Anderledes foto fra Grindsted - Jernbanehistorisk forum

Lokalhistorisk Arkiv i Grindsted har henvendt sig til mig vedr. to fotos fra stationen engang i 30'erne. Vi er et par Grindsted-nørder, der har henvist til en oversigt andetsteds på jernbanen.dk og linket til privatbaneoversigten over materiel.

Vi tror, at vi er sikre på, at det er et VaGJ lokomotiv af typen litra Bs - tidligere DSB. Men vi kan ikke få det nummereret. Kan I hjælpe?
Ps: tankevækkende fotokvalitet fra 30'erne!

[image]

Fotoserien fra Grindsted station følger søndag - god weekend!

Vi tror, at vi er sikre på, at det er et VaGJ lokomotiv af typen litra Bs - tidligere DSB. Men vi kan ikke få det nummereret. Kan I hjælpe?
Ps: tankevækkende fotokvalitet fra 30'erne!

.
Gemmer der sig ikke et 2 tal bag presenningen?
http://www.jernbanen.dk/damp.php?s=1&litra=BS&typenr=2

Vi tror, at vi er sikre på, at det er et VaGJ lokomotiv af typen litra Bs - tidligere DSB. Men vi kan ikke få det nummereret. Kan I hjælpe?
Ps: tankevækkende fotokvalitet fra 30'erne!

.
Gemmer der sig ikke et 2 tal bag presenningen?
http://www.jernbanen.dk/damp.php?s=1&litra=BS&typenr=2

Jo, det ser umiddelbart sådan ud, men det må man formode allerede er undersøgt og at det ikke kan ses. Jeg tror ikke, at det er noget vi skal spekulere på. Jeg ville ellers umiddelbart have troet, at det er VaGJ Nr. 2. Alle ex-BS-maskinerne blev udrangeret i 1930, men nr. 2 blev angiveligt først ophugget i 1952. Med hensyn til dateringen af billedet, så har Lokalarkivet formentlig ved hjælp af BBR-registeret fundet ud af, hvornår de enkelte villaer til højre på det øverste billede er opført, og er nået frem til, at billedet er fra 1930'erne og ikke i 1940'erne eller 1952.

Vi tror, at vi er sikre på, at det er et VaGJ lokomotiv af typen litra Bs - tidligere DSB. Men vi kan ikke få det nummereret. Kan I hjælpe?
Ps: tankevækkende fotokvalitet fra 30'erne!

.
Gemmer der sig ikke et 2 tal bag presenningen?
http://www.jernbanen.dk/damp.php?s=1&litra=BS&typenr=2

Jo, det ser umiddelbart sådan ud, men det må man formode allerede er undersøgt og at det ikke kan ses. Jeg tror ikke, at det er noget vi skal spekulere på. Jeg ville ellers umiddelbart have troet, at det er VaGJ Nr. 2. Alle ex-BS-maskinerne blev udrangeret i 1930, men nr. 2 blev angiveligt først ophugget i 1952. Med hensyn til dateringen af billedet, så har Lokalarkivet formentlig ved hjælp af BBR-registeret fundet ud af, hvornår de enkelte villaer til højre på det øverste billede er opført, og er nået frem til, at billedet er fra 1930'erne og ikke i 1940'erne eller 1952.

Nu kommer man ikke langt ved at formode, at andre formentlig nok har tjekket det ene eller andet, og at det de siger nok er rigtigt.

Jeg formoder, at Morten (som plejer at være god for en bedre research end det anførte svar) også har set totallerne og har antaget, at de er der.

Lad os derfor drage den foreløbige konklusion, at der står "2" på lokomotivet og umiddelbart tro at det er VaGJ nr. 2 ;-)

Vi tror, at vi er sikre på, at det er et VaGJ lokomotiv af typen litra Bs - tidligere DSB. Men vi kan ikke få det nummereret. Kan I hjælpe?
Ps: tankevækkende fotokvalitet fra 30'erne!

