Go´aften

I forbindelse med ”noget” om tyske efterladenskaber i Danmark efter krigen, faldt jeg over dette stykke papir, jeg vistnok har fotograferet (mener det er mig) på Rigsarkivet.
Da det er en ”damper” kan det have min interesse (eller nu andres), men jeg kan ikke finde ud af hvad det er for en. Jeg går dog stærkt ud fra, at det er en entreprenørmaskine af privat karakter, da den jo bliver solgt ved en af de såkaldte ”Værnemagtsauktioner”. Det kunne ske for ”privat” materiel ejet af tyske entreprenører, hvorimod Rigsbanemateriel (Mærket og ejet af Deutsche Reichsbahn (DR)) skulle/var blevet leveret tilbage til Tyskland på foranledning af de Vestallierede i.f.m. den såkaldte ”Paris aftale”.
Jeg har ikke kunnet finde ud af hvilken type det drejer sig om, da jeg ikke har adgang til Orenstein & Kobbels (O&K) fabrikslister. Her har damplokomotivet fabriksnummer 12578. Har ledt på I-nettet uden resultat.

Når nu proppen er af, er der så nogen af læserne der kender til skæbnen for de to (muligvis 3) 900 mm smalsporslokomotiver fra DR BR 99 311 og 312 (og muligvis BR 99 313?), der var udlejede til den tyske storentreprenør Wilhelm Rathjens og bl.a. kørte i Oksbøl/Oksby området (før behandlet her på siderne) under krigen. En skulle angiveligt været blevet ophugget i Danmark, men hvilken?

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

Hej Steff,

Jf. Merte's Lieferlisten er O&K f.nr. 12578 et 600 mm entreprenørlok:

O&K Berlin D F.nr. 12578 1935 Bt 600 mm, neu H. Möller, Wilhelmshaven

Af de 2 Molli-lok 99 311 og 99 312 vendte sidstnævnte tilbage til Tyskland. Skæbnen for 99 311 er uvis, men loket menes ophugget i DK.

Om lokomotiverne siger http://www.beitraege.lokomotive.de/datenbank/d_datenbank.php :

99 311
Hersteller: Henschel und Sohn, Kassel
Baujahr: 1923
Fabriknummer: 19747
Bauart: D n2t
Spurweite: 900 mm
Lebenslauf:
DRB 99 311
→'45 nach Dänemark
(Lok war an die Firma Rathjens verliehen, wurde von dieser während des Krieges mit deren Filiale nach Dänemark verlagert und ist von dort nicht zurückgekehrt)
V.u.

99 312
Hersteller: Henschel und Sohn, Kassel
Baujahr: 1923
Fabriknummer: 19748
Bauart: D n2t
Spurweite: 900 mm
Lebenslauf:
DRB 99 312
→'45 DRo/DR
→01.05.61 verk. HL VEB Bauunion Rostock
++

99 313
Hersteller: Henschel und Sohn, Kassel
Baujahr: 1924
Fabriknummer: 20223
Bauart: D n2t
Spurweite: 900 mm
Lebenslauf:
DRB 99 313
→'45 DRo/DR
→01.06.61 verk. HL VEB Bauunion Rostock
++

De var alle 3 "Molli-Lok"; men hvorvidt 99 313 var i DK, finder jeg ingen dokumentation om.

PS: Jf. bogen "Der Molli, die Schmalspurbahn Bad Doberan - Kühlungsborn West" af Lothar Schultz, Transpress Verlag 2003 (ISBN 3-613-71208-3) var det kun 99 311 og 99 312, der kørte for Rathjens.

Vi havde fat i 99 311 og 99 312 igennem denne tråd: http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=41720 .

M.v.h.
Niels

Go´aften til alle

Tusind tak Niels for en som sædvanlig kort og præcis gennemgang og ikke mindst svar på mit spørgsmål.

Så i princippet eksisterede O&K lokomotivet altså efter krigen som entreprenør lokomotiv i Danmark. Når vi alligevel er der, ved nogen så hvilken skæbne, bare for at kunne notere lidt mere til den officielle skrivelse som vist.

At "Molli" lokomotivet kom tilbage til Tyskland er jo helt efter bestemmelserne (Deutsche Reichsbahn ejet) og yderligere kunne ingen jo bruge dette/disse andet end til de åbenbare 900 mm industribaner anlagt i Danmark i???

Men hvor blev det andet lokomotiv skrottet og hvorfor? Ikke fordi informationen er "kampafgørende", men igen for at kunne sætte et "hak" ved dets skæbne.

Tak igen Niels, altid en glæde.

Bedste hilsener

Steffen DResler

Hej.

Jeg har som sædvanligt alt for travlt til at tjekke jernbanen.dk, men heldigvis får jeg et tip af Niels, når der er brug for min hjælp og tak for det.

Jeg, jeg havde lidt om lokomotivet, men når jeg ikke straks fandt det, var det fordi, jeg havde et andet byggeår. Jeg har:

O&K 12578/1934. 8 t. 50 hk. 600 mm.
1934 Leveret i marts 1934 til H. Möller, Wilhelmshaven.
1942 - 44 Værnemagtsanlæg i Løkken. H. Möller.
1944 - 45 Lokoet adskilt og sendt til Carl B. Hoffmann for reparation. H. Möller.
1945 - 46 Brunkulsgravning i Statens Leje 181 f, Søby II for Ramsing.
1946 Lokoet solgt på auktion af Københavns Maskinauktioner 27.11.1946.
1946 Ophugget og brugt som reservedele. Bertel Nielsen, Vejle.
Bemærkninger: Årstallene for lokoet ophold i Løkken er ikke helt sikre. Det var næppe hele lokoet, der sendtes til Carl B. Hoffmann. Rammen mens at være forblevet i Løkken. Det er muligt, at det var Ramsing, der ophuggede lokoet og anvendte det til reservedele. Det er uklart, hvad Bertel Nielsen ville med lokoresterne. I følge sag 3078. 16.04.1947 købte CBH lokoet til skrotpris.

Der er mere, der skal tjekkes, men nu sender jeg dette.

Mvh. BH.

Fortsat.

Når Hoffmann står som spørger, er det fordi, at Staten lige efter krigen ville bruge entreprenører med "rene hænder" til de store statslige brunkulslejer. Derfor fik den ret ukendte Ramsing opgaven i Søby II. Ramsing hentede tyske efterladenskaber og ofrede hundredetusinder på istandsættelse af materiellet. De "gamle" entreprenører skummede. Flere gange saboteredes Ramsings arbejde. Pumperne gik i stå om natten, så graven var fuld af vand om morgen, og til sidst smækkede bankerne kasserne i for Ramsing, og de gamle entreprernører overtog arbejdet. Herunder Hoffmann. Derfor efterlyste han lokomotivet.

Da så Ramsing ville sælge sit materiel, forventede han at få dækket sine udgifter, men Staten lod ham i stikken, og de gamle entreprenører kunne forsyne sig af materiellageret til spotpris.

For mange år siden forskede jeg i Molli-lokomotiverne i Danmark. Det var svært, fordi kilderne var lukkede, og de adspurgte led af erindringsforskydninger. Vognene i Oksbøl og ved Aggersund var mærket Rathjens, og så troede jeg, at han stod for arbejdet, og først mange år senere fortalte en tysk entreprenør, der havde deltaget og som døde under forskningen, at OT stod for arbejdet og rekvirerede lokomotiver, spor vogne og ekspertise. Det sidste vil sige ingeniører. Arbejderne var jo danske eller krigsfanger.

I de tidligste år vil de adspurgte tyske slet ikke udtale sig. Først da de blev gamle, åbnede de sig, men ofte for sent.

Noget af det, jeg troede dengang, har tyskerne også skrevet, men nu tror jeg ikke på mig selv mere. Mange tyske entreprenører deltog dog på Vestkysten, heriblandt sikkert Rathjens og mere sikket Hermann Möller.

Det ene Mollilok er aldrig fundet i Danmark efter krigen, så tyskerne har formentlig selv ophugget det. Arbejderne var ikke alle lige udlærte, så materiellet led meget under ukyndig behandling. Derfor skrotningen. Til gengæld kender vi efterhånden adskillige tokoblere i 900 mm indsat i stedet. den ene Molli toges da også hjem først krigsslutningen! Den tredje var der aldrig i følge mine arkiver. Karl Julius Harder, MPSB har sikkert set deres papirer, og bekræftede i sin tid mig.

Mvh. BH.

O&K 12578 befandt sig ved befrielsen hos Hermann Möller i Løkken. Dog var kedlen taget af og sendt til reparation hos Frichs. Entr. Ramsing fik arrangeret, at begge dele sendtes til Carl B. Hoffmanns Maskinfabrik i Esbjerg, hvor lokomotivet stadig står. Det har aldrig været brugt af Ramsing.

Brev 14-4-1947 fra Politiet i Esbjerg til Kontoret for tyske efterladenskaber.

Et par registreringer, som Politiet i Varde foretog i årene efter befrielsen, som måske kan være fra DR-lokomotivet:
Oksbøl 9-10-1946: 2 sideskærme til lokomotiv, sprængte lokomotivrester, 1 parti, 1 stk. understel til lokomotiv
Oksbøl 2-11-1946: 1 stk. understel til damplokomotiv 75 hk
Begge poster gik ind under diverse skrot og blev smeltet om.

Det skal dog siges, at alt materiel ved Sager & Woerner (Tirpitz-stillingen) ikke blev registreret af Politiet i Varde, men af en anden enhed, der hed Kommissarius for konfiskation af tysk og japansk ejendom i Danmark. og det arkiv kunne jeg i sin tid ikke få lov at kigge i, ikke engang hvilke firmaer, der var i det.

En ulykke, som måske/måske ikke handler om, hvad der skete:

3-7-1943 VESTKYSTEN - ESBJERG
Notits: Varde, lørdag. Skoldet, da lokomotivets kedel sprang. Ulykke i går på en arbejdsplads i Blåvand.
På en arbejdsplads i Blåvand skete der i går eftermiddags et ulykkestilfælde, hvorved tipvognsfører Svend Aage Sørensen, der er hjemmehørende i Odense, kom til skade.
Svend Aage Sørensen var i færd med at fyre op under kedlen til et tipvognslokomotiv, da kedlen sprængtes, og det kogende vand sprøjtede ud over ham. Han blev skoldet på arme og ben, og man tilkaldte ambulancen fra Varde, der førte ham til amtssygehuset.
Efter at have været under behandling kunne han rejse til sit hjem i Odense.

3-7-1943 VESTJYDEN
Notits: Tipvognslokomotivets kedel sprængtes.
I går eftermiddags blev Falcks ambulance fra Varde kaldt til Blåvand, hvor der var sket en ulykke hos firmaet Richard Diger. Et tipvognslokomotivs kedel sprængtes, hvorved lokomotivfører Sv. Aa. Sørensen, Odense, blev skoldet på begge arme og ben.
Efter at være blevet behandlet på amtssygehuset i Varde fik han dog lov til at rejse hjem til Odense.
(Firmaets navn var rettelig Richard Diehr. Det var i øvrigt sjældent at der nævntes firmanavne ved de talrige ulykker, der skete på værnemagtsbyggepladserne, normal betegnelse var "en større byggeplads", så vidste alle, hvad der var tale om.)

Hej.

For længe siden bragtes en efterlysning om identiteten på et lokomotiv. Siden har jeg været mit arkiv igennem, og ikke fundet løsninger, men tvært imod nye problemer. Teksten kom til at fylde så meget, at jeg benytter min egen hjemmeside til svar. Svaret vil komme til at ligge på
http://bentsbane.dk/danmark-vaernemagtsarbejder-og-brunkul/
en måneds tid, hvorefter det slettes eller genbruges til noget andet.

Jeg beklager, det tog så lang tid, men også andet kræver min tilstedeværelse
Mvh. BH

I forbindelse med gennemgang af mine "Wehrmacht-Frachtbriefe" (som jeg i øvrigt gerne afhænder for en net sum.....) er jeg stødt på følgende, som måske kan afklares nærmere:
An: Organisation Todt, Einsatzgruppe Hansa
Zur Verfügung der Fa. J.H.Gust. Burmeister, Hamburg-Lokstedt
Bestimmungsbahnhof: Bokel bei Rendsburg.
Versandbahnhof: Vadum
Datum: 18.April 1945

1. Pålæsset vogn Frankreich 38815
1 stk. Dampflok 70 PS
1 stk Dampflok 40 PS
Barackenteile

2. Pålæsset vogn Stuttgart 4249
1 stk. Dampflok 60 PS
1 stk. Holzgaslok 40 PS
Barackenteile

3. Pålæsset vogn Frankreich 110379
1 stk. Diesellok 75 PS

Ingen andre oplysninger . Desværre intet om sporvidde.
Mon disse transporter kan forklares eller belyses nærmere
herunder hvilke Lok

Hej.

Der var han heldig, ham Burmeister. Han fik sendt materiel retur kort før, (14 dage?) det ville være faldet i de allieredes hænder. Måske skal jeg rette, hvad jeg har skrevet om firmaet på min hjemmeside. Måske har et af de viste lok alligevel været Danmark?

Der står en anelse om firmaet på http://bentsbane.dk/tyskland-hamborg-jernbaner-v-industribaner-smalsporede/

Om der er noget fra Ålborg Lufthavn under krigen eller om noget strandet materiel i Århus og i Fredericia på vej tilbage til Tyskland vil jeg kigge efter i mit arkiv ved lejlighed. Umiddelbart mindes jeg ikke data på Burmeister fra Ålborg.

Mvh.BH

Hej.

Nu er det så Burmeister, det gælder.

Jeg har søgt Burmeister, og han var i arkivet, men ikke med noget, der kunne bruges til noget. Betænk, at opgivelserne jo gælder standardlokomotiver!

Hvis maskinerne skulle være strandet i Fredericia 4. maj, burde jeg kunne finde dem, og der var mange interessante ting, men ikke hvor Burmeister udtrykkeligt var nævnt.

Og så noget helt andet: Möller var nævnt. Hans materiel var også på vej tilbage, da flere af entreprenørerne nok har anet, hvor det bar hen. Blandt andet Lok Niemeyer 12 strandede i Fredericia.

Jeg vil ved lejlighed gå videre med Århus (strandet materiel) og Ålborg (anlæg af lufthavnen.) Men nu sender jeg dette resultat af de indledende undersøgelser.

Mvh. BH.

Hej.

Så er der forsket. Det var hurtigt overset.

Burmeister eller hans materiel var ikke nævnt hverken som strandet materiel i Århus, og der var ellers meget, eller under anlæg af lufthavnene i Ålborg. Her var oplistet mindst 25 entreprenører, tyske og danske, men ikke Burmeister.

Med de få oplysninger i fragtbrevene, kan jeg pege på adskillige lokomotiver, der opfylder betingelserne, og det fører ikke til noget.

Med venlig hilsen og beklagelse

BH.

Jeg har overvejet, om jeg skulle lave en liste over de mindst 50 lokomotiver, Værnemagten havde slæbt med til Danmark. Mange har opgivne data mere eller mindre fuldstændige. På den anden side vil der være for få oplysninger om en række lokomotiver, så der bliver for mange muligheder for at besvare spørgsmålet.

Man kunne måske udelukke de lokomotiver, der har ejere opgivet og vel at mærke ejere forskellige fra Burmeister. Imidlertid var en del lokomotiver, Værnemagten havde med til Danmark, rekvirerede, altså lånt, lejet fra en anden ejer og stillet til rådighed for et projekt og benyttet af helt andre entreprenører. Der kan i mange tilfælde være tale om en ejer og en bruger, der ikke nødvendigvis er identiske.

Det fører derfor kun til en masse arbejde og ikke nødvendigvis til noget resultat. Så jeg afstår.

Mvh. BH.

Jeg vil med glæde afvente dit arbejde og research specielt omkring loko i Aarhus området.

Og svaret var så allerede kommet. Beklager uopmærksomheden