Billede af HS-370
Nogle kloge hoveder der kan hjælpe med at fortælle hvad ca årstallet er for dette billede? Taget i København på Vesterbrogade 30 af J. Stratböcker
Det er min gamle Tip-oldefar jeg har billedet fra som også er med på billedet ![[image]](images/uploaded/201804021726195ac267bb67aa4.jpg)
Billede af HS-370
Julie Stratböcker - 1834-1923 - havde atelier i 1885 ff. Vesterbrogade 30, 1887-1895 Colbjørnsensgade 3.
Men HS 370 blev først omlitreret i 1893 fra SJS H 69, hvilket ikke passer med adressen Vesterbrogade 30. Nu er Colbjørnsensgade en sidegade til Vesterbrogade og ligger tæt på jernbaneterræn.
Det kunne tyde på 1893-95.
Julie Stratböcker døde i 1921 som 88/89-årig, men tilsyneladende stoppede hun som fotograf omkring 1901, da hendes mand døde.
Venlig hilsen Skjold Christensen
Billede af HS-370
God aften til alle
Jeg vil tilslutte med Skjolds Christensens tidsdatering, der kan være + nogle år. Desværre kan man ikke se, om skorstenen stadig har den typiske SJS skorstenshat.
Rangermaskinen holder ca. ud for Signalpost 2 (der ligger til venstre for maskinen) med dets to mindre huse, nemlig for vognopsynet og personale samt et lidt større hus med stald og borgerstue (opført tilsyneladende helt i træ). Til venstre for disse lå værkstederne og nogle lokomotivremiser.
Helt ude, hvor jernbaneterrænet drejer til venstre over mod Svineryggen (Søerne og Sø pavillonen) kan man ane konturerne af den nuværende Grevinde Danner stiftelse ved Gyldenløvsgade (dengang) og til højre helt ude ved billedkanten, blev station III (Klampenborgstationen) bygget lidt senere. Den lå hvor idag Gyldenløvsgade munder ud i H. C. Andersens boulevard.
Maskinen har malet individnummeret på bufferplanken, både foran og bagest og det ændredes først omkring 1907/10, med indførelse af de store messingnummerplader, påskruet røgkammerdøren ved litra P. Herefter forsvandt nummeret på bufferplanken gradvist.
Dejligt billede, tak for synet.
Med venlig hilsen
Steffen Dresler
Billede af HS-370
Helt ude, hvor jernbaneterrænet drejer til venstre over mod Svineryggen (Søerne og Sø pavillonen) kan man ane konturerne af den nuværende Grevinde Danner stiftelse ved Gyldenløvsgade (dengang) og til højre helt ude ved billedkanten, blev station III (Klampenborgstationen) bygget lidt senere. Den lå hvor idag Gyldenløvsgade munder ud i H. C. Andersens boulevard.
Hej Steff,
Kjøbenhavns Klampenborgbanegaard, som du skriver blev bygget "lidt senere", blev bygget i 1887, dvs. før fotoet er taget. Det var Holtebanestationen, der blev bygget "lidt senere", nemlig i år 1900, og den lå mellem Nordbanegaarden og Klampenborgbanegaarden, dvs. th. lidt bag fotografen.
Billede af HS-370
Hej Morten!
Jamen, du har da fuldstændig ret, jeg fik lige blandet "Den store udstilling" ind i dette, tak
Til drjj89
Jeg tror minsandten at du har fuldstændig ret, maskinen er endnu ikke ombygget i førerhuset, men har det oprindelige førerhus.
Ønsker en god dag til alle, hvor jeg/vi forhåbentlig ikke skal til at skrabe sne igen her den 3. april
Med venlig hilsen
Steffen Desler
Billede af HS-370
Er der så nogle af jer der kan fortælle hvor billedet er taget? Tænker at signalpost 2 giver ret god mening. Men hvor lå den mere præcist?
Billede af HS-370
Er der så nogle af jer der kan fortælle hvor billedet er taget? Tænker at signalpost 2 giver ret god mening. Men hvor lå den mere præcist?