.
Gemmer der sig ikke et 2 tal bag presenningen?
http://www.jernbanen.dk/damp.php?s=1&litra=BS&typenr=2

Jo, det ser umiddelbart sådan ud, men det må man formode allerede er undersøgt og at det ikke kan ses. Jeg tror ikke, at det er noget vi skal spekulere på. Jeg ville ellers umiddelbart have troet, at det er VaGJ Nr. 2. Alle ex-BS-maskinerne blev udrangeret i 1930, men nr. 2 blev angiveligt først ophugget i 1952. Med hensyn til dateringen af billedet, så har Lokalarkivet formentlig ved hjælp af BBR-registeret fundet ud af, hvornår de enkelte villaer til højre på det øverste billede er opført, og er nået frem til, at billedet er fra 1930'erne og ikke i 1940'erne eller 1952.

Nu kommer man ikke langt ved at formode, at andre formentlig nok har tjekket det ene eller andet, og at det de siger nok er rigtigt.

Jeg formoder, at Morten (som plejer at være god for en bedre research end det anførte svar) også har set totallerne og har antaget, at de er der.

Lad os derfor drage den foreløbige konklusion, at der står "2" på lokomotivet og umiddelbart tro at det er VaGJ nr. 2

Det er nemlig rigtigt, Lars. ;-) Men det er dog et lokalhistorisk arkiv. :-) Personligt tror jeg på basis af arkitekturen på villa nr. 2 fra højre, at billedet er fra 1952, men jeg gider ikke undersøge det nærmere.

Lad os se på det.

[image]

Jeg formoder, at remisen lå her ved ”1”. Formodningen bygger jeg på det næste billede fra 1972, som jeg har lånt hos EVP – uden at spørge om lov, sorry Erik.

[image]

Hvis den placering er korrekt, kan husene i baggrunden være villaerne på den buede vej vest for remisen ved ”2”

Vejen hedder Nørreled, og de 10 huse på jernbanesiden af vejen har numrene 21 – 39. De yderste huse er angivet med gadenummer.

De er ifølge BBR opført i årene 1924 – 1953:

21: 1924
23: 1939
25: 1945
27 – 39: 1953

Da husene ser færdigbyggede ud, må lokomotivbilledet derfor tidligst være taget i 1953.

[image]
flyfoto 1954

[image]
Krak
Husene ligger der endnu, men er givetvis moderniserede en del siden dengang.

[image]
Google earth

Lad os se på det.

Jeg formoder, at remisen lå her ved ”1”. Formodningen bygger jeg på det næste billede fra 1972, som jeg har lånt hos EVP – uden at spørge om lov, sorry Erik.

Hvis den placering er korrekt, kan husene i baggrunden være villaerne på den buede vej vest for remisen ved ”2”

Vejen hedder Nørreled, og de 10 huse på jernbanesiden af vejen har numrene 21 – 39. De yderste huse er angivet med gadenummer.

De er ifølge BBR opført i årene 1924 – 1953:

21: 1924
23: 1939
25: 1945
27 – 39: 1953

Da husene ser færdigbyggede ud, må lokomotivbilledet derfor tidligst være taget i 1953.

Og VaGJ 2 blev ophugget i 1952. Så er det nok et spøgelsestog og Grindsted station er ikke lokoets endestation men en manifestation. ;-) Måske er jernbanen.dk's oplysning forkert, eller der fejl i BBR, hvilket der af og til er, da BBR er baseret på den ældste dokumentation, som den kommunale byggeforvaltning har i sit arkiv. Mit bud er, at lokomotivet er blevet fotograferet, da det blev hentet ud af remisen for ophugning. Hvor lokalarkivet har sin datering fra, fremgår jo ikke af opslaget, men det ligner et gæt ud i det blå.

Og tenderen ser tom ud, der er i hvert fald ikke meget vand på. Tog man ikke vand på, inden man kørte i remise?

Og tenderen ser tom ud, der er i hvert fald ikke meget vand på. Tog man ikke vand på, inden man kørte i remise?

Jeg kan ikke svare for Grindsted Remise. Men i Faaborg var Vandtårnet sammenbygget med Rundremisen, så det var muligt at påfylde vand derinde.

Og tenderen ser tom ud, der er i hvert fald ikke meget vand på. Tog man ikke vand på, inden man kørte i remise?

På mange småbaners endestationer var vandforsyningen placeret i selve remisen, som så havde enten et synligt vandtårn påbygget eller en vandcisterne placeret skjult oppe under taget.

