Alkoholpolitik før og nu

af Jørgen Pagh Jensen, 29/5 2018, 22:06 (2447 dage siden)

Jeg går ud fra, at i dag er der ingen tolerance for alkohol på jobbet hverken hos DSB eller Banedanmark. Korriger mig, hvis jeg tager fejl.
Men har det altid været sådan? Er der nogen der ved, om der har været en tid, hvor alkohol i tjenesten var tilladt - eller i det mindste blev set gennem fingre med? Har der været forskellige regler - eller kulturer - hos kørende personale - personale med kundekontakt?

Alkoholpolitik før og nu

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 29/5 2018, 22:28 (2447 dage siden) @ Jørgen Pagh Jensen

Jeg går ud fra, at i dag er der ingen tolerance for alkohol på jobbet hverken hos DSB eller Banedanmark. Korriger mig, hvis jeg tager fejl.
Men har det altid været sådan? Er der nogen der ved, om der har været en tid, hvor alkohol i tjenesten var tilladt - eller i det mindste blev set gennem fingre med? Har der været forskellige regler - eller kulturer - hos kørende personale - personale med kundekontakt?


Du skal nok ikke mere end 30-40 år tilbage, så var alkohol mere eller mindre accepteret hos DSB (Banedanmark var endnu ikke opfundet). Der går mange historier om hvordan der blev indtaget alkohol på de forskellige tjenestesteder. Nogle steder foregik det lokalt på stationen, andre steder frekventerede man det nærmeste udskænkningssted, men alkohol - det fik man.

Hvis f.eks. en lokomotivfører havde et lidt for afslappet forhold til alkohol, så var 'straffen' som regel at blive overført til rangertjeneste - og det skulle i hvert fald nok hjælpe, for blandt rangerpersonalet blev der visse steder indtaget ret store mængder alkohol.

Officielt har alkohol aldrig været tilladt, hvis man udførte sikkerhedsmæssigt arbejde. Dog har man på et eller andet plan, set igennem fingrene med det, for ledelsen kan næppe have været uvidende om forbruget af alkohol på arbejdspladsen.

I dag er det svært at forestille sig den alkohol kultur der herskede dengang, men tiden var bare en anden, det skal man huske.

Både hos DSB og Banedanmark er der i dag nul tolerance over for alkohol, ligesom der er på mange virksomheder, så alkohol problemet er i dag heldigvis historie - og godt for det.

Alkoholpolitik før og nu

af Svend, Storkøbenhavn, 29/5 2018, 23:38 (2447 dage siden) @ Jørgen Pagh Jensen

Jeg går ud fra, at i dag er der ingen tolerance for alkohol på jobbet hverken hos DSB eller Banedanmark. Korriger mig, hvis jeg tager fejl.
Men har det altid været sådan? Er der nogen der ved, om der har været en tid, hvor alkohol i tjenesten var tilladt - eller i det mindste blev set gennem fingre med? Har der været forskellige regler - eller kulturer - hos kørende personale - personale med kundekontakt?

.
Vi skal have fat en Ordreserie A fra dengang. Jeg husker det sådan, at man ikke måtte være "synligt beruset". Der var ikke forbud mod at nyde en øl.

Alkoholpolitik før og nu

af Steffen Dresler, 30/5 2018, 10:36 (2446 dage siden) @ Svend

Faktisk næsten op til årtusindeskiftet (år 2000) var alkohol en almindelig del af samværet og indgik derfor også som en naturlig del ved frokost- og aftenmåltidet, normalt øl og på søn- og helligdage ofte med en snaps (eller flere) til frokost, sild skal jo svømme. Smørrebrød (eller en sammenklappelig) var nok den almindeligste form for frokost for langt de fleste hos både arbejder- som middelklassen.

Ved staten (kender ikke Amter og kommuner, men nok IKKE forskel) var det en almindelig regel ”at man ikke kan beruse sig i tjenesten”, hvilket jo naturligt medførte adskillelige forsøg derpå i visse kredse. Altså tilladt at drikke en øl eller to, men ikke synligt beruset. Så at tage en øl til frokost var overhovedet ikke unaturligt OGSÅ for det kørende personale, hvad enten lokomotivmand eller tjenstgørende i toget, stationen eller signalposten. Det hørte sig til!! Men jo lavere tjenestegrader jo mere almindeligt med ”lidt mere” alkohol i ”Folkestuerne”. Omkring forrige, forrige århundredeskifte tilskønnede man ofte at det kørende personale til om vinteren fik sig noget varm øl at styrke sig på.

Det skulle være ret slemt før end der blev skredet ind og sanktionerne kunne være ”en mulkt” (bøde) eller i grovere tilfælde forflyttelse til anden tjeneste (tjenestemænd). I dag hedder det ”helbredsbetinget” forflyttelse/afsked.

Nogle steder var dog notorisk kendte for at indtagelsen lå ”over normalen”, bl.a. på ”Brok og Virvar” (B&W) samt visse arbejdssjak på DSB værksteder. Ved førstnævnte sted var det ofte så slemt, at hustruerne stod ved båden ved Toldboden om lørdagen og afkrævede manden husholdningspengene, ellers forsvandt hele ugelønnen på vejen hjem. Så ud over det sociale, var alkoholen sandelig også et problem, men ofte lidt overbærende ”han fik sig nok en over tørsten i går, lad ham sove den ud nede bag kedlerne eller i skuret. Han er jo en god mand”. Og husk på at udtrykket ”en fyraftensbajer” var bogstaveligt, det hørte sig naturligt med!!

Man skal dog ikke kimse af ”dengang” for der var et sammenhold arbejdsgrupperne imellem eller hele arbejdspladsen. Og man støttede hinanden på en anden måde end som i dag hvor alle går hvert til sit lige så snart ”fløjten lyder”.

Med venlig hilsen (og skål)

Steffen Dresler


NB: Lad nu være med at tro at folk dinglede rundt p.g.a. alkohol. Det gjorde de IKKE. Langt de fleste fik en bajer eller to og det var så det.

Alkoholpolitik før og nu

af NielsJ_Esbjerg, Esbjerg, 31/5 2018, 10:20 (2445 dage siden) @ Steffen Dresler

Jeg kan huske fra min tid ved banen, at det var meget udbredt at drikke i arbejdstiden. Der var smugkroer 4-5 forskellige steder på banegården, hvor man kunne købe øl. Der var mange der drak heftigt i arbejdstiden. Mit gæt er hvertfald halvdelen af folkene dengang drak jævnligt mens de var på arbejde, og en stor del deraf, drak meget, hver dag.
Og det var i alle lag og funktioner, også loko-førere, og endda dem med kunde-kontakt. Mærkeligt nok husker jeg ikke at der nogensinde skete ulykker af den grund. Men der røg en del undervejs, der blev fyret eller sat fra bestillingen på grund af alkohol, når der kom en anmeldelse.

Det er godt den kultur ikke findes mere!

Alkoholpolitik før og nu

af Anders D, 5/6 2018, 08:46 (2440 dage siden) @ NielsJ_Esbjerg

Der kan formodentlig skrives mange anekdoter om indtagelse af alkohol ved jernbanen. Jeg husker, at lokoførerne på Lille Nord, der kørte Mo, ofte jokede med om "har du husket de tre grønne sikringer", hvortil svaret var "ja, de er i tasken".
NielsJ skriver "Mærkelig nok husker jeg ikke at der skete ulykker af den grund": Hvis man kigger på datidens uheldsrapporter med nutidens øjne, vil jeg antage at man vil finde mange tilfælde, hvor alkoholen indirekte har haft betydning for hændelsesforløbet. Man kan f.eks. godt have haft et rangeruheld pga. glatte skinner, uden at registrere at den bagved liggende årsag er manglende afstandsbedømmelse pga. påvirkethed.

Vi ofte om de forhold der har indvirkning på jernbanesikkerheden og vi indfører sikkerhedsledelse og risikovurderinger for at nedbringe antallet af ulykker yderligere. Det er jo fint nok, og vi har i dag en sikkerhed der er langt bedre end EU´erklærede mål. Fokus på bedre sikkerhedskultur er her en væsentlig faktor.
Det er min tese at der er tre fysiske forhold der virkelig har haft betydning for nedbringelse af antallet af ulykker.
En af disse forhold er afskaffelse af alkohol. (De to andre er nedlæggelse/bedre sikring af overkørsler, samt indførelse af ATC)

Jeg har ikke kendskab til nogen undersøgelse, der påviser den afskaffede alkohols indvirkning på sikkerheden. Men det kunne være interessant at forfølge emnet.

Avatar

Alkoholpolitik før og nu

af Futfar, Kajerød, 31/5 2018, 17:46 (2445 dage siden) @ Steffen Dresler

Som du sikkert ved, ærede gamle kollega, var Statsbanerne jo ikke de eneste der havde en ganske høj tærskel for indtagelse af alkohol. Her holdt Forsvaret sig jo heller ikke tilbage... Uden at nævne specifikke steder, var der en stærkt udbredt alkoholkultur, som feks. tømrerkroen, murerkroen, depoterne, garnmisionskomandaturet, samt kaserneelementet, blot for at nævne nogle af de steder hvor de civilt ansatte fylkedes i tjenestetiden.
Men det militært ansatte personel, kunne skam også det der med at dyrke alkoholkulturen. Dengang var der lokale øldepoter, som - udover ovennævnte - ligeledes leverede øl i rå mængder til garnisonens messer; det være sig officersmessen, sergentmessen, og ikke mindst de opblomstrende konstabelmesser.