Den nok mest "stabile" indikator for, hvor billedet er taget, må være lysmasten til venstre. Lysmasterne tror jeg ikke, at man i datiden var så tilbøjelige til at flytte rundt på, som f.eks. semaforen nedenfor. På nedenstående foto, som er nyere end lokomotivfotoet, har jeg med gul pil markeret tre af de store lysmaster, og mit bud er masten til venstre, i og med at sporet vist ikke kurvede så meget ved masten længere til venstre (udenfor billedkant).
![[image]](images/uploaded/201804031208055ac36ea560234.jpg)
Den lille lygte ligner en perronlygte, som den ses på nedenstående foto, som er ældre end lokomotivfotoet.
![[image]](images/uploaded/201804031210485ac36f48b6ed4.jpg)
Jeg skal gerne indrømme, at vi så måske har bevæget os over grænsen mellem Kjøbenhavns Klampenborgbanegaard og resten af banegården, og at stedfæstelsen så (da billedet er fra før 1897) kan være: Kjøbenhavns Personstation ud for Kjøbenhavns Klampenborgbanegaard, men hvor gik grænsen præcist?
Har nogen et bedre bud?
Billede af HS-370
Go´eftermiddag
Det med at placere en ting ude fra ganske få fixpunkter er svært, vi skal jo helst have mindst 2 linjer.
Jeg mener, at fotografiet er optaget (se foto) et sted mellem ”Signalhus Nr. 2” (den på ”stylter”) og så terrænet til højre ned, men tæt på posten.
![[image]](images/uploaded/201804031401395ac389432e680.jpg)
Foto: Danmarks Jernbanemuseum@, udsnit.
Men det kan jo være, at oversigtstegningen er lidt bedre.
![[image]](images/uploaded/201804031402035ac3895bd4af4.jpg)
Tegning: Danmarks Jernbanemuseum@, udsnit.
Som jeg forstod rangeringen på den 2nd. Banegård, var det primært togmaskinen der rangerede ved personbanegårdene (I, II, III), mens der blev anvendt heste for godstogene, der anvendte de spor der ligger op til værkstederne for at komme fra Svineryggen rundt om vognremisen og til venstre mod godsbanegården (udenfor både tegning og billede). Her TROR jeg at litra H (s) er blevet anvendt. De blev jo – de ganske få oprindelige H - BÅDE anvendt til strækning (ikke godstog men flytning af godsvogne) med vogne til Frederiksberg og Nørrebro (hvor de rangerede begge steder), på Havnebanen og Dampfærgehavnen (Frihavnen).
Hvor ”krydset skal sættes” på tegningen ved jeg ikke helt bestemt, men det kan jo være, at MFL har en bedre chance for at kunne gøre det med hjælp fra andre tilrådighed værende billeder?
Med venlig hilsen
Steffen Dresler
NB: Det er godt nok nørdet det her
!
Billede af HS-370
Go´eftermiddag
Det med at placere en ting ude fra ganske få fixpunkter er svært, vi skal jo helst have mindst 2 linjer.
Ganske enig. I dette tilfælde ville det være rart - udover sporets krumning, Dannerstiftelsen og Gyldenløvesgade 2 m.fl. - også at have signalet, telegrafpælen og perronlygten at stedfæste på.
Jeg mener, at fotografiet er optaget (se foto) et sted mellem ”Signalhus Nr. 2” (den på ”stylter”) og så terrænet til højre ned, men tæt på posten.
Foto: Danmarks Jernbanemuseum@, udsnit.Men det kan jo være, at oversigtstegningen er lidt bedre.
Tegning: Danmarks Jernbanemuseum@, udsnit.Som jeg forstod rangeringen på den 2nd. Banegård, var det primært togmaskinen der rangerede ved personbanegårdene (I, II, III), mens der blev anvendt heste for godstogene, der anvendte de spor der ligger op til værkstederne for at komme fra Svineryggen rundt om vognremisen og til venstre mod godsbanegården (udenfor både tegning og billede). Her TROR jeg at litra H (s) er blevet anvendt. De blev jo – de ganske få oprindelige H - BÅDE anvendt til strækning (ikke godstog men flytning af godsvogne) med vogne til Frederiksberg og Nørrebro (hvor de rangerede begge steder), på Havnebanen og Dampfærgehavnen (Frihavnen).