Jamen tegning af remisen findes på Jernbanemuseets billedportal, under "Bygninger og strækninger":

[image] VaGJ's remise i Grindsted, (billednummer: VaGJ-Grindsted-remise-scan27591, Ulrik T. Jensens delsamling)

Normalt var der vandforsyningsanlæg i de tosporede remiser, men det er jo ikke helt sikkert i VaGJ's tilfælde i Grindsted. Men noget taler for det for kul- og vandforsynung foregik ved remiserne og VaGJ kan godt have ønsket så stor uafhængighed fra DSB. Remisens disposition er helt "classic". Ellers skaulle man kobles på DSB's vandforsyning med vand fra det store jernbetonvandtårn som DSB lod opføre i byen - det ligger der også tegning af på billedportalen. Andre må fremskaffe en sporplan og af disse fremgår rørledninger ofte, herunder placering af vandkraner mv. Ellers vil det fremgå af tilslutningsoverenskomsten hvis DSB leverede vand til lokomotiverne ved VaGJ.

VaGJ's remise i Grindsted var i øvrigt meget lig NTJ's remise i Tarm. Samme arkitekter........

Andre må fremskaffe en sporplan og af disse fremgår rørledninger ofte, herunder placering af vandkraner mv. Ellers vil det fremgå af tilslutningsoverenskomsten hvis DSB leverede vand til lokomotiverne ved VaGJ

Umiddelbart er der ikke noget i tilslutningsoverenskomsten, der indikerer, at DSB har været involveret i vandforsyning til privatbanen.

Klik på billederne for højere opløsning. Arkiv: Danmarks Jernbanemuseum/Thomas Boberg Nielsen.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

Tak for de (som sædvanligt!) oplysende svar!

Vandstation for VaGj damperne.

Når man ser Thomas´s udmærkede bidrag til tråden med ”lovteksten” til ”privatbanens” tilslutning til hhv. i Grindsted og i Varde, er der jo ingen tvivl om, at der skal kunne vandtages begge steder, dog uden at nævne hvordan.

Tegningen af Grindsted viser ikke placering af eventuelle vandkraner, kun den værende DSB remise med kulgård og askegård. Men det ville da være mærkeligt ikke også at kunne vandforsyne når man er i hus og der skal klargøres.

For togmaskinerne på den skæve ses bl.a. på billeder her: http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=39134

Her kan ses, at der vandkraner i begge ender af stationen, således at der kan vandforsynes under holdt i begge retninger. Dette er typisk og fornuftigt for stationer med mulighed for vandforsyning, de såkaldte ”Vandstationer” jf. Ordre P.

For VaGj er der et par billeder, hvor man kan se to vandkraner placeret ved den tidligere VaGj drejeskive. Det betyder vel også, at der ikke var cisterner i remisen i Grindsted, men vandkraner og at alle vandkranerne højst sandsynligt har været tilsluttet DSB vandnet og tilslutning til det høje vandtårn.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Vandstation for VaGj damperne.

Når man ser Thomas´s udmærkede bidrag til tråden med ”lovteksten” til ”privatbanens” tilslutning til hhv. i Grindsted og i Varde, er der jo ingen tvivl om, at der skal kunne vandtages begge steder, dog uden at nævne hvordan.

Tegningen af Grindsted viser ikke placering af eventuelle vandkraner, kun den værende DSB remise med kulgård og askegård. Men det ville da være mærkeligt ikke også at kunne vandforsyne når man er i hus og der skal klargøres.

For togmaskinerne på den skæve ses bl.a. på billeder her: http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=39134

Her kan ses, at der vandkraner i begge ender af stationen, således at der kan vandforsynes under holdt i begge retninger. Dette er typisk og fornuftigt for stationer med mulighed for vandforsyning, de såkaldte ”Vandstationer” jf. Ordre P.

For VaGj er der et par billeder, hvor man kan se to vandkraner placeret ved den tidligere VaGj drejeskive. Det betyder vel også, at der ikke var cisterner i remisen i Grindsted, men vandkraner og at alle vandkranerne højst sandsynligt har været tilsluttet DSB vandnet og tilslutning til det høje vandtårn.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hej Steffen

Billedet med de to vandkraner du hentyder til, er fra den nordlige del af Grindsted station.
Vandkranen med det flot buede rør tilhørte TKVJ (Troldhedebanen) og stod tæt ved deres tidligere, nu fjernede spor, og blev forsynet via DSB´s vandledning.
Kilde: "Troldhedebanen", udgivet af Lokomotivklubben KLK.
Den anden "normale" vandkran tilhørte DSB.
TKVJ vandkranen blev senere flyttet til VaGJ´s tidligere drejeskiveplacering som monoment i.f.m. den store ændring på stationsarealet i Grindsted midt i 70´erne.
M.h.t. vandforsyning i VaGJ remisen, må jeg trods flere overnatninger her, være svar skyldig, idet skinnebussen efter ankomst med sidste tog hurtigt blev parkeret, portene lukket, og så under dynen. Om der var en vandbeholder eller andet grej tilbage husker jeg intet om, - det snart er 46 år vi kørte sidste tog !.

Mvh.
Poul.

Go´aften Poul

Og sådan kan man blive snydt, men jeg kan stadig ikke se om der er cisterne i tegningen af remisen. Og jeg forstår heller ikke helt ideen, da man jo ved hver vandtagning skal have vendt "Madam Svendsen" på en bestemt måde og kørt den i hus. Det er jo unægtelig bedre med en vandkran, der kan dreje 360 grader rundt og måske kunne betjene flere spor. Men det er jo ikke altid logikken der tæller, ofte det praktiske og mulighederne.

Men hvor stod den så og er der noget at hente fra Varde? (Måske OT, men det eneste vandingssted jeg kender i Varde var "Pinden" mere kendt som Jernstangen :-) )

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Tusind tak for info, dejligt hele tiden at få udvidet sin horisont

NB, NB: Det er helt lovligt ikke at kunne huske 46 år tilbage og om der var cisterne i remisen, jeg kan ikke huske hvad jeg fik at spise i går :-( :-( !!

Frodelen ved at have vandet inde i remisen var at man kunne opvarme vandbeholderen så den ikke frostsprængtes - det gælder i øvrigt også en tender fyldt med vand, hvis fx det fryser til -30 grader. Jeg forestiller mig at opvarmning af overnatningslokale(r) og vandbeholder var koblet til samme ovn, eller kunne i hvert fald være det. Meget apropos det lidt kolde nedslag i Europa pt.

Sporplan november 1959:

http://s3.eu-central-1.amazonaws.com/thomasbobergnielsen/www.laurbjerg-bramming.dk/5.%2...

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

Go´aften Poul

Og sådan kan man blive snydt, men jeg kan stadig ikke se om der er cisterne i tegningen af remisen. Og jeg forstår heller ikke helt ideen, da man jo ved hver vandtagning skal have vendt "Madam Svendsen" på en bestemt måde og kørt den i hus. Det er jo unægtelig bedre med en vandkran, der kan dreje 360 grader rundt og måske kunne betjene flere spor. Men det er jo ikke altid logikken der tæller, ofte det praktiske og mulighederne.

Men hvor stod den så og er der noget at hente fra Varde? (Måske OT, men det eneste vandingssted jeg kender i Varde var "Pinden" mere kendt som Jernstangen )

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Tusind tak for info, dejligt hele tiden at få udvidet sin horisont

NB, NB: Det er helt lovligt ikke at kunne huske 46 år tilbage og om der var cisterne i remisen, jeg kan ikke huske hvad jeg fik at spise i går !!

Hej Steffen

I Varde var der cisterne i VaGJ remisen, idet ældre billeder (se EVP) viser vandtårnet ved siden af port nr. 1.

Mvh.
Poul.

Kære Poul

Minsandten! Der er et cisternetårn på venstre side (set fra DSB stationen) og ud mod DSB strækningen. Om der så har været mulighed for vandpåfyldning i remisen, til venstre for tårnet via en studs direkte herpå, eller en vandkran skal jeg lade være usagt, kan ikke se det på tegningen heller. Men en vandmulighed helt sikkert og så selvfølgelig jf. de bestemmelser, der er anført i det af Thomas viste materiale tidligere.
Og jeg kan også godt se ideen med at kunne tage vand indendørs i tilfælde af stærk frost, men da besværligt, hvis det kun er den mulighed at skulle i hus hver gang.
Jeg kan ikke se nogen form for tilbygning eller andet i Grindsted, hverken på tegningen eller på billeder, men jf. Thomas viste skal/skulle der jo vandmulighed et eller andet sted. Jeg er næsten sikker på?, at en damper ikke kunne køre fra Varde til Grindsted, løbe om, evt. drejes og så retur uden vandpåfyldning på 6 meter vand. Men man ved jo aldrig om det alligevel ikke kunne lade sig gøre med "en enkelt Grindsted"? Man kan jo se en hare løbe i flere timer i det terræn.

Nå, det kan jo være at der dukker et og andet op ligepludselig.
Tak for information.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

NB: Det er bandeord nogle gode billeder af nr. 2, de bedste jeg nogensinde har set af en ex. DSB-S litra Bs eller for den sags skyld Bs´er. Og så ses tydeligt det kraftige rør fra røgkammeret og ind til førerhuset, spilddamp fra vakuum ejektoren. Masser af dejlige detaljer

VVGJ havde eget vandtårn på deres remise. Det vandtårn som jeg i sin tid fandt tegning af i Grindsted er DSB's (ikke en af Wencks mest kendte eller påskønnede bygværker). Der har med næsten sikkerhed ikke været hældetud direkte fra tårnet til Vardebanen og mon ikke vand var tænkt at foregå ved remisen når nu kulgården lå der, og som man i de fleste tilfælde projekterede privatbaneanlæggene med. Kulgård fandtes oprindelig ved remisen viser approberede planer. Kontrakterne findes formentlig fortsat, herunder både AB og SB for byggeriet (Almindelige- hhv. særlige betingelser). Allerede i 1926 blev Vardebanen motoriseret i form af diesellok og motorvogn. På en eller anden plan over området fremgår det i øvrigt at der var en lille separat bygning lige vest for remisen og det kan sagtens have været det oprindelige pumpehus for Vardebanens vandingsanlæg, hvis den altså havde et sådant, hvad den jo nok har.

Kan i øvrigt ikke rigtig se hvilket materiale DSB's vandtårn var opført i, men har for mig at det var jernbeton. Et i øvrigt på mange måder utraditionelt jernbanevandtårn.

[image] DSB's vandtårn i Grindsted, (billednummer: DSB-Grindsted-vandtaarn-scan27085, Danmarks Jernbanemuseum, Ulrik T. Jensens delsamling)

--
ئۇلغىك

Jf. "vandtårnslisten" havde DSB i Grindsted flg.:

Grindsted Vandstation DSB 1916. Midlertidigt vandforsyningsanlæg, nedlagt 1920. Beliggende ved VVGJ's remise.

Grindsted Vandtårn DSB 1920. Firkantet jernbetontårn med fladt tag. Nedlagt 1964>. Nedrevet 1972><1975.
Tegnet af Heinrich Wenck. Tårn færdigt 1919, ibrugtaget 1920.

M.v.h.
niels

Grindsted Vandtårn DSB 1920. Firkantet jernbetontårn med fladt tag. Nedlagt 1964>. Nedrevet 1972><1975.
Tegnet af Heinrich Wenck. Tårn færdigt 1919, ibrugtaget 1920.

.
Jeg tror også på jernbeton, men vil egentlig godt se det på et billede - gråt og firkantet som en art kontrast til Wencks priste kystbanestationer. Her kunne jeg godt være bekymret for at kilderne krydser hinanden, men tegningen tyder da også på at jernbeton er eneste mulige materiale til opførelse af den konstruktion.

--
ئۇلغىك

Grindsted Vandtårn DSB 1920. Firkantet jernbetontårn med fladt tag. Nedlagt 1964>. Nedrevet 1972><1975.
Tegnet af Heinrich Wenck. Tårn færdigt 1919, ibrugtaget 1920.

.
Jeg tror også på jernbeton, men vil egentlig godt se det på et billede - gråt og firkantet som en art kontrast til Wencks priste kystbanestationer. Her kunne jeg godt være bekymret for at kilderne krydser hinanden, men tegningen tyder da også på at jernbeton er eneste mulige materiale til opførelse af den konstruktion.

Danmarks Jernbanemuseums liste over statsbanevandtårne er under revision ved en gennemgang af al avisomtale af disse herlige bygningsværker, og i den forbindelse nævnes tårnet i Grindsted som opført i jernbeton. Den reviderede liste indeholder mange tilføjelser og justeringer, og den vil senere på året blive gjort tilgængelig på museets nye hjemmeside.

Danmarks Jernbanemuseums liste over statsbanevandtårne er under revision ved en gennemgang af al avisomtale af disse herlige bygningsværker, og i den forbindelse nævnes tårnet i Grindsted som opført i jernbeton. Den reviderede liste indeholder mange tilføjelser og justeringer, og den vil senere på året blive gjort tilgængelig på museets nye hjemmeside.

.
Tak

:-)

Preben Nørgård var i Grindsted og på VaGJ i 1971 og tog bl.a disse 3 foto

Remisen
[image]

Vandtårnet
[image]

[image]

mvh
henning h087

Fra Grindsted.

[image]
VGJ drejeskive med vandtårn i baggrunden 4/10 1970.

[image]
Udsnit,

Foto: Georg Schmidt

Mvh
Georg

Hej!
Her et billede fra Varde med vandtårn!
[image]
billedet må være fra 1963
[image]
her er så resterne af VaGJs Fa vogn somman aner bag hjørnet af vandtårnet.
Med venlig hilsen
Thyge

Hej Poul.

Har Du mulighed for at sende en mail via "Kuverten" øverst, til undertegnede. Jeg kan ikke finde dig via andre sider ? Jeg har et spørgsmål om et foto fra Varde Station. :-)

Hej Poul.

Har Du mulighed for at sende en mail via "Kuverten" øverst, til undertegnede. Jeg kan ikke finde dig via andre sider ? Jeg har et spørgsmål om et foto fra Varde Station.

Hej Steen
Der er ingen "kuvert" ved dit navn,
men kontakt mig på:
lepo@turbopost.dk

mvh.
Poul.

Foranlediget af Mortens påstand om spøgelsestog etc. har jeg tjekket sagen nærmere for at finde ud af, hvem det var, der så spøgelser. Det var nok mig.

Kloge mennesker, som jeg har konsulteret, oplyser, at alle de til rådighed stående kilder åbenbart siger udrangering eller ophug 1952.

Da BBR registeret nok trods alt rammer nogenlunde rigtigt, og da alle de nye huse er ens og –sådan tolker jeg de fine og ryddelige grunde – er bygget samtidig og nybyggede på 1954-billedet, må det enten være husdateringen eller udrangeringsdateringen, som er fejlagtig.

Der er dog en tredje og nærliggende mulighed, som jeg overså i første omgang, nemlig at det ikke er de nye huse, vi ser på billedet.

[image]

De huse, vi ser bag lokomotivet, har tilplantede haver og udhuse mv., og helt ude i kanten til højre kan vi skimte halvdelen af et hus, som efter min bedømmelse vender gavlen ud mod os – det ligger altså på tværs, og det gør ingen af de nye huse.

[image]

Jeg hælder derfor nu til den antagelse, at de tre huse bag lokomotivet er nr. 21 (med afvalmet tag), nr. 23 med udhusene og nr. 25, som er opført "på tværs" i 1945. Arealet, hvor de nye huse skal bygges eller måske er ved at blive det, ligger udenfor billedet til højre.

Hvis det er korrekt, kan billedet godt være taget i 1952.

Hej Lars,

Jeg gad alligevel, nu da tiden tillader det. ;-) Husene til højre er villaerne Nørregade 43, 45 og 47 med deres respektive baghaver og udhuse. Den nyeste villa af de tre er den midterste, Nørregade 45, som er opført i 1939.

Til venstre for lokomotivet ses en høj skorsten ved noget småindustri på en grund mellem Nørre Allé og banen. Hvis nogen kan hitte ud af, hvornår skorstenen er revet ned, kan dateringen indsnævres. Måske ved Grindsted Lokal Arkiv det, for det er jo en typisk lokalhistorisk oplysning.

Til højre for lokomotivet kan man, mener jeg, ane vejen Nørreled som en lys, jævn streg igennem det ubebyggede areal. Det er vejen Nørreled, hvor der ifølge BBR i 1953 anlagdes en række villaer. Nørreled ses ikke på LW1944 luftfotoet af området, så den må være anlagt mellem 1945 og 1952. Grindsted Lokalhistoriske Arkiv ved sikkert hvornår. Derudover kan jeg ikke lige se, hvilke detaljer på fotoet, der kan indsnævre dateringen yderligere.

[image]

Ja, det ser rigtigt ud. Husene passer. Så kigger vi hen over det areal, hvor 1953-villaerne senere vil blive bygget. Jeg synes ikke, jeg kan ane Nørreled, i hvert fald ikke som andet end en lille grusvej, men det ændrer ikke noget. Vejen kan ikke siges at være ”anlagt” på fototidspunktet. Det buede stykke med 1953-husene er smallere end den første stump med de tre gamle” huse, og er muligvis/antagelig først kommet i forbindelse med byggeriet.

Hvis Nørregade 45 er bygget i 1939, er vores datering altså ikke bedre end ”efter 1939 og senest 1952”.

[image]

Kan huset til venstre for lokomotivet så være Nørreled 25? Så kan vi snævre ind til ”efter 1945…”

Skorstenen kunne være denne? (hvis det er en skorsten...)

[image]

I så fald er den der stadig i 1954 og hjælper ikke.

Skorstenen kunne være denne? (hvis det er en skorsten...)

Ja, skorstenen er måske ikke en skorsten men en telefonpæl lige bag lokomotivet. Modlyset gør det lidt vanskeligt at bestemme. Men den ser for lige og for høj ud til at være en skorsten.

Ja, det ser rigtigt ud. Husene passer. Så kigger vi hen over det areal, hvor 1953-villaerne senere vil blive bygget. Jeg synes ikke, jeg kan ane Nørreled, i hvert fald ikke som andet end en lille grusvej, men det ændrer ikke noget. Vejen kan ikke siges at være ”anlagt” på fototidspunktet. Det buede stykke med 1953-husene er smallere end den første stump med de tre gamle” huse, og er muligvis/antagelig først kommet i forbindelse med byggeriet.

Hvis Nørregade 45 er bygget i 1939, er vores datering altså ikke bedre end ”efter 1939 og senest 1952”.

Placeringen af skorstenen og tagvinduerne på villaen til venstre for lokomotivet kan jeg få til at passe med nuv. Nørreled 25, som er opført i 1945. Så dateringen er hermed "efter 1945 og senest 1952". Og den høje "skorsten" er en telefonpæl i modlys.

Vi kan alligevel godt komme et stykke vej, når vi gider :-D

Vi kan alligevel godt komme et stykke vej, når vi gider

Med den opmaling, som lokomotivet fik, da det skulle køre "Troldetoget" i 1951, vil jeg anse det for lidet sandsynligt, at man efterfølgende har brugt kræfter på at fjerne malingen blot for at lade maskinen ophugge kort efter. I så fald kan tidsperioden indsnævres til 1945-1951.

Vi kan alligevel godt komme et stykke vej, når vi gider

Med den opmaling, som lokomotivet fik, da det skulle køre "Troldetoget" i 1951, vil jeg anse det for lidet sandsynligt, at man efterfølgende har brugt kræfter på at fjerne malingen blot for at lade maskinen ophugge kort efter. I så fald kan tidsperioden indsnævres til 1945-1951.

Enig.

[image]

Lokomotivet blev vistnok malet rødt, skriver Børge Sundahl

Selv om bemalingen måske ikke var så voldsom på højre side, som vi ser på remisebillederne, har man næppe brugt tid på at vaske af.

Billederne er måske taget, da lokomotivet blev slæbt ud for at gøres klar til troldeturen (dette er rent gætværk).

Skorstenen som der henvises til fandtes rigtignok ved Grindsted Mejeri; men jeg er helt sikker på at det ikke er en skorsten, som ses bag lokomotivet. Der må være tale om en "pæl"?! Se i øvrigt min kommentar tidligere i tråden ...

Hej Morten, Kai og alle andre.
Jeg er ny i dette meget interessante forum, og det er mig, der har henvendt mig - på GrindstedArkivets vegne - til Kai med det flotte foto af lokomotivet foran Vardebanens remise i Grindsted.
Kai har "antydet" at der er tale om et gammelt foto fra 30'erne, for på den baggrund at fremhæve fotoets høje kvalitet (og altså ikke for at tidsbestemme selve optagelsen af fotoet. I arkivet har vi ingen data på fotoet). Jeg kan oplyse, at fotoet er taget af den lokale professionelle fotograf Hans Lund