Avatar

Militærbillet Grove-Viborg 27.10.1948

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 30/4 2018, 10:28 (2476 dage siden)

[image]Militærbillet udstedt 27. oktober 1948. På tidspunktet for billettens udstedelse var Grove et ubetjent trinbræt uden billetsalg. Trinbrættet var placeret ved overkørsel 59 og vogterhus nr. 11. Mig bekendt har der ikke været billetsalg fra vogterhuset og der er formentlig tale om, at Viborg station (jf. angivelsen "Viborg" nederst på billetten) har "udstationeret" en bunke billetter på flyvestationen og at flyvestationens personale har stået for salget af billetterne. Omsætningen har formentlig talt med i Viborg stations omsætning og flyvestationen har formentlig fået provision for at sælge billetterne. 27. oktober 1948 var i øvrigt en onsdag. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Militærbillet Grove-Viborg 27.10.1948

af Allan T, 30/4 2018, 17:24 (2476 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas. En lidt speciel "billethistorie". Din teori lyder rigtig. Den salgsmetode blev også brugt på de store kaserner i Nordsjælland.
Jeg mener, at Rungsted Kyst station betjente Sjælsmark kaserne. Her var det dog en medarbejder, der blev sendt derud. Jeg er dog ikke helt sikker. Hvor har du "fundet" billetten.
Hilsen Allan

Avatar

Militærbillet Grove-Viborg 27.10.1948

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 30/4 2018, 18:44 (2476 dage siden) @ Allan T

Hvor har du "fundet" billetten


Kære Allan

Billetten har jeg købt på QXL.

Bedste hilsner

Thomas

Avatar

Militærbillet Grove-Viborg 27.10.1948 - og andre steder

af Morten Flindt Larsen, København K, 2/5 2018, 00:25 (2475 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Ja, din teori er korrekt. Frem til åbningen af Karup station i 1956 fandtes ifølge Peer Thomassen der et særligt billetsalg på Flyvestation Karup (Karup Litra A), der solgte militærbilletter fra Grove T. Hvornår salget er etableret, vides ikke.

Som Allan T også skriver, så var der et tilsvarende billetsalg på Sjælsmark Kasserne (Rungsted Kyst Litra A), som etableredes 11.04.1958 (PT).

På Marineskolen ved Frederiksværk (Avderødlejeren) fandtes der fra 1958 et billetsalg Avderød underlagt Frederiksværk station. Her solgtes ligeledes militærbilletter; før 01.10.1960 kun lokalt på HFHJ. Fra 01.10.1960 var der militærbilletsalg fra DSB og fra 30.09.1962 også til DSB. salget ophørte 30.09.1974. Der var kun ekspedition for militært personel. HFHJ-stationsforkortelse: AV, afregningsnummer: 1701.

Avatar

Militærbillet Grove-Viborg 27.10.1948 - og andre steder

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 2/5 2018, 06:36 (2474 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Kære Morten

Tak for interessant information!

Frem til åbningen af Karup station i 1956


Du mener formentlig Kølvrå;-)

fandtes ifølge Peer Thomassen der et særligt billetsalg på Flyvestation Karup (Karup Litra A), der solgte militærbilletter fra Grove T


Hvis Karup Litra A refererer til "moderstationen" (den station hvorfra billetterne var udstationeret), burde der vel stå Viborg, idet vi kan se på "min" billet, at der nederst på denne står Viborg. Men det kan måske skyldes, at "moderstationen" i 1948 var Viborg og så senere blev ændret til Karup?

Nørderi er godt!

Bedste hilsner

Thomas

Avatar

Militærbillet Grove-Viborg 27.10.1948 - og andre steder

af Morten Flindt Larsen, København K, 2/5 2018, 16:37 (2474 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kære Morten

Tak for interessant information!

Frem til åbningen af Karup station i 1956

Du mener formentlig Kølvrå;-)

Ja, selvfølgelig gør jeg det. Det var en tanketorsk. Tak! ;-) :-D

fandtes ifølge Peer Thomassen der et særligt billetsalg på Flyvestation Karup (Karup Litra A), der solgte militærbilletter fra Grove T

Hvis Karup Litra A refererer til "moderstationen" (den station hvorfra billetterne var udstationeret), burde der vel stå Viborg, idet vi kan se på "min" billet, at der nederst på denne står Viborg. Men det kan måske skyldes, at "moderstationen" i 1948 var Viborg og så senere blev ændret til Karup?

Ja, det har du ret i. Jeg citerede blot Thomassens notat, der siger: Karup A. Jeg har ikke set det på tryk. :-|

Nørderi er godt!

Så absolut, ja. :-D :-D :-D

Næstbedste hilsner (dine var jo angiveligt de bedste) ;-)
M:-Drten

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak