Ved du noget om ulykken? - Jernbanehistorisk forum

[image] [image]

Fyens Stiftstidendes Bagside får jævnligt henvendelser fra læsere, der efterlyser eller eftersøger forskellige ting.

Frederik Madsen, der er formand for Zone-Redningskorpsets Venner, har ved flere lejligheder fået stor og nyttig hjælp fra Bagsidens læsere til at identificere begivenheder og personer på gamle billeder fra korpsets historie.

Nu beder han om hjælp igen. I korpsets arkiv er dette billede dukket op af en havareret tankvogn fra Standard Oil.

- Vi mener det må være fra Odense, eftersom lastbilen er på M-plader. Vi er interesserede i at vide, hvor billederne er taget. Vi mener, de må være taget sidst i 1930'erne, skriver Frederik Madsen.

Er der nogen her i forummet, der kan hjælpe Frederik Madsen med at blive klogere på, hvor dette foto er taget og i hvilken anledning?

M var hele Odense Amt. Det er en "vanteplade", der blev brugt fra 1930 til 1950.

mvh
-ivar

M var hele Odense Amt. Det er en "vanteplade", der blev brugt fra 1930 til 1950.

Ja, men serien M 6500 til 9999 var ifølge Hvem Hvad Hvor 1952 afsat til "Odense købstad m.v"

Hvad selve billedet angår, ses både en kulkran og en vandkran foruden en pumpe til benzin eller diesel, så vi må være ved et maskindepot af en vis størrelse.

Man kan undre sig over, at fotografen ikke har foreviget nogen skader på bilen. Det ville vel have været ganske oplagt, hvis han fotograferede et ulykkessted, men der er jo ingen buler at se overhovedet.

Så måske er vognen bare kørt fast i forbindelse med forsyning af pumpeanlægget i baggrunden.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Personvognen på 1. foto er en DSB FE, hvor markeringen for 3. klasse ses som bronzetal.

Er det et bekulningsanlæg med kran samt vandkran, der ses bag benzinstanderen på billede 2?

M.v.h.
Niels

Er det et bekulningsanlæg med kran samt vandkran, der ses bag benzinstanderen på billede 2?

Det ligner ret meget en kulkran af vanlig model.

Mit bud er at lastbilen kom med en sending benzin eller dieselolie til det stedlige tankanlæg og endte i en gang sand.
Hvor? Hmmm, DSB havde jo meget motordrift i slutningen af 30'erne.
Motordriften var en relativt blandet afdelingen på dette tidspunkt, for der var både dieselvogne og benzintraktorer, så der er rimeligt mange muligheder for depoter (øv).

"Ulykken" består tydeligvis i at tankvognen er kørt fast, så det er nok rettere en "Assistance" :-)
Og ja - M 9349 er et Odense Købstads nummer. Standard Oil var jo det der senere blev til Esso (S O) - men jeg har ikke lige kunnet finde noget om hvornår herhjemme.
Mit bud er at billedet er fra først halvdel af 1930'erne.

Mit bud er at billedet er fra først halvdel af 1930'erne.

Ja, 1. maj 1934 blev 2. og 3. klasse slået sammen til 'fællesklasse'. Hvor længe, man var om fysisk at ændre dette på vognene, aner jeg ikke.

Mit bud er at billedet er fra først halvdel af 1930'erne.

Ja, 1. maj 1934 blev 2. og 3. klasse slået sammen til 'fællesklasse'. Hvor længe, man var om fysisk at ændre dette på vognene, aner jeg ikke.

Ud fra det givne her vil jeg også sige 1930-1934. Det passer også helt fint med årgangen af tankbilen.

Men kørte DSB med FE-vogne med 3. klasse ud af Odense på det tidspunkt? Resten af banerne var jo SFJ eller privatbanerne på Nordfyn.

Men det kunne jo måske godt være det gamle maskindepot i Odense, eftersom det der er der i dag med Jernbanemuseet, først kom til på et senere tidspunkt. Kulkranen ligner klart en DSB-type.

Hvis der er tale om første halvdel af 1930´erne, kunne Middelfart og måske endda Strib jo også komme i spil. Det virker ikke usandsynligt at en tankbil fra Odense er kommet hertil.

Mvh
Claus

Skal vi ikke bare kalde det et uheld.

Hvis vi skal gå efter billederne alene, er ordet "ulykke" måske i overkanten. Der er ingen synlige skader - men til gengæld sikkert masser af arbejde til Zone-Redningskorpsets folk, som tilsyneladende er ved at tømme vognens tank. Jeg håber, at de ikke bare sendte indholdet i kloakken, men man var jo ikke så sart dengang...

I øvrigt var det et helt overflødigt uheld - det var ikke sket, hvis vognens indhold var blevet leveret ad jernbanen, som jo tydeligvis lå ganske tæt ved...

Foreløbig vil jeg tage det som givet, at vi er på Fyn, inden SFJ blev overtaget af DSB.

FE-vognen indikerer, at vi er på DSB-område. Efter størrelsen på omgivelserne at dømme, må det være Odense, Strib eller Nyborg. Sidstnævnte lå i Svendborg Amt med bogstav O på nummerpladerne, og Standard Oil havde et stort anlæg på Avernakke. Jeg må tro, at lokale tankbiler var indregistreret i Nyborg.

Assens og Tommerup kan det måske være, men næppe med en kulkran af det format. Middelfart havde kun maskindepot for OMB.

Der er sporplaner fra Strib i Signalposten (dejligt blad, trist at det gik ind) januar 1971, men de er svære at bruge til noget i den aktuelle situation.

Tilbage i Odense, ser jeg to muligheder:

Se evt: www.landsvig.dk/jernbanen/Odense%20remiser%20og%20v%C3%A6rksteder%201954.pdf og www.landsvig.dk/jernbanen/Odense%20sporplan%201940-41.pdf

Jeg kan ikke huske, hvor jeg har dem fra, men håber på tilgivelse fra eventuelle rettighedshavere.

Den første mulighed: sporområdet bag det nuværende jernbanemuseum, hvis hovedbygning er fra de tidlige 50ere.

Før da var der to separate remiser for DSB og privatbanerne, og havnebanen fulgte den stadig eksisterende kurve, før den blev flyttet til stationens vestende med den spøjse betonbro. På en sporplan fra 1940-41 er området markeret som "under Opfyldning", og havnebanens spor ender blindt. På planen fra 1954 er der personvognsdepot med fem spor på stedet. I dag bruger museet sporene. På uheldstidspunktet må der have været rigelige muligheder for, at en tankbil kom i uføre i området, og der kan godt have været et ekstra spor eller to på opfyldningen som forskud på den senere personvognsrist.

Den anden mulighed: Set omkring Dannebrogsgade, som dengang forløb lidt anderledes. Det passer bedre med placering af kul- og vandkran, men passer skidt med sporet, som FE-vognen står på og med beplantningen bag den.

Så jeg savner i den grad den rygende pistol. Kan det tænkes, at Zone-lastvognen med M-nummerpladerne på et tidspunkt har været stationeret uden for Fyn???

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Så jeg savner i den grad den rygende pistol. Kan det tænkes, at Zone-lastvognen med M-nummerpladerne på et tidspunkt har været stationeret uden for Fyn???

Så har det i hvert fald ikke været af længere varighed, for som du også godt ved skulle køretøjerne registreres lokalt = omregistrering og nyt nummer.

Billederne kunne vel også tænkes at være taget ved SFJs (tidligere)
maskindepot syd for Middelfartvej, eventuelt efter 1949 hvis man
skal forklare tilstedeværelsen af en DSB FE-vogn.

Bevoksningen 'til venstre' for tankbilen tilsammen med maskindepot
'til højre' for denne rimer i hvert fald ikke med DSB Odense.

Ærbødigst

Svend G.

Billederne kunne vel også tænkes at være taget ved SFJs (tidligere)
maskindepot syd for Middelfartvej, eventuelt efter 1949 hvis man
skal forklare tilstedeværelsen af en DSB FE-vogn.

Efter 1939 kan man ikke forklare tilstedeværelsen af en tankbil med Standard-reklamer.

Billederne kunne vel også tænkes at være taget ved SFJs (tidligere)
maskindepot syd for Middelfartvej, eventuelt efter 1949 hvis man
skal forklare tilstedeværelsen af en DSB FE-vogn.

Efter 1939 kan man ikke forklare tilstedeværelsen af en tankbil med Standard-reklamer.

Nej, der kan vel i det mindste ikke være tvivl om, at tidspunktet er sidst i 30erne.

Og der var faktisk et område med funktionærhaver nord for remiserne - det er nederst på de tegninger, Thomas Boberg Nielsen og undertegnede har fremlagt. Der var også haver langs ex-havnebanen ved Jarlsberggade.

Det kunne forklare beplantningen på det øverste billede.

Hvis vi gætter på, at uheldet er sket i området mellem de to remiser, kan det nederste være skudt mod sydvest (opad til højre), så vi ser kulkranen hen over privatbaneremisen.

I den retning var der godsbanegård, så derfor ser vi hverken by eller stationsbygning.

Hvis vi gætter på, at uheldet skete i området ved ex-havnebanekurven, ser vi lokomotivbehandlingsanlægget mere direkte. Billedet er i så fald taget nogenlunde mod øst, og den ret lave bebyggelse i Dannebrogsgade kan være skjult af remisebygninger. I så fald er det med nød og næppe, at konservesfabrikken ikke kom med på det øverste billede.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Nej, der kan vel i det mindste ikke være tvivl om, at tidspunktet er sidst i 30erne.

Kunne vi ikke blive enige om, at vi er i 1. halvdel af 1930'erne? Se på FE-vognens klassemarkering:

[image]

[image] Sønderborg Bystation sommer 1933. Sønderjyske Billeder - filnavn: 252-990.TIF .

Jeg ser 3. klassemarkering på begge vogne; men 2. og 3. kl. blev jo i 1934 sammenlagt til "fællesklasse", og 3-tallerne forsvandt derefter fra vognene og blev ikke erstattet af andet.

M.v.h.
Niels

Nej, der kan vel i det mindste ikke være tvivl om, at tidspunktet er sidst i 30erne.

Kunne vi ikke blive enige om, at vi er i 1. halvdel af 1930'erne? Se på FE-vognens klassemarkering:

Sønderborg Bystation sommer 1933. Sønderjyske Billeder - filnavn: 252-990.TIF .

Jeg ser 3. klassemarkering på begge vogne; men 2. og 3. kl. blev jo i 1934 sammenlagt til "fællesklasse", og 3-tallerne forsvandt derefter fra vognene og blev ikke erstattet af andet.

Så er tidspunktet vel indsnævret til 1932 eller 1933. Det er jo højsommer på billedet, så efter 15. maj 1934 kan det ikke være. Og 1931 er ligeledes udelukket, for da hed benzinmærket 'Pratt' og ikke 'Standard'.

Kunne det ikke være fra Assens i 1930-34? Det kunne også forklare DSB FE-vognen med III klasse.

Udmiddelbart har jeg svært ved at se hvad sådanne en vogn skulle i Odense. Men den kunne jo naturligvis skulle indgå i et løb til Assens.

Assens må have haft en kulkran af normal type, da det var en endestation.

Mvh
Claus

Hej Claus,

Assens havde kulkran, som f.eks. kan ses på dette luftfoto: http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object217497 - men vandkranen sidder på selve vandtårnet, og en brændstofstander kan jeg ikke lige finde, ejheller på andre luftfotos fra området.

Der var dengang FE-vogn i motortogsløb Od-Ac.

M.v.h.
Niels

Der var dengang FE-vogn i motortogsløb Od-Ac.

Så er vi tilbage til Odense igen ser det ud til.

Mvh
Claus

Så er vi tilbage til Odense igen ser det ud til.

Beviser har jeg ikke, men jeg er efterhånden temmelig sikker på, at vi er i Odense - enten bag eller ved siden af Jernbanemuseet, hvor der i dag er nogle kurvede opstillingsspor - tidligere personvognsdepot.

På optagelsestidspunktet var der kun ét spor: Den tidligere havnebane. hvor FE-vognen står. På sporplanen 1940-41, betegnes stedet som "under Opfyldning".

Sporplan: www.landsvig.dk/jernbanen/Odense%20sporplan%201940-41.pdf og https://s3.eu-central-1.amazonaws.com/thomasbobergnielsen/www.havnebaner.dk/Odense/Spor...

På http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object217422 ses stedet øverst og lidt til højre.

Beplantningen er tydelig. Jeg har ledt i pixelhavet, og kan ikke se den famøse brændstofstander, men vandkranerne er der da. De to store skorstene på rundremiserne er ikke med på det nederste originale billede (igen: kan vi virkelig ikke få det i en bedre gengivelse???????), så jeg antager, at billedet er taget cirka mod sydøst, og at det er perrontag, vi skimter i baggrunden.

På http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object184858 og på www.landsvig.dk/jernbanen/Odense%20remiser%20og%20v%C3%A6rksteder%201954.pdf er vi fremme i 50erne, men til gengæld er gengivelsen dejligt skarp.

Der er kommet en hvid mur i stedet for beplantningen, og den ny remise er blevet opført. Nu kan man tydeligt se både vandkraner og kulkranen, som tilsyneladende ikke er blevet flyttet i forbindelse med remisebyggeriet. Men brændstofstanderen kan jeg stadig ikke se....

Der er heldigvis mange flere billeder af området, men stadig uden rygende pistol. Se f.eks.:

http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object217600

http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object217109

http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object217608

http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object235831

Assens er ude af betragtning, som Niels Munch tidligere har påpeget:

http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object217497

Kulkranen er vist det eneste, der kunne ligne. Den tilsyneladende eneste vandkran sidder på selve vandtårnet.

SFJs maskindepot i Odense ligner det heller ikke - se http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object217143

Kulkranen er helt anderledes, og vi savner en forklaring på FE-vognens tilstedeværelse.

Så er der Strib og Tommerup tilbage i Odense Amt. Der har jeg ikke fundet nogen gode luftfotos, men jeg kan ikke få de to originale billeder til at ligne noget af det, jeg har fundet.

Nyborg (i Svendborg Amt med O-nummerplader) ligner det slet ikke.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Der var dengang FE-vogn i motortogsløb Od-Ac.

Så er vi tilbage til Odense igen ser det ud til.

Måske, ja. Jeg har i hvert fald forladt Assens. Den hvide mur med de bagvedstående træer/buske har ikke støttepiller, som muren i Assens.

Er jeg i øvrigt den eneste, der på det nederste tankbilfoto mener yderst tv. at kunne ane skyggerne af fronten på en MR og måske det skrå tag og bagsiden af en rundremise?

Bortset fra i hvert fald rundremisen, ved nogen så, hvorhenne kulgården var placeret i Strib?

Fyens Stiftstidendes Bagside får jævnligt henvendelser fra læsere, der efterlyser eller eftersøger forskellige ting.

Frederik Madsen, der er formand for Zone-Redningskorpsets Venner, har ved flere lejligheder fået stor og nyttig hjælp fra Bagsidens læsere til at identificere begivenheder og personer på gamle billeder fra korpsets historie.

Nu beder han om hjælp igen. I korpsets arkiv er dette billede dukket op af en havareret tankvogn fra Standard Oil.

- Vi mener det må være fra Odense, eftersom lastbilen er på M-plader. Vi er interesserede i at vide, hvor billederne er taget. Vi mener, de må være taget sidst i 1930'erne, skriver Frederik Madsen.

'Standard' var varemærket for Det Danske Petroleums-Aktieselskabs benzinsalgsafdeling fra 1932 til 1939, da det blev ændret til 'Esso'.

Hvad er det for noget man kan se ved FE-vognens hjul?

I øvrigt er det måske ikke bagenden af et tog, da der ikke ses slutsignalskiver

Børge

Hvad er det for noget man kan se ved FE-vognens hjul?

I øvrigt er det måske ikke bagenden af et tog, da der ikke ses slutsignalskiver

Børge

Ja, vi skal nok spørge billedernes ejer, om han kan vise dem til os i en bedre opløsning.

Foreløbig gætter jeg på, at det er en strop til en kranvogn, som Zone-folkene vil bruge, når de skal trække tankvognen op af det hul, den gravede til sig selv, da chaufføren trådte sømmet i bund efter at være kørt fast.

På optagelsestidspunktet er de tilsyneladende ved at tømme tanken og stabilisere vognen, så den ikke vælter.

Det manglende slutsignal bestyrker min hypotese om, at FE-vognen holder i et depotspor i området ved det nuværende jernbanemuseum, men jeg kan ikke gennemskue den præcise skudvinkel. Der er jo hverken by eller stationsbygning på det nederste billede.

Jeg vil forsøge at finde et luftfoto af området sidst i 30erne og/eller en bedre udgave af sporplanen, så vi kan se den præcise placering af vand- og kulkranerne.

Og så ganske off topic: Hvis I skulle køre fast med en bil, må I ikke lave samme fejl som ham på billederne. Hvis hjulene spinner rundt, går der kun et par sekunder, til vognen sidder uhjælpeligt fast.

