Overkørsler Aarhus H-Aarhus Ø

af Søren Agerskov, 26/3 2018, 22:29 (2511 dage siden) @ Georg Schmidt

Jeg boede i 1971-72 på Kystvejen udfor overkørsel 11. Den var ganske rigtigt ubevogtet. Redningskøretøjerne brugte netop den overkørsel, når de kørte med udrykning i nordgående retning fra Falckstationen. Jeg har mindst én gang oplevet, at toget holdt tilbage for en udrykning. Jeg husker også, at under kørsel mellem Århus H og Århus Ø skulle togføreren opholde sig i førerrummet og bistå lokoføreren med udkig.

Mht. Oles spørgsmål om trækkraft, var det generelle billede i 1971-72, at persontogene alle var MO-trukne, de ordinære godstog var MT-trukne, og særgodstog til Superfos i Grenå blev trukket af MX.

Jeg har dog selv i 1969 kørt Århus-Grenå i et tog med oprangering MX-MO-B. Returløbet fra Grenå var MO-B-CP. MX den ene vej skulle afhente et særgodstog i Grenå. To personvogne den anden vej skyldtes, at en lejrskole skulle med.

Ifølge oprangeringsplanen for sommer 1969 blev togene 633 (Ar afg. 16.35, Gr. ank. 18.03) og 642 (Gr. afg. 19.56, Ar ank. 21.23) kørt med MK-FK.


Søren Agerskov


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billeder

Danske privatbaner

Læs historien om:
Nordfynske Jernbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak