![Avatar](images/avatars/1750.jpg)
Billede af HS-370
Er der så nogle af jer der kan fortælle hvor billedet er taget? Tænker at signalpost 2 giver ret god mening. Men hvor lå den mere præcist?
Den nok mest "stabile" indikator for, hvor billedet er taget, må være lysmasten til venstre. Lysmasterne tror jeg ikke, at man i datiden var så tilbøjelige til at flytte rundt på, som f.eks. semaforen nedenfor. På nedenstående foto, som er nyere end lokomotivfotoet, har jeg med gul pil markeret tre af de store lysmaster, og mit bud er masten til venstre, i og med at sporet vist ikke kurvede så meget ved masten længere til venstre (udenfor billedkant).
Den lille lygte ligner en perronlygte, som den ses på nedenstående foto, som er ældre end lokomotivfotoet.
Jeg skal gerne indrømme, at vi så måske har bevæget os over grænsen mellem Kjøbenhavns Klampenborgbanegaard og resten af banegården, og at stedfæstelsen så (da billedet er fra før 1897) kan være: Kjøbenhavns Personstation ud for Kjøbenhavns Klampenborgbanegaard, men hvor gik grænsen præcist?
Har nogen et bedre bud?