Til det konkrete foto er det jo også muligt, at billedet ikke viser anvendelsesstedet, men at maskinen er blevet stillet op alene i anledning af fotograferingen, måske hjemkommet fra Fb eller Nø.
Hvor ”krydset skal sættes” på tegningen ved jeg ikke helt bestemt, men det kan jo være, at MFL har en bedre chance for at kunne gøre det med hjælp fra andre tilrådighed værende billeder?
Nej, desværre. Jeg har brugt den tid, jeg kunne afsætte til "projektet". Andre ting vejere tungere.
NB: Det er godt nok nørdet det her
P.S.
Ja, og i den grad. 
Billede af HS-370
Julie Stratböcker - 1834-1923 - havde atelier i 1885 ff. Vesterbrogade 30, 1887-1895 Colbjørnsensgade 3.
Hejsa,
I Kraks Vejviser 1894 p. 286 står anført en fotograf Stratbøcker med adresse Vesterbrogade 30(15)(= Gl. Kongevej 19), så i eller efter 1893 passer udmærket. Jeg ved ikke hvor fotohistorie.com har sine (mis)informationer fra. Adressen er den samme i 1893, men i 1895 er den borte, og der er ingen i Colbjørnsensgade 3. Derimod er der i 1895 en fotograf Stratbøcker på Østergade 44 og en fotograf J. Stratbøcker i Købmagergade 13 samt en fotograf P.H. Stratbøcker på Jægersborg Allé i Charlottenlund. Vi er derfor efter alt at dømme i 1893 eller 1894.
Fotografiet er taget på Kjøbenhavns Klampenborgbanegaard, vi ser mod nord, i baggrunden tv. anes 2-akslede kupévogne heriblandt en vogn med varmekedel, ligesom ejendommene ved Gyldenløvesgade træder frem i tydelig silhuet; til venstre Frederik VII's Stiftelse for fattige Fruentimmer af Arbejdsklassen (Dannerhuset) samt huse i Nansensgade, th. Gyldenløvesgade 2 m.fl.
Billede af HS-370
Og så smider en fotograf vel næppe alt sit fotokarton ud, fordi vedkommende flytter nogle husnumre?
Sådant noget kostede nok også penge dengang.
Billede af HS-370
God formiddag
Bare lige for at synliggøre omtalen om det ikke ombyggede førerhus og om skorstenen på billedet.
Herunder ses en litra H som den så ud ved SJS ved leveringen. Længere førerhus næsten ud over fyrkassen og stor åbning i siden. Maskinerne var i en periode 2 mandsbetjente. Skorsten er her lettere konisk, men fandtes også ikke konisk og har den typiske SJS skorstenshat.
![[image]](images/uploaded/201804030946575ac34d911eb76.jpg)
Tegning Steffen Dresler@.
Herunder ses så hvordan litra H, nu ændret til DSB litra Hs type I (Hs I) som den så ud ved tidspunktet omkring litras udrangering. Førerhuset ændret og gjort mindre, sikkerhedsventilen er nu udenfor førerhuset, hvilket nok var umådelig praktisk for lokomotivpersonalet når den blæste. Maskinen er helt enmandsbetjent og normalt ikke betjent af en uddannet lokomotivfører, ofte enten en uddannet fyrbøder eller stationsbetjent, begge sidstnævnte med den såkaldte "Kakkelovns prøve". Der er sanddom på kedelryggen med stangtræk og konisk skorsten med DSB slipset omkring. Nogle maskiner fik ovenikøbet forlænget skorstenen så den passede bedre op i remisernes røgaftræk, ligesom andre fik forlænget "vandtuden" fra rammevandkassen så den kunne nå vandkranens tud.
![[image]](images/uploaded/201804030947145ac34da2eca4d.jpg)
Tegning Steffen Dresler@.
Med venlig hilsen
Steffen Dresler