Ved den nye Forsvars Ordning pr. 1. januar 1970, blev graderne Fenrik og Overfenrik konverteret til Løjtnant og Premieløjtnant, og det blev en katastrofe, for ud over at nævnte personelgrupper, ikke havde for to øre reel militær uddannelse, var de stort set allesammen stærk alkoholiserede, hvilket Forsvaret bar en meget stor del af skylden for. De blev aldrig accepteret som officerer af de skolede officerer, forståelig nok, og da de var kontraktansatte, forsvandt de ret hurtigt fra systemet. Mange af dem døde af druk inden kontraktens udløb, hvilket egentligt ikke er overraskende, når man tænker på, at de nu som "officerer" blev tvunget ind i funktioner som de slet ikke havde forudsætninger for at bestride.

App.: Jeg behøver vel blot nævne Casino i Næstved:-D :-D :-D .

Alkoholpolitik før og nu

af Jørgen Pagh Jensen, 30/5 2018, 22:51 (2446 dage siden) @ Anders D

Genialt billede!

Avatar

Alkoholpolitik før og nu

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 31/5 2018, 17:42 (2445 dage siden) @ Jørgen Pagh Jensen

Jeg går ud fra, at i dag er der ingen tolerance for alkohol på jobbet hverken hos DSB eller Banedanmark. Korriger mig, hvis jeg tager fejl.
Men har det altid været sådan? Er der nogen der ved, om der har været en tid, hvor alkohol i tjenesten var tilladt - eller i det mindste blev set gennem fingre med? Har der været forskellige regler - eller kulturer - hos kørende personale - personale med kundekontakt?


[image]

Avatar

Alkoholpolitik før og nu

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 31/5 2018, 18:59 (2445 dage siden) @ Jørgen Pagh Jensen

Jeg går ud fra, at i dag er der ingen tolerance for alkohol på jobbet hverken hos DSB eller Banedanmark. Korriger mig, hvis jeg tager fejl.
Men har det altid været sådan? Er der nogen der ved, om der har været en tid, hvor alkohol i tjenesten var tilladt - eller i det mindste blev set gennem fingre med? Har der været forskellige regler - eller kulturer - hos kørende personale - personale med kundekontakt?


Det er et "herligt" emne, du bringer på bane. Der kan formentlig skrives en længere artikel om emnet, hvis vi skal have hele historikken med fra 1844, 1847, 1862, 1867, 1880 og 1885 og frem. Men det vil jeg afholde mig fra.

Jeg har lavet et punktnedslag i 1922, hvor ordresamlingen serie A "fødes": Heraf fremgår et konkret forbud mod rygning i visse situationer. Alkohol er der intet specifikt forbud imod. Til gengæld skal beruselse indberettes. Beruselse er dog ikke nærmere defineret eller specifiseret.

Gennem et tidsrum engang i 1970erne og/eller 1980erne bliver ordre A successivt nedlagt og erstattes i et vist omfang af Aftalehåndbogen (forkortet AH). Samtidig eller derefter udgives hæftet "Medarbejdernes forhold og forpligtelser". Hæftet indeholder - i modsætning til AH - ikke aftalestof men er udtryk for ledelsens ledelsesmæssige udmeldinger, og - som jeg husker det - er det i hæftet man skal finde DSBs daværende alkoholpolitik. Som jeg husker det, var hæftet stadig gyldigt, da jeg forlod DSB med udgangen af 1999.

Om alkohol nogensinde har været aftalestof, husker jeg ikke. Men emnet er uden tvivl blevet drøftet flittigt i HSU (HovedSamarbejdsUdvalget) og dets forløbere.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

Avatar

Alkohol i DSB pr. 1. november 1971

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 31/5 2018, 20:15 (2445 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg blev så alligevel lidt nysgerrig. Hæftet "Medarbejdernes forhold og forpligtelser" har jeg ikke i mit arkiv - eller også ligger det "bare" i den usorterede del af mit arkiv.

Til gengæld har jeg en kasse med rettelsesblade til ordresamlingen serie A og her fandt jeg nedenstående. Det lodrette streg til højre henholdsvis til venstre for teksten angiver, at der er tale om ny/redigeret tekst pr. 1. november 1971. Hvad der gik forud for 1. november 1971, ved jeg ikke.

Som jeg tolker teksten, opererer man med 3 grader af påvirkethed:

a: Man har indtaget alkohol, men er ikke påvirket
b: Man har indtaget alkohol, og er blevet påvirket
c: Man har indtaget alkohol og er blevet beruset.

Som jeg tolker teksten, må personale, der falder ind under punkt 1-4 nederst på side 90d - XII, under ingen omstændigheder indtage noget, der gør, at de kommer til at falde ind under grad "a", "b" eller "c". Øvrigt personale må gerne indtage alkohol, der gør, at de falder ind under grad "a".

Men måske tolker jeg forkert?

Krøllede juristhjerne vil måske læse teksten således, at medarbejdere, der ikke falder ind under punkt 1-4 nederst på side 90d - XII, gerne må være påvirkede - bare de ikke samtidig gør skade på tjenesten?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

[image]

[image]Uddrag af rettelsesblad nr. 1877 af 1. november 1971 til Ordresamlingen serie A. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Avatar

DSB om alkohol pr. 1. november 1971 i Vingehjulet

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 31/5 2018, 20:40 (2445 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

DSBs personalechef kommenterer de nye regler. Bemærk citat "Den gamle regel udmærkede sig jo ved at være særdeles uklar". Det kunne være sjovt, om nogen kunne grave den frem?

Som jeg læser artiklens slutning, var det i øvrigt personale med sikkerhedsmæssigt arbejde tilladt at drikke én lys pilsner til frokost og så i øvrigt bælle hvidtøl ad libitum resten af dagen både før og efter frokost. Det sidste virker lidt underligt, idet tre hvidtøl faktisk indeholder mere alkohol end én almindelig pilsner. Nå, det er sikkert bare mig, der vil læse "forkert".

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg


[image]Uddrag af Vingehjulet, december 1971, nr. 12, Personalia side VIII. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Avatar

Alkohol i DSB pr. 1. november 1971

af Morten Flindt Larsen, København K, 3/6 2018, 01:44 (2442 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg blev så alligevel lidt nysgerrig. Hæftet "Medarbejdernes forhold og forpligtelser" har jeg ikke i mit arkiv - eller også ligger det "bare" i den usorterede del af mit arkiv.

Til gengæld har jeg en kasse med rettelsesblade til ordresamlingen serie A og her fandt jeg nedenstående. Det lodrette streg til højre henholdsvis til venstre for teksten angiver, at der er tale om ny/redigeret tekst pr. 1. november 1971. Hvad der gik forud for 1. november 1971, ved jeg ikke.

Som jeg tolker teksten, opererer man med 3 grader af påvirkethed:

a: Man har indtaget alkohol, men er ikke påvirket
b: Man har indtaget alkohol, og er blevet påvirket
c: Man har indtaget alkohol og er blevet beruset.

Som jeg tolker teksten, må personale, der falder ind under punkt 1-4 nederst på side 90d - XII, under ingen omstændigheder indtage noget, der gør, at de kommer til at falde ind under grad "a", "b" eller "c". Øvrigt personale må gerne indtage alkohol, der gør, at de falder ind under grad "a".

Men måske tolker jeg forkert?


Tolker du teksten forkert, falder du ind under punkt b) eller c), Thomas. Har du ingen problemer med at tolke teksten, falder du automatisk ind under punkt a). ;-)

Avatar

Alkohol i DSB pr. 1. april 1970

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 31/5 2018, 21:52 (2445 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg


[image]

[image]Uddrag af rettelsesblad nr. 1651 af 1. april 1970 til Ordresamlingen serie A. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Avatar

Alkohol i DSB pr. 1. februar 1970

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 31/5 2018, 22:03 (2445 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg


[image]

[image]Uddrag af rettelsesblad nr. 1546 af 1. februar 1970 til Ordresamlingen serie A. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Avatar

Alkohol i DSB pr. 30. december 1948

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 31/5 2018, 22:14 (2445 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

[image]

[image]Uddrag af rettelsesblad nr. 445 og 446 af 30. december 1948 til Ordresamlingen serie A. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Alkohol i DSB pr. 30. december 1948

af Jørgen Pagh Jensen, 31/5 2018, 23:10 (2445 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Imponerende, hvad du kan grave frem. Jeg havde nok forestillet mig, at svaret ville blive komplekst, men det er tankevækkende at se, hvordan problemstillingen er blevet behandlet tidligere. Det er jo dejligt nemt bare at sige: ingen alkohol, slut, basta - men så enkel var verden alligevel ikke tidligere.

Alkoholpolitik før og nu

af Georg Schmidt, 31/5 2018, 23:51 (2445 dage siden) @ Jørgen Pagh Jensen

[image]
Fra Samling af Ordrer og Bestemmelser for Trafikafdelingen for Jylland-Fyn Serie III 1899.

[image]
Fra Almindelig Instruks for samtlige Tjenestemænd ved De danske Statsbaner optryk 1931.

[image]
Fra Ordresamlingen Serie A 1932.

M v h
Georg

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak