OHJ 5 hvor?
Go´morn
Det er jo et herligt historisk billede og især for os der har boet i byen, jeg over 1/4 århundrede + det løse. Den viste vej var jo næsten en "Ringvej" før det blev moderne og man kunne/kan komme fra stationsområdet til Sorø, Slagelse, Enø, Vordingborg og nu mod motorvejen og mod København.
Området bag lokomotivet er imidlertid det interessante synes jeg, da det rummer/rummede Gl. Magle Mølle (se artikel her: http://www.jernbanen.dk/artikler.php?artno=41 I).
Derfor er det måske lidt forkert at benævnte banestykket for udelukkende at være "havnebane", da det faktisk oprindeligt var jernbanen fra Gl. Maglemølle og til/fra jernbanen.
Nemlig, Steff, havnebane blev det først, da byens havn blev anlagt. Den blev indviet, så vidt jeg husker, i 1938. Indtil da var "banen" privat sidespor fra stationen til fabrikken. Denne rådede ganske vist over en mindre pramhavn, men det gjorde ikke sidesporet til en "havnebane", for en sådan var indenfor jernbanen først og fremmest en tarifmæssig foreteelse med offentlig trafik, hvor der betaltes en særlig havnebanetakst for godsets befordring (rangering). I enkelte tilfælde som f.eks. Laven har der i Danmark eksisteret offentlige havnespor, som nok førte til et bolværk men hvor der på grund af de fysiske forhold ikke skulle betales havnebanefragt. Sporet i laven var et stikspor på stationens sporterræn, lige ved vandet, men der på nabostationen Alken var tale om et havnespor, der førte til et bolværk et stykke væk fra stationen, og hvor der derfor skulle betales ekstra for transporten. Rangeringen af vogne til og fra Alken havn blev i øvrigt udført med heste, hvilket i mange år var det almindeligste. Derfor blev havnebaner også kaldet for "hestebaner", selv om de to ting ikke er 100 % synonyme. Det private sidespor til Maglemølle (gl.) var også oprindeligt en "hestebane".