld af vand om morgen, og til sidst smækkede bankerne kasserne i for Ramsing, og de gamle entreprernører overtog arbejdet. Herunder Hoffmann. Derfor efterlyste han lokomotivet.
Da så Ramsing ville sælge sit materiel, forventede han at få dækket sine udgifter, men Staten lod ham i stikken, og de gamle entreprenører kunne forsyne sig af materiellageret til spotpris.
For mange år siden forskede jeg i Molli-lokomotiverne i Danmark. Det var svært, fordi kilderne var lukkede, og de adspurgte led af erindringsforskydninger. Vognene i Oksbøl og ved Aggersund var mærket Rathjens, og så troede jeg, at han stod for arbejdet, og først mange år senere fortalte en tysk entreprenør, der havde deltaget og som døde under forskningen, at OT stod for arbejdet og rekvirerede lokomotiver, spor vogne og ekspertise. Det sidste vil sige ingeniører. Arbejderne var jo danske eller krigsfanger.
I de tidligste år vil de adspurgte tyske slet ikke udtale sig. Først da de blev gamle, åbnede de sig, men ofte for sent.
Noget af det, jeg troede dengang, har tyskerne også skrevet, men nu tror jeg ikke på mig selv mere. Mange tyske entreprenører deltog dog på Vestkysten, heriblandt sikkert Rathjens og mere sikket Hermann Möller.
Det ene Mollilok er aldrig fundet i Danmark efter krigen, så tyskerne har formentlig selv ophugget det. Arbejderne var ikke alle lige udlærte, så materiellet led meget under ukyndig behandling. Derfor skrotningen. Til gengæld kender vi efterhånden adskillige tokoblere i 900 mm indsat i stedet. den ene Molli toges da også hjem først krigsslutningen! Den tredje var der aldrig i følge mine arkiver. Karl Julius Harder, MPSB har sikkert set deres papirer, og bekræftede i sin tid mig.
Mvh. BH.