Passager i marts
Marinesoldat i skinnebus efter mørkets frembrud. Kan nogen huske eller gætte ham ? Eller anledningen ?
venlig hilsen
Bo
Marinesoldat i skinnebus efter mørkets frembrud. Kan nogen huske eller gætte ham ? Eller anledningen ?
venlig hilsen
Bo
Han har ikke anlagt Hvidt huebetræk, så vi befinder os i “vinterhalvåret”, hvilket hans pjækkert også antyder.
Distinktionen på ærmet viser os at det er en værnepligtig fra det daværende maskinkorps.
Vi er jo en del på forum med en fortid i Kongens (m/k) klær
Jeg har da også efterhånden styr på hvem der er flyver og hvem der kratlusker, hvorimod det stadig er lidt uklart med søpølserne (alt sagt i en kærlig mening, jeg har selv forrettet tjeneste i to af værnene )
Bedste hilsner
Klaus
Marinesoldat i skinnebus efter mørkets frembrud. Kan nogen huske eller gætte ham ? Eller anledningen ?
Ansigtsudtrykket kunne måske tyde på, at har er på vej til flådestationen efter orlov,
- enten i HTJ-skinnebus til Slagelse - og derfra videre til Flådestation Korsør
- eller i FFJ skinnebus til Frederikshavn og flådestationen dér.
Jf. huebåndet er han næppe tilknyttet nogen sejlende enhed.
M.v.h.
Niels
Hej og tak for at tage udfordringen op.
Det var tilfældigt at der lige sad en mariner der; det er situationen der er det interessante. Såvidt jeg kan se er de militære oplysninger rigtige og destination Korsør lyder ganske plausibel. Vinterhalvåret passer også, men der er hverken tale om FFJ eller HTJ og vi er ret langt fra havet. Jeg har en yderst vag erindring om at han hed Thorkild, men ellers ved jeg ikke noget om ham selv. Her er lidt flere (27,55 kg/m) spor:
Hint 1: Han har god grund til at være bekymret.
Hint 2: Hvorfor lige tage billedet dengang, og hvorfor præsentere det nu ?
Fortsæt de hyggelige sysler og venlige hilsner
Bo
En række jyske privatbaner havde sidste driftsdag søndag d. 31. marts 1968. Om få dage er det 50 år siden. Det kunne være, at han befinder sig i sidste tog på en af de strækninger, og at toget bliver så forsinket, at han ikke når frem til forbindelsestoget på statsbanestationen i tide? Og dermed når for sent frem til Korsør med deraf følgende skideballer og endnu værre ting?
Hvis det nu skal være en strækning langt fra havet, er mit bud, at det er sidste tog på SKRJ søndag d. 31. marts 1968. Jeg var den aften selv ombord i sidste tog på TKVJ.
Søren Agerskov
Hej Søren, det var imponerende !
Du har helt ret mht. marinesoldaten og hans mistrøstige udtryk, og du er 95% mht. stedet. Det var HBS den 30. der kørte sidste tog en dag dag før de andre baner. Allersidste ordinære passager med allersidste tog. Vi var andre ekstraordinære med og næste dag gik turen til Aalborg og FFJ-Sæbybanen for om aftenen at nå SKRJ. Det vender jeg tilbage til, men her er mere fra den aften:
Sm 213 - alle 4 Sm og begge Sp var ude
Alle kigger på pigen ! Miniskørter var godt nok moderne, men en kold martsaften !
Motorfører Assenholt midt i billedet
I Vestbirk var der musik og mange mennesker
Sidste krydsning. Med ryggen til motorfører Viggo Jørgensen
Afsked med stil ! Portvin på stationskontoret i Brædstrup
Motorfører Aage Skov Madsen og Sm 212 kørte turen helt til Sl
HBS var alle dage noget særligt for mig, så i anledning af....
venlige hilsener
Bo
Ska' man krybe til "korset" og bekende kulør?? Så: ni måneder som vp mm i BVF NAJADEN i 1970/71 med "base" i Bagenkop, Stubbekøbing og Rønne - 3 måneder i hver af havnene; men skinnebusser var der desværre ikke mere i pågældende byer! Med "stjernepatruljerne" i Østersøen var det absolut en spændende og til tider nervepirrende tid! Nå, men hovedmotorerne i "damperen" var de samme, som lå i Ma-lyntogene, så lidt smagte det da af jernbane.
Ole-Jørn
Hej Bo. Mange tak for de pæne ord og også for de fine stemningsbilleder fra HBS. Du kom jo også selv med nogle varme tip til at spore ind på begivenheden.
Jeg kunne udelukke TKVJ, da jeg selv var med der. Eftersom sidste tog mod Kolding først ville være fremme ordinært kl. 0.10, var det tidligerelagt og gennemførtes nonstop mellem Grindsted og Kolding for at være fremme inden midnat, hvor forsikringen ophørte. Vores ven kunne derfor ikke være forknyt over mulig forsinkelse.
Ebeltoftbanen og Sæbybanen udelukkede jeg, fordi de ikke lå så langt inde i landet. HBS udelukkede jeg, fordi den lukkede lørdag aften, og jeg regnede ikke med, at orloven udløb på det tidspunkt. Så var der blot SKRJ tilbage; men der blev jeg så snydt. Men alligevel tak for en herlig opgave trods en trist anledning.
MVH
Søren
Uwe Hänel fortæller her om sin barndom i Sønderjylland i 1940erne og sin interesse for jernbaner. Hukommelsen fejler ikke noget, når Uwe fortæller om de forskellige lokomotivtyper, tog gennem Jernbanegade i Sønderborg, gasværket osv.
Læs mereHidsig minister slap manuskriptet under CO2-samråd: »Sådan noget pjat«
Kæmpe motorvejsplan løber løbsk: I dag skal minister stå skoleret
Tusindvis af danskere bor i farlig støj: Kommuner skyder skylden på staten
Efter godsskandale: DB Cargo meldt til politiet
Vejafgifter, færre p-pladser og fossilfri zoner: Skal bilerne ud af byen?