Jeg ved det, for jeg har selv dummet mig heftigt på den måde ude i Sinai-ørkenen for mange år siden….

Kunsten er at skifte hurtigt mellem første- og bakgear, så bilen begynder at rokke frem og tilbage. Så er der gode chancer for at redde situationen, har jeg senere lært.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Jeg vil forsøge at finde et luftfoto af området sidst i 30erne og/eller en bedre udgave af sporplanen, så vi kan se den præcise placering af vand- og kulkranerne

En halvdårlig affotografering af en i forvejen halvdårlig sporplan. Vi er i 1922:

https://s3.eu-central-1.amazonaws.com/thomasbobergnielsen/www.havnebaner.dk/Odense/Spor...

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

Stadig i 1922, men her måske lidt tydeligere:

https://s3.eu-central-1.amazonaws.com/thomasbobergnielsen/www.havnebaner.dk/Odense/Spor...

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

Hvad er det for noget man kan se ved FE-vognens hjul?

I øvrigt er det måske ikke bagenden af et tog, da der ikke ses slutsignalskiver

Børge

Ja, vi skal nok spørge billedernes ejer, om han kan vise dem til os i en bedre opløsning.

Ja, det ville også være fint, om billedernes ejer kunne vise super-højtopløste udsnit af de nedenfor med gult markerede områder. Det er jo normalt omgivelserne, som man identificerer et sted ud fra, ikke nogle totter græs og noget grus i billedets forgrund. Er det eksempelvis et brudstykke af en tekst på et plankeværk, som man ser lige til venstre for redderens kasket, eller er den anden ende af det halvtag, der begynder tv. for benzinstanderen. Men okay, det kan jo være, at det skal være en hemmelighed.

[image]

Jeg var i går i anden anledning på Det Kongelige Bibliotek Aarhus (tidligere Statsbiblioteket), hvor der er fuld adgang til Mediestream. Jeg foretog en del søgninger på udvalgte søgeord og kombinationer af disse i tidsintervallet 1929-1941, men uden resultat. Så enten har mine søgninger ikke ramt plet eller også er "begivenheden" så lille, at den ikke fandt vej til samtidens dagspresse.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

Så enten har mine søgninger ikke ramt plet eller også er "begivenheden" så lille, at den ikke fandt vej til samtidens dagspresse.

Jeg mener at "sagen" stammer fra en gruppe på Facebook, der diskuterer billeder fra Falck-Zonen. Det har vist været ret almindeligt i korpsene at man fotodokumenterede diverse indsatser og det er det dette her er. Det er som tidligere fastslået ikke en ulykke men en rutinemæssig assistance, hvor en tankbil er kørt fast i sandet på baneterrænet.
Det har virkelig skullet være agurketid hvis sådan en episode skulle komme i avisen.

Go´næsten aften til alle.

På Sylvest billedet nks_04194 kan jeg ikke få nogle ”line of sight” linjer til at passe med den fastkørte olie/benzin lastvogn, når jeg ser over mod kul-/askegården.
Godt nok er Sylvest billedet af senere dato end olielastvogns billedet, men det undrer mig, at jeg IKKE kan finde hverken den ret høje olie/benzin stander samt ikke mindst kulkranen i baggrunden. Jeg kan på Sylvestbilledet se to vandkraner, som begge tilsyneladende er af samme type som den på olielastvognsbilledet, det er det. Træerne i baggrunden af billedet passer heller ikke, da det jo er ”byen” med huse der skal ligge der, hvis olielastvognen er placeret hvor antaget.
Jeg skal ikke gøre mig klog på hverken nummerplader og bilmærker, men jeg kan heller ikke se hvordan h…… olielastvognen skulle kunne komme derhen hvor antaget og hvad det for nogle opgravninger af ballast der ligger foran depotsporene, hvis altså det sted ved Mdt Odense som antaget. De skal jo i så fald blokere for depotsporene.
Jeg ved ikke hvornår konservesfabrikken er bygget, men den karakteristiske mur i baggrunden af FE vognen mangler. Men det KAN jo være tidspunktet for optagelsen der gør det.
Jeg er i hvert tilfælde ikke blevet noget klogere på noget som helst andet, end af de gode Zone-folk må finde yderligere informationer om selve billedet, bilen, personen etc.
Det positive, alle luftfotoerne, hold da op hvor der er skønne miljøer, hvis man mangler inspiration til MJ.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Jeg har læst alle jeres betragtninger og formodninger. Imponerende iagttagelse-evner :-)

Er Brenderup og Bogense helt udelukket ?

Jeg har læst alle jeres betragtninger og formodninger. Imponerende iagttagelse-evner

Er Brenderup og Bogense helt udelukket ?

Ja. Der var ikke en DSB-kulkran de to steder.

[image]

[image] (Kilde: Fyens.dk)

Det er indtil nu - med udgangspunkt i køretøjerne - fastslået, at vi må være 1932-33. Men der er ikke rigtig nogen maskindepoter på Fyn, som vi kan få til at passe med den indbyrdes placering af kulgård, DSB-kulkran og og vandkran, der ses på billede 2.

En sædvanligvis velbevandret jernbanehistorisk kilde har nu peget på "Randers", og i mangel af samtidige fotos af Randers maskindepot har jeg lånt følgende sporplan fra Thomas Bobergs website:

[image] Randers 1923. Udsnit af sporplan - her vestenden af Randers station. Opr. arkiv: Georg Schmidt.

På planen, jeg desværre ikke har i højere opløsning, ses kulgård, kul- og vandkran placeret indbyrdes som på billede 2. Og jeg forestiller mig, at tankbilen er kørt fast i gruset ca. ved den skraverede, rektangulære bygning mellem de 2 spor, hvor FE-vognen står på det ene (markeret "sandspor").

Måske den skraverede bygning er nedrevet, og måske er anlægsarbejderne, der i 1936 førte dobbeltsporet gennem Randers Station, allerede igangsat på uheldstidspunktet. Vand- samt kulgårdskran findes i øvrigt endnu.

I 1933 kørte der MR-motorvogne med motorbivogne på Randers-Ryomgård.

Og Zonen kan meget vel have assisteret ved uheldet, idet redningskorpset juni 1932 indgik en "a meta aftale" med en lokal vognmand om etablering af en redningsstation i Randers. Desværre findes umiddelbart ingen indsatsstatistik ældre end 1938.

Selv om Randers-teorien evt. holder vand, har vi ingen forklaring på, hvad en tankbil med M-politinummer (Odense Amt) lavede helt i Randers.

Men mon ikke teorien giver fornyet liv til indeværende tråd?

M.v.h.
Niels

De billeder kan virkelig sætte tankerne i sving.

Som også Michael tidligere har oplyst, skulle biler dengang omregistreres ved flytning til anden politikreds. Jeg mener en gang at have hørt, at man havde 2 uger efter flytningen til at få registreringen på plads. Et løst gæt er, at det er en netop ankommet tankvogn fra Odense med ikke-stedkendt chauffør, der er kommet på afveje i Randers, inden omregistreringen er kommet på plads.

MVH
Søren Agerskov

[image]
Mdt Randers 1923 udsnit.

Mvh
Georg

Mdt Randers 1923 udsnit.

Hvad mon det er, der påfyldes, ved pilen "Her paafyldes"?!?

Hvad mon det er, der påfyldes, ved pilen "Her paafyldes"?!?

Jord, formentlig.

Jeg har rodet lidt i den usorterede del af mit arkiv og har fundet denne sporplan fra februar 1941.

Klik på billederne for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland, TTDSB-100A, Danske Statsbaner, Baneafdelingen, 2. og 3. Distrikts Banetjeneste, 1872-1973, Journalgruppeordnede sager, 1941, 1960, Hb, Udvidelser og ændringer, BB-718/Thomas Boberg Nielsen.

Tak for sporplan 1941, kære Thomas. På den ser man, at en motorvognsremise er blevet opført ca. dér, ude i gruset.

Mon ikke man allerede i 1933 er begyndt at indrette sig på de anlægsarbejder, som dobbeltspor og remisebyggeri repræsenterede?

Bedste hilsener
Niels

I 1933 kørte der MR-motorvogne med motorbivogne på Randers-Ryomgård.

Udover MR var der også ML i Randers i 1933.
Hvad de kørte skal jeg ikke kloge på, men der skulle altså leveres både benzin og diesel for at holde motordriften gående.
Altså, en rigtig god anledning for en tankbil at lægge vejen forbi.

Forholdene passer faktisk rimeligt med godt med Randers om end nummerpladen godt nok driller.

I 1933 kørte der MR-motorvogne med motorbivogne på Randers-Ryomgård.

Udover MR var der også ML i Randers i 1933.
Hvad de kørte skal jeg ikke kloge på, men der skulle altså leveres både benzin og diesel for at holde motordriften gående.
Altså, en rigtig god anledning for en tankbil at lægge vejen forbi.

Forholdene passer faktisk rimeligt med godt med Randers om end nummerpladen godt nok driller.

Hejsa,

Jamen, det er jo så lige DET. De maskindepoter, hvor der fast var stationeret motormateriel, var udstyret med jordtanke til brændstoffet, som normalt blev forsynet med jernbanetankvogne og ikke tankbiler. Der var jo jernbanespor på både olieselskabernes depoter og jernbanernes maskindepoter. Egentlig havde en tankbil ikke noget at gøre på stedet, med mindre at der var tale om en leverance af smøreolie til en tank placeret over jorden.

Go´aften

Afstedkommet af MFL bemærkning om en eventuel brug af lastvogn til tønder med Brændolie for motorvognsmateriellet etc., så jeg lige engang til efter og på Mdt. Od kulgård ligger en mængde tønder med smøreolie, til venstre på bukke (den sorte pil).

[image]
Foto: KB, DK fra luften, udsnit af "Sylvest_nks 0419 4".

Disse tønder mener jeg kom med en enten åben eller lukket godsvogn til depotet, men har ikke kunnet finde billeder med den slags transport. Og med det forbrug af smøreolie der var, var en lastvogn til sådanne opgaver dengang alt for lille kapacitetsmæssigt og som MFL jo rigtigt skriver, man brugte jernbanen.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Det undrer mig stadig at der IKKE kan ses en kulkran på dette ret store depot. Fandt noget der minder om en sving/talje kran (som dem der brugtes til at tage skinner fra en åben lavsidet godsvogn og ned på ballasten ved skinnetog. Først senere kom der en kulbænk med en kulkran.

Go´aften

Afstedkommet af MFL bemærkning om en eventuel brug af lastvogn til tønder med Brændolie for motorvognsmateriellet etc., så jeg lige engang til efter og på Mdt. Od kulgård ligger en mængde tønder med smøreolie, til venstre på bukke (den sorte pil).

G'ften

Min bemærkning udsprang lige så meget af, at der på lastbilen med pålægstanken rent faktisk står STANDARD MOTOR OIL, og det er smøreolie. Det er korrekt, at mindre partier af de forskellige typer smøreolie blev leveret i tromler, men større partier kan formentlig godt have været leveret med tankbil.

Go´aften

Afstedkommet af MFL bemærkning om en eventuel brug af lastvogn til tønder med Brændolie for motorvognsmateriellet etc., så jeg lige engang til efter og på Mdt. Od kulgård ligger en mængde tønder med smøreolie, til venstre på bukke (den sorte pil).

G'ften

Min bemærkning udsprang lige så meget af, at der på lastbilen med pålægstanken rent faktisk står STANDARD MOTOR OIL, og det er smøreolie. Det er korrekt, at mindre partier af de forskellige typer smøreolie blev leveret i tromler, men større partier kan formentlig godt have været leveret med tankbil.

.
Det er jo spørgsmålet - det kommer vel helt an på om smøreolien kunne blandes op med andre olieprodukter - tvivler på at man havde deciderede smøreolietankbiler og smøreolie skulle vel holde en vis standard for at virke efter hensigten. Tromler har den fordel at de kan bringes ud til forbrugeren og hentes tilbage når indholdet er forbrugt.

Go´aften

Afstedkommet af MFL bemærkning om en eventuel brug af lastvogn til tønder med Brændolie for motorvognsmateriellet etc., så jeg lige engang til efter og på Mdt. Od kulgård ligger en mængde tønder med smøreolie, til venstre på bukke (den sorte pil).

G'ften

Min bemærkning udsprang lige så meget af, at der på lastbilen med pålægstanken rent faktisk står STANDARD MOTOR OIL, og det er smøreolie. Det er korrekt, at mindre partier af de forskellige typer smøreolie blev leveret i tromler, men større partier kan formentlig godt have været leveret med tankbil.

.
Det er jo spørgsmålet - det kommer vel helt an på om smøreolien kunne blandes op med andre olieprodukter - tvivler på at man havde deciderede smøreolietankbiler og smøreolie skulle vel holde en vis standard for at virke efter hensigten. Tromler har den fordel at de kan bringes ud til forbrugeren og hentes tilbage når indholdet er forbrugt.

Mnjah, det skal jeg nu ikke tærske langhalm på. Faktum er blot, at bilen har M-plader og således kan have haft hjemme på DDPA's store importlager på Avernakke og derfor snildt kan have bevæget sig udenfor Fyn, hvis den kom med en specialleverance af smøreolie. Den "almindelige" varer benzin, diesel og petroleum derimod blev leveret fra de lokale lagre rundt omkring, som jeg ikke tror havde større beholdninger af smøreolie men netop - som du skriver - kun olie i tromler.

Go´formiddag

Med hensyn til smøreolier ved jeg at ESSO i sin tid havde et kæmpestort ”Smøreolieblanderi” på Prøvestenen.

Smøreolien (grundolien) kom fra tankskibene (produkt tankere) og blev så pumpet op i nogle gevaldige store åbne runde kar og opvarmet. Det LUGTEDE/STANK sødt og fælt (kvalmt). Heri blev så de forskellige additiver tilsat, der ind til brug var opbevaret i 1/1, ½ eller ¼ tromler (flydende eller pulver).

Som jeg husker det, blev noget hældt på tromler igen, mens en stor del blev pumpet op i jernbane tankvogne, der stod udenfor og sendt til????? Men det må have været et eller to store depoter vest for Storebælt, hvor det så må have blevet omhældt på tromler og distribueret med lastvogn, men mindre altså, at en kunde skulle have en jernbanetankvogn med smøreolie af en eller anden kategori. Men det var jo i slutningen af 1960´erne. Men ideen må jo være ”opfundet” og anvendt meget, meget før.

Så for mig ser det aldeles logisk ud, at depotet i Avernakke har været distributør af smøreolier i tromler eller større ladninger i lastbiltankvogne som på billedet. Og derfor passer det også med, at en tankvogn kunne have indregistreringsplader på bilen fra et sted, selvom kunden lå et helt andet sted (politi indregistrerings mæssigt) indenfor det pågældendes depots kunde-, ansvars- og forsyningsområde.

Jeg ved positivt at BP smøreolier (tromler) blev kørt (lastbil eller sættevogn) fra Prøvestenen til kunder, BP depoter, BP ejede tankstationer og erhverv, på Sjælland Lolland-Falster. Skal hilse og sige, at en fyldt heltromle ikke sådan lige er til at flytte rundt på, men hvordan den kom ned fra ladet kan jeg ikke lige huske!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: På daværende tidspunkt i 60´erne (og i 50´erne?) var depot strukturen så udbredt blandt de store oliefirmaer, at produkter i tønder blev ”bilet” til kunden og ikke mere pr. jernbane.

Go´formiddag

Med hensyn til smøreolier ved jeg at ESSO i sin tid havde et kæmpestort ”Smøreolieblanderi” på Prøvestenen.

Smøreolien (grundolien) kom fra tankskibene (produkt tankere) og blev så pumpet op i nogle gevaldige store åbne runde kar og opvarmet. Det LUGTEDE/STANK sødt og fælt (kvalmt). Heri blev så de forskellige additiver tilsat, der ind til brug var opbevaret i 1/1, ½ eller ¼ tromler (flydende eller pulver).

Som jeg husker det, blev noget hældt på tromler igen, mens en stor del blev pumpet op i jernbane tankvogne, der stod udenfor og sendt til????? Men det må have været et eller to store depoter vest for Storebælt, hvor det så må have blevet omhældt på tromler og distribueret med lastvogn, men mindre altså, at en kunde skulle have en jernbanetankvogn med smøreolie af en eller anden kategori. Men det var jo i slutningen af 1960´erne. Men ideen må jo være ”opfundet” og anvendt meget, meget før.

Så for mig ser det aldeles logisk ud, at depotet i Avernakke har været distributør af smøreolier i tromler eller større ladninger i lastbiltankvogne som på billedet. Og derfor passer det også med, at en tankvogn kunne have indregistreringsplader på bilen fra et sted, selvom kunden lå et helt andet sted (politi indregistrerings mæssigt) indenfor det pågældendes depots kunde-, ansvars- og forsyningsområde.

Jeg ved positivt at BP smøreolier (tromler) blev kørt (lastbil eller sættevogn) fra Prøvestenen til kunder, BP depoter, BP ejede tankstationer og erhverv, på Sjælland Lolland-Falster. Skal hilse og sige, at en fyldt heltromle ikke sådan lige er til at flytte rundt på, men hvordan den kom ned fra ladet kan jeg ikke lige huske!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: På daværende tidspunkt i 60´erne (og i 50´erne?) var depot strukturen så udbredt blandt de store oliefirmaer, at produkter i tønder blev ”bilet” til kunden og ikke mere pr. jernbane.

Hejsa,

Jeg kan tilføje, at tromlerne vejede lidt over 200 kg og at de vistnok som regel blev rullet op og ned fra ladet på et par "brædder" (slidske). Frem til 2. Verdenskrig blev også en del benzin og diesel transporteret i tromler til modtageren, der så selv omtappede varerne. Nogle få mindre firmaer importerede endda benzin på tromler, eksempelvis på Svovlsyrefabrikkens landingsbro ved Kastrup (Syrevej station), hvor tromlerne blev kørt i land fra skibet på fabrikkens smalsporsbane. Det var dengang benzinbranchen var det rene wild west. Efter krigen modtog storkunder, fx industrien, både gasolie og smøreolie i jernbanetankvogne.

Tønder bruges stadig til smøreolieleverancer.
Dog kan du - hvis du virkelig er storforbruger en type - få den leveret i bulk.
Og ja, jeg har både fået og bestilt forskællige typer i mængder på 10-25 m3 mere end een gang.
Jeg har så også oplevet at bulk levering ikke kunne lade sig gøre.
Så kom en lastbil med en flok tønder på ladet og en transportable pumpe.
Det tager sin tid at pump 20 m3 på den led og gutterne fra olieselskabet (eller deres distrubutør) havde ganske travt med at åbne tønder, flytte pumpe og flytte tønder....men affaldsproblemet med tønderne har du ikke nødvendigvis; dem tog olieformaet pænt med sig (måske fordi vi vred armen om på ryggen af dem).

Tønder bruges stadig til smøreolieleverancer.
Dog kan du - hvis du virkelig er storforbruger en type - få den leveret i bulk.
Og ja, jeg har både fået og bestilt forskællige typer i mængder på 10-25 m3 mere end een gang.
Jeg har så også oplevet at bulk levering ikke kunne lade sig gøre.
Så kom en lastbil med en flok tønder på ladet og en transportable pumpe.
Det tager sin tid at pump 20 m3 på den led og gutterne fra olieselskabet (eller deres distrubutør) havde ganske travt med at åbne tønder, flytte pumpe og flytte tønder....men affaldsproblemet med tønderne har du ikke nødvendigvis; dem tog olieformaet pænt med sig (måske fordi vi vred armen om på ryggen af dem).

Rekonditionering af brugte olietønder var engang en udmærket forretning for fx Dansk Tromlecentral, der havde eget sidespor fra Amagerbanen. I dag er den aktivitet vist flyttet til mindre løntunge lande.

Så for mig ser det aldeles logisk ud, at depotet i Avernakke har været distributør af smøreolier i tromler eller større ladninger i lastbiltankvogne som på billedet. Og derfor passer det også med, at en tankvogn kunne have indregistreringsplader på bilen fra et sted, selvom kunden lå et helt andet sted (politi indregistrerings mæssigt) indenfor det pågældendes depots kunde-, ansvars- og forsyningsområde.

Jeg kan sagtens følge din logik, men nummeret M 9349 indikerer klart, at lastbilen hører til i Odense Købstad. De enkelte områder i amterne havde deres egne nummerserier.

Derfor kunne vognen selvfølgelig godt køre alle mulige andre steder, men hvis den havde været fast knyttet til anlægget i Avernakke, havde den haft et O på nummerpladen for Svendborg Amt og et nummer i en af Nyborgs serier.

Og så kan der vel i øvrigt godt have været benzin eller dieselolie i tanken, selv der står "Motor Oil" på ladet.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Randers Station stod i 1933 på nippet til større anlægsarbejder, herunder dobbeltsporet gennem stationen med tilhørende justering af sporplanen samt opførelse af motorvognsremisen.

I hvilken takt, disse arbejder blev gennemført, skal jeg ikke kloge mig på. Men mit spørgsmål er, om man dengang brugte "entreprenørtanke" til forsyning af entreprenørmateriel, som man gør i dag?

M.v.h.
Niels

I hvilken takt, disse arbejder blev gennemført, skal jeg ikke kloge mig på. Men mit spørgsmål er, om man dengang brugte "entreprenørtanke" til forsyning af entreprenørmateriel, som man gør i dag?

Har en stærk formening om at entreprenørmateriellet dengang enten var en dampkran eller drevet af en "rugbrødsmotor".
Til nød små benzinmekaniske/dieselmekaniske traktorer - gerne på smalspor.
Jeg syntes at en hel tankbil med diesel/benzin udelukkende for disse små "ting" virker som noget i overkanten, men vil ikke afvise det.

Jeg syntes at en hel tankbil med diesel/benzin udelukkende for disse små "ting" virker som noget i overkanten, men vil ikke afvise det.

Ikke uenig, men jeg har noteret, at f.eks. gravemaskiner fra Menck & Hambrock allerede fra 1925 kunne leveres med dieselmotor.

M.v.h.
Niels

Jeg syntes at en hel tankbil med diesel/benzin udelukkende for disse små "ting" virker som noget i overkanten, men vil ikke afvise det.

Ikke uenig, men jeg har noteret, at f.eks. gravemaskiner fra Menck & Hambrock allerede fra 1925 kunne leveres med dieselmotor.

Nu er dieselolie og gasolie reelt det samme, og gasolie har blot sit navn fra dengang, produktet var et tilsætningsprodukt, som fra omkring år 1900 blev brugt ved produktionen af belysningsgas på gasværkerne. Gasolien blev i forstøvet form sprøjtet ind i kulgassen for at berige denne.

..... og ??

M.v.h.
Niels

..... og ??

M.v.h.
Niels

Ja, det siger jeg også mht. Randers station og entreprenørmateriel al den stund, at bilen på billedet ikke ses at have med nogen af delene at gøre.

Ja, det siger jeg også mht. Randers station og entreprenørmateriel al den stund, at bilen på billedet ikke ses at have med nogen af delene at gøre.

Nu er "Randers Station", som jeg opfatter det, accepteret, og "det med entreprenørmateriel" kan vi jo ikke vide ud over, at man er på nippet til større anlægsarbejder på stationen.

Ja, det siger jeg også mht. Randers station og entreprenørmateriel al den stund, at bilen på billedet ikke ses at have med nogen af delene at gøre.

Nu er "Randers Station", som jeg opfatter det, accepteret, og "det med entreprenørmateriel" kan vi jo ikke vide ud over, at man er på nippet til større anlægsarbejder på stationen.

Fair nok, Niels. Når nu Randers station er accepteret, så kan vi vel - selv om der er ca. 20 år mellem tankbilfotoet og nedenstående luftfoto - få en af "de accepterende" til at markere, hvor de to fotos sagen drejer sig om er taget. Bare for at skære det ud i pap for mig. Jeg går ud fra, at der qua kulkranen er tale om Mdt. Rd. Hvem byder ind?

[image]

Så vil jeg hellere se på den kun 10 år yngre sporplan fra 1923, som Georg tidligere lagde op:

[image]

På kortet ses både vand- og kulkran indtegnet; brændstofstanderen mangler, fordi motordriften endnu ikke har vundet indpas, ligesom motorvognsremisen endnu ikke er opført.

Tørveskuret (den skraverede, rektangulære bygning) kan på uheldstidspunktet allerede være fjernet, FE-vognen kan stå et sted på "sandsporet", og tankbilen kan være kørt fast mellem de selvsamme spor, der "omgav" tørveskuret.

På den senere oplagte sporplan fra 1941 ses indtegnet såvel en benzin- som dieselstander, tillige med motorvognsremisen. Disse standere kan der være flyttet om på i f.m. remisebyggeriet de tilhørende spor.

Som også tidligere nævnt, kan man på uheldstidspunktet allerede have været i gang med de anlægsarbejder, der førte til gennemføring af dobbeltspor i 1936 samt motorremisens opførelse.

Zonen havde allerede i 1932 etableret redningsstation i Randers.

Et samtidigt luftfoto ville lette bevisførelsen.

M.v.h.
Niels

Randers var i 1933 et af de største motordepoter i 2. distrikt. Man havde 5 benzin motorvogne litra MF der kørte Ryomgård og Randers Skive og ture på Sallingbanen. 4-6 benzin-elektriske ML-motorvogne der kørte Ryomgård, Aalborg-Frederikshavn samt Randers -Struer - Herning-Skanderborg-Vejle. Ligeledes med ML på den skæve bane til Esbjerg og op til Varde. Et par MR kørte Aarhus og Aalborg. De 3 strækningsloko i Randers (A og K) kunne få god motor hjælp hvis de blev dårlige. :-D
Knutzen og maskiningeniør Sørensen ("Spejderen") var jo på den tid ved at revolutionere det hele og sætte fart i motordriften, så der har været gang i benzinen i Randers.

M v h
Georg

De 3 strækningsloko i Randers (A og K) kunne få god motor hjælp hvis de blev dårlige.

Tror nu nærmere at dampen trådte til når motorvognene fik det dårligt, hvilket skete ret ofte. Hverken MR eller ML var kendt for den store driftssikkerhed.

Go´aften

En god indikation for hvor billedet er taget med den famøse fastkørsel (det havde de sq nok ikke regnet med, at det ville blive genstand for så megen hurlumhej i 2018) er hvis vi kan se/finde dette karakteristiske nedenstående, nemlig benzin standeren. På fastkørselsbilledet står den på en lille cement forhøjning eller fundament, markeret herunder med en pil:
[image]

Lidt tydeligere her ses en tilsvarende benzinstander på dette billede, fotograferet på en benzinstation i Randers. Jeg vil skyde på, at standeren er sådan ca. lidt over 2 meter høj. Den står her på en lavere sokkel. Markeret igen med sort pil.
[image]
Billedet: arkivdk billed nr. N3124, Randers Stadsarkiv. ca. 1934.

Benzinstanderen skulle være let at få øje på, på et luftfoto ligesom kulbænken (eller væggen til kulgården), kul- og vandkranen.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Go´aften

En god indikation for hvor billedet er taget med den famøse fastkørsel (det havde de sq nok ikke regnet med, at det ville blive genstand for så megen hurlumhej i 2018) er hvis vi kan se/finde dette karakteristiske nedenstående, nemlig benzin standeren. På fastkørselsbilledet står den på en lille cement forhøjning eller fundament, markeret herunder med en pil:

Lidt tydeligere her ses en tilsvarende benzinstander på dette billede, fotograferet på en benzinstation i Randers. Jeg vil skyde på, at standeren er sådan ca. lidt over 2 meter høj. Den står her på en lavere sokkel. Markeret igen med sort pil.

Billedet: arkivdk billed nr. N3124, Randers Stadsarkiv. ca. 1934.

Benzinstanderen skulle være let at få øje på, på et luftfoto ligesom kulbænken (eller væggen til kulgården), kul- og vandkranen.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Øøh, det er er ikke samme type benzinstander og det er heller ikke en BP-stander. Logoet ligner logoet for BR-benzin, men der skal jeg lige granske lidt nærmere.

Go´aften

En god indikation for hvor billedet er taget med den famøse fastkørsel (det havde de sq nok ikke regnet med, at det ville blive genstand for så megen hurlumhej i 2018) er hvis vi kan se/finde dette karakteristiske nedenstående, nemlig benzin standeren. På fastkørselsbilledet står den på en lille cement forhøjning eller fundament, markeret herunder med en pil:

Lidt tydeligere her ses en tilsvarende benzinstander på dette billede, fotograferet på en benzinstation i Randers. Jeg vil skyde på, at standeren er sådan ca. lidt over 2 meter høj. Den står her på en lavere sokkel. Markeret igen med sort pil.

Billedet: arkivdk billed nr. N3124, Randers Stadsarkiv. ca. 1934.

Benzinstanderen skulle være let at få øje på, på et luftfoto ligesom kulbænken (eller væggen til kulgården), kul- og vandkranen.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Øøh, det er er ikke samme type benzinstander og det er heller ikke en BP-stander. Logoet ligner logoet for BR-benzin, men der skal jeg lige granske lidt nærmere.

Det er ikke en BP-stander, og i den elendige kvalitet, scanningen er gengivet i, er det svært at se logoet, men det kan være "Brdr. Jansen", der på dette tidspunkt var aktive over det meste af landet og i en periode var hovedleverandør til DSB. Det passer med typen af benzin-stander og et rundt logo. Og så er vi jo lige vidt.... :-( :-( :-(

Go´middag

Ved godt det IKKE er samme firma, den ene BP, den anden?? har du mere forstand på, men det var TYPEN som sådan, den faktisk ret høje rektangulære kasseformede stander, der BURDE være let genkendelig på BÅDE et almindeligt- som luftfoto (bl.a. skyggen).
De jeg ellers har set før var et rør med en måleanordning øverst og så også et vinge pumpe håndtag (som de gamle 2-takst benzin standere for dem der har kørt PUCH, VELO, NSU mv.).

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Ifølge sporplanen, som Thomas har lagt op, er der noget benzin- og solarolieanlæg ved motorvognsremisen - spor 35, 36 og 37.

mvh
-ivar

i den elendige kvalitet, scanningen er gengivet i,

Jeg har opdaget, at billederne kan ses i en lidt bedre udgave her, hvis man klikker på dem:

https://www.fyens.dk/bagsiden/Hvemhvadhvor-Bane-mysteriet-naesten-opklaret/artikel/3253814

Sammesteds kan jeg så trøste mig med, at de gode fynboer åbenbart selv er ved at løse mysteriet på egen hånd.

Jernbaneekspert og journalist Søren Plovgaard kan blandt andet bidrage med følgende: "Hvad selve billederne angår, ses både en kulkran og en vandkran foruden en pumpe til benzin eller diesel, så det må være ved et maskindepot af en vis størrelse."

Jeg mener, at jeg har set den formulering før et eller andet sted.... Måske var det her: http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=41174

Detaljerne med 3-klasse betegnelsen og nummerpladen fra en Odense Købstad-serie er han også velbevandret i, og han nedtoner sågar begivenheden fra en ulykke til "et uheld, hvor tankbilen er kørt fast i sandet på baneterrænet, måske i forbindelse med forsyning af pumpeanlægget i baggrunden." Ja, det kan jeg da bestemt ikke være uenig i, jævnfør ovenstående link.

Man kan så undre sig over, hvor eksperten har alle sine oplysninger fra, men det kan jo ikke være fra dette forum.

Dels har han været været tavs, siden han kaldte os til hjælp - også da flere af os bad om bedre billeder - og dels nævner han os ikke i sin avis.

Så hvad lige netop detaljen om jernbaneekspertens kilder angår, vil jeg tillade mig at gøre Fyens Stiftstidendes ord til mine (selv om de er skrevet i anden sammenhæng): "sagen må betragtes som opklaret, omend det hele stadig er lidt gådefuldt."

Kloge ord fra Fyn....

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Go´aften til alle!

Gud fader bevar mig vel, sikken dog noget efterretningsmæssigt makværk. Efter gennemlæsning et par gange af artiklen, er JEG i hvert tilfælde kommet til den konklusion, at hvis bladet konkluderer på samme måde i deres artikler med hensyn til andet stof, så er deres arbejde ikke tilfredsstillende, tenderende til ikke gennemført.

Det er jo gætteri og spekulation uden nogen som helst dokumentation. Og at Zone vennerne tager det for gode vare og takker gør kun, at jeg vil være påpasselig med informationer herfra. En information er en bearbejdet og verificeret efterretning, nemlig ;-) .

Jeg havde da i det mindste regnet med en dokumentation i form af enten billeder eller dokumenter, der retfærdiggjorde deres konklusion, ELLER en tydelig bemærkning om, at opgaven ikke kunne løses på det værende grundlag.

Nå, spild af tid at hjælpe dem, men heldigvis positivt det VI fik/har fået rundet af med bl.a. luftfoto, oversigtstegninger og anden viden i.f.m. tråden.

Med venlig hilsen og håbet om en god Kr. himmelfarts dag.

Steffen Dresler

Nå, spild af tid at hjælpe dem, men heldigvis positivt det VI fik/har fået rundet af med bl.a. luftfoto, oversigtstegninger og anden viden i.f.m. tråden.

Jeg håber da bestemt, at tråden fortsætter. Jeg synes, den er meget spændende og kommer vidt omkring, ligesom tråden om skinnebussen i Middelfart, som opstod som biprodukt, da jeg ledte efter fotos af fynske maskindepoter.

Efter min mening er der ikke blevet spildt tid.

Vi er derimod nogle stykker, der kan føle os udnyttet af en person, som vi forsøgte at hjælpe, men som bare har skullet score billige ekspert-point på jobbet.

Heldigvis er det så ham, der blev taget med bukserne nede og er til grin - ikke os.

Vedrørende tankbilen holder jeg stadig på Odense-teorien, men det er da virkelig interessante tanker, der er kommet frem om Randers.

Og skulle det vise sig at være Randers, kan vi vel formode, at jernbaneekspert Plovgaard ikke stjæler vor research i den anledning og udgiver den for sin egen - for så er det jo ikke længere lokalt stof fra Fyn...

Med venlig hilsen - og også herfra ønsket om en god Kristi Himmelfartsdag

Hans-Henrik Landsvig

Kloge ord fra Fyn....

Tja, jeg vælger at tro, at Fyens bagsideredaktion har sat yngste praktikant til at foretage selektiv afskrift af nærværende tråds indhold.

Og så må jeg konstatere, at den plausible teori, som en meget troværdig jernbanehistoriker hviskede mig i øret, om, at billederne er optaget i Randers, åbenbart er for fremmedartet til Fyens.

M.v.h.
Niels

Tja, jeg vælger at tro, at Fyens bagsideredaktion har sat yngste praktikant til at foretage selektiv afskrift af nærværende tråds indhold.

Hvis, det kun var det, der var tilfældet, havde det været helt i orden med mig. Hvis bare kilden havde været nævnt, og hvis det havde været fremhævet, at der er tale om rent foreløbige betragtninger i et nærmere angivet internetforum..

I betragtning af, at redningskorps-specialisterne er rådvilde, er det naturligvis meget logisk at konsultere herreværelset her. Der kom da ganske rigtigt også interessante ting frem, og der kommer stadig flere, men en opklaring - lidt gådefuld eller ej - er vi foreløbig et stykke fra.

Spørgeren "Plovgaard" henviser reelt nok til Fyens Stiftstidende, og det kan vel ikke overraske nogen, at en eventuelt konklusion herfra - måske endda med rygende pistol - vil finde vej til bladets spalter.

MEN: Plovgaard fortæller ikke, at han selv er medarbejder på bladet, og det ryster mig, at han derefter bare rager til sig af vore ord her og der, og lader det trykke i avisen som evig sandhed, inden vi er nået til noget, der bare kunne ligne en konklusion.

Det er groft misbrug af vores tillid.

Min kæde hopper for alvor af, når han ordret præsenterer diverse helt løsrevne dele af vore hypoteser som sin egen private ekspertviden - tilsyneladende i en mail til artiklens forfatter, bagsideredaktør Hans Faarup. Sidstnævnte aner tydeligvis ikke uråd - hans stofområder omfatter efter eget udsagn "tid og rum". Ja, I læste rigtigt - tjek selv under artiklen. Enhver må drage sine egne konklusioner om ham.

Man kan så betragte Plovgaard som episodens skurk.

Jeg opfatter ham i stedet som en journalistisk klovn, som hurtigt bliver afsløret at misbruge kildernes tillid, og i selv at tage æren for andres research.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Ja, det kan du nok have ret i, motorvognene var ikke helt stabile i driften.
Herunder lidt fra 1933 om motordriften ved depoterne Tønder, Aarhus og Randers.
Odense havde 7 MF med 5 i tur og de kørte til Nyborg, Strib og Assens.

[image]
[image]

[image]
[image]
Fra Rigsarkivet. DSB maskinafdelingen Pk 342 og 343, korrespondancesager vedligehold 1924-63, indhold 10.1.22.

Mvh
Georg

Er der nogen her i forummet, der kan hjælpe Frederik Madsen med at blive klogere på, hvor dette foto er taget og i hvilken anledning?

Hejsa,

Lad os kalde de to fotos for Foto A og Foto B.

På nedenstående luftfoto fra 1954 har jeg med en rød pil markeret, hvor fotografen har stået og med to blå pile de omtrentlige vinkler for de to fotos. Foto A er tage mod venstre og Foto B mod højre.

[image]

Det luftfoto fra Det Kongelige Biblioteks samling, som kommer nærmest tidspunket Foto A og B, er nedenstående fra 1939:
[image]

Det skal bemærkes, at Fyens Andels Foderstofforretnings store bygninger ikke kan have været bygget i begyndelsen af 1930'erne. Arkitekturen tyder på slut-30'erne eller måske kort efter fototidspunktet. Jeg har ikke kunnet finde oplysninger herop på nettet. Derfor er der på Foto A blot en række træer, der hvor FAF's kompleks ligger på 1954-luftfotoet og de øvrige fotos.

Det skal også bemærkes, at den hvidkalkede mur, som ses i baggrunden på Foto B, ikke blev ved med at være hvid. Den ses på nedenstående foto fra perioden 1946-1969 i en "afkalket" udgave:
[image]

Til sidst er der yderlige luftfotos at se på.
1956:
[image]

... og 1960:
[image]

Kulkranen ligner ganske rigtigt med den cirkulære kontravægt.

Det ville også passe med nummerpladen.

Men på dette eller andre luftfotos - tro mig, jeg har også ledt i Assens - er der hverken brændstofstander eller vandkran ved remisen. Der sad derimod en tud direkte på vandtårnet.

En anden mulighed ville være ved drejeskiven i den modsatte ende af stationen, hvor der logisk set kunne have været både vandkran og brændstofforsyning. Kulkranen troner så i baggrunden.

Postmesteren havde sågar en have i området.

Det er begrænset, hvad der er af luftfotos fra stedet, men postmesterens have og stakit ser ikke så lidt mere veltrimmet ud end bevoksningen på billederne af tankvognen.

Se f.eks:

http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object191304

http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object201915

http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object68879

http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object77439

Og jeg ser hverken vandkran eller brændstofstander.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Kulkranen ligner ganske rigtigt med den cirkulære kontravægt.

Sådan så DSB's standard-kulkraner ud. Men den ligner da, og den står i samme hvileposition på ca. 1933-fotoet og 1939-luftfotoet. Telefonpælen passer også.

Det ville også passe med nummerpladen.

Men på dette eller andre luftfotos - tro mig, jeg har også ledt i Assens - er der hverken brændstofstander eller vandkran ved remisen. Der sad derimod en tud direkte på vandtårnet.

Hvilket ca. 1933-luftfoto er det, hvor der ikke er nogen brændstofstander på? Og hvad lægger du til grund for, at der kun var én vandkran i Assens? Der var da mere end én vandkran på masser af DSB-maskindepoter. Man plejede at placere dem, der hvor der var behov for dem, så lokomotiverne ikke skulle ligge og rangere unødigt frem og tilbage for at tage vand, inden de kørte i remisen. Da dampdriften blev reduceret, kan den være fjernet og kan derfor ikke ses på nyere luftfotos.

En anden mulighed ville være ved drejeskiven i den modsatte ende af stationen, hvor der logisk set kunne have været både vandkran og brændstofforsyning. Kulkranen troner så i baggrunden.

Postmesteren havde sågar en have i området.

Det er begrænset, hvad der er af luftfotos fra stedet, men postmesterens have og stakit ser ikke så lidt mere veltrimmet ud end bevoksningen på billederne af tankvognen.

Hvilket ca. 1933-luftfoto referer du til her? Jeg ved godt, at han var postmester, men han kan vel trods alt have formået at få styr på en have på de seks år fra ca. 1933 til 1939?

Se f.eks:

http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object191304

http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object201915

http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object68879

http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object77439

Og jeg ser hverken vandkran eller brændstofstander.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Hvilket ca. 1933-luftfoto er det

Hvilket ca. 1933-luftfoto referer du til her?

Jeg ville - af mange grunde - ønske, at jeg havde ca.1933 luftfotos af samtlige fynske stationer.

Men det har jeg ikke, så jeg prøver at få det bedst mulige af dem, jeg kan finde på nettet - også, hvis de er fra andre årstal.

Hvad lige netop Assens angår, undrer det mig, at jeg ikke har kunnet finde en eneste brændstofstander på noget billede af stationen. Jeg ville da tro, at behovet har været til stede, så derfor spørger jeg, om nogen af jer andre kan få øje på en.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

[image]
Vandtårnet Assens 1966.

Foto: Fredslund

Mvh
Georg

Vandtårnet Assens 1966.

Foto: Fredslund

Tak Georg,

Det ligner jo en "overjordisk" brændstoftank, det der står tv. Måske en nyere udgave af den, der står på ladet af lastbilen. Det kan jo så være en forklaring på, at der savnes en stander til en jordtank på de nyere fotos. Tanken på ladet af lastbilen har samme størrelse som de små jordtanke, der blev benyttet på tankstationerne.

Her er et registreringsfoto af en portion jordtanke til tankstationer leveret til DDPA af Frichs. Man puttede tanken ned i et gravet hul, dækkede den med jord og placerede så en pumpe ovenpå. Rumfanget ser ud til at være nogenlunde det samme som tanken på lastbilen. Måske er lastbilen endda havareret i forbindelse med, at den "overjordiske" skulle placeres.
[image]

Det ligner jo en "overjordisk" brændstoftank, det der står tv. Måske en nyere udgave af den, der står på ladet af lastbilen. Det kan jo så være en forklaring på, at der savnes en stander til en jordtank på de nyere fotos.

Nu findes der faktisk et billede fra Assens med en brændstofstander af samme udformning ("konisk kasseform") som den på Foto B.

Billedet findes på side 100 i LVNs Assensbanebog og er angiveligt fra juni 1953.

Standeren står for sydenden af perron 2, tæt på "ASSENS" stationsskiltet og ca. på højde med enderampen, der ligger mellem retiradebygning og varehus. Det er ret langt fra maskindepotet, og standeren har ikke kunnet findes på luftfotos.

M.v.h.
Niels

Det ligner jo en "overjordisk" brændstoftank, det der står tv. Måske en nyere udgave af den, der står på ladet af lastbilen. Det kan jo så være en forklaring på, at der savnes en stander til en jordtank på de nyere fotos.

Nu findes der faktisk et billede fra Assens med en brændstofstander af samme udformning ("konisk kasseform") som den på Foto B.

Billedet findes på side 100 i LVNs Assensbanebog og er angiveligt fra juni 1953.

Standeren står for sydenden af perron 2, tæt på "ASSENS" stationsskiltet og ca. på højde med enderampen, der ligger mellem retiradebygning og varehus. Det er ret langt fra maskindepotet, og standeren har ikke kunnet findes på luftfotos.

Ja, det har jeg set i bogen. Men det er jo heller ikke dér, lastbilen i givet fald havarerede 20 år tidligere.

M.v.h.
M :-) rten

I sommeren 1932 var motorturen i Odense (6 MF) personalemæssigt delt i 2 ture, Odense M1 med 5 motorførere og Assens tur M2 med 4 motorførere. Under tur M2 Assens står i kørselsfordelingen som anmærkning 4, " Benzinpåfyldning finder sted i Odense før togene 111, 117, 139, 179 og 194".

M v h
Georg

I sommeren 1932 var motorturen i Odense (6 MF) personalemæssigt delt i 2 ture, Odense M1 med 5 motorførere og Assens tur M2 med 4 motorførere. Under tur M2 Assens står i kørselsfordelingen som anmærkning 4, " Benzinpåfyldning finder sted i Odense før togene 111, 117, 139, 179 og 194".

Ja, benzinforbruget lå i faste rammer og blev styret stramt. Det skulle stemme på liter. I DDPA's gamle udklipsbøger er der mange eksempler på avisomtale af "svind", hvor medarbejdere her og der blev afsløret eller anklaget for at have nolet benzin, petroleum etc. til eget forbrug.

Du har - helt tilfældigt - ikke en oversigt over hvor rangertraktorer (Vermot, Breuer etc) befandt sig?
Hvis Assens havde en sådan fætter, så kunne det give forklaringen på en benzin-leverance.
Desværre er mine egne noter for ringe med hensyn til stationering af rangertraktorer.

Du har - helt tilfældigt - ikke en oversigt over hvor rangertraktorer (Vermot, Breuer etc) befandt sig?
Hvis Assens havde en sådan fætter, så kunne det give forklaringen på en benzin-leverance.
Desværre er mine egne noter for ringe med hensyn til stationering af rangertraktorer.

Hejsa,

Jeg tror mindre og mindre på, at det er en benzinleverance, som vi ser på de to fotos. I så fald havde bilen haft fast grund under hjulene. Det er snarere en enkeltstående beholderleverance, hvor bilen er forulykket ved et forsøg på at køre beholderen hen, hvor den skulle stå.

Jeg tror mindre og mindre på, at det er en benzinleverance, som vi ser på de to fotos. I så fald havde bilen haft fast grund under hjulene. Det er snarere en enkeltstående beholderleverance, hvor bilen er forulykket ved et forsøg på at køre beholderen hen, hvor den skulle stå.

Kan absolut ikke udelukkes.
Men Statsbanerne skal jo have en grund til at lave et tankanlæg.
En lille rangertraktor kunne være en grund, fordi man ikke længere gider festen med mange tønder.
Tankning af motorvogne fra Odense en anden, men det kan senere lister vel fortælle om DSB overgik til også at tanke motorvogne i Assens?

Jf. LVNs Assensbane-bog fik Assens rangertraktor i 1928.

Du har - helt tilfældigt - ikke en oversigt over hvor rangertraktorer (Vermot, Breuer etc) befandt sig?
Hvis Assens havde en sådan fætter, så kunne det give forklaringen på en benzin-leverance.
Desværre er mine egne noter for ringe med hensyn til stationering af rangertraktorer.

Hejsa,

Jeg tror mindre og mindre på, at det er en benzinleverance, som vi ser på de to fotos. I så fald havde bilen haft fast grund under hjulene. Det er snarere en enkeltstående beholderleverance, hvor bilen er forulykket ved et forsøg på at køre beholderen hen, hvor den skulle stå.

Beholderen ser nu ret permanent fastgjort til lastbilen. Konsoller og spændebånd ligner ikke en midlertidig fastgørelse i forbindelse med en transport af en tank til nedgravning.
En sådan tank ville nok heller ikke have en studs monteret i bunden af tanken.
Nej, det er en tidlig tankvogn.

Du har - helt tilfældigt - ikke en oversigt over hvor rangertraktorer (Vermot, Breuer etc) befandt sig?
Hvis Assens havde en sådan fætter, så kunne det give forklaringen på en benzin-leverance.
Desværre er mine egne noter for ringe med hensyn til stationering af rangertraktorer.

Hejsa,

Jeg tror mindre og mindre på, at det er en benzinleverance, som vi ser på de to fotos. I så fald havde bilen haft fast grund under hjulene. Det er snarere en enkeltstående beholderleverance, hvor bilen er forulykket ved et forsøg på at køre beholderen hen, hvor den skulle stå.

Beholderen ser nu ret permanent fastgjort til lastbilen. Konsoller og spændebånd ligner ikke en midlertidig fastgørelse i forbindelse med en transport af en tank til nedgravning.
En sådan tank ville nok heller ikke have en studs monteret i bunden af tanken.
Nej, det er en tidlig tankvogn.

Jeg er ikke utilbøjelig til at give dig ret, Michael, om end det er en ret primitiv tankbil. Det har så givet mig anledning til at fremfinde og gennemgå mine registreringsfotos af DDPA-materiale, hvilket er et omfattende arbejde, som omfatter mange hundreder affotograferinger. Har kan jeg konstatere, at DDPA anmeldte det nye varemærke "STANDARD" til Varemærkeregisteret 17. september 1928, og at indførelsen af varemærket STANDARD for smøreolie "STANDARD MOTOR OIL" skete i juni 1929. Navneskiftet for DDPA's benzinvaremærker, der i 1929 fortsat PRATT og REKORD, til STANDARD gennemførtes i sommeren 1931 og ikke i 1932, som jeg huskede det. Dette fremrykkede så det mulige fototidspunkt med nogle år, afhængigt af om man tror, at tankbilen på billederne transporterede smøreolie eller benzin. Ikke at det gør nogen forskel i de teorier, der hidtil har været fremsat, og min gennemgang af DDPA's udklipsbog-sider, som indeholder selv det allermindste dagbladsnotitser, har desværre også været resultatløs. Det er muligt, at f.eks. Dansk Jernbane-Blad fra perioden har omtalt en sådan fastkørsel på Statsbanernes område, eller at en lokal avisnotits om fastkørslen er smuttet, så begivenheden rent faktisk er omtalt et eller andet sted.

Ser man nærmere på 1939-luftfotoet vil man i øvrigt kunne se, at der rent faktisk er foretaget en tilbygning til en ældre del af FAF-lageret, netop der, hvor træerne bag FE-vognen stod.

Det, du kalder FAF-lageret, var vel egentlig svineslagteriet, der oprindelig blev betjent ad et stikspor, udgående fra maskindepotets drejeskive. I 1929 anlagdes et mere normalt sidespor, som udgik fra remisesporet og forløb langs slagteriets østfacade.

Jeg savner, ligesom Hans-henrik, stadig den fritstående vandkran, ligesom en brændstofstander ikke kan findes på 1939-luftfotoet.

M.v.h.
Niels

RSS Feed af emne

Hirtshalsbanen gennem 40 år 1925-1965

DSB trafikinformation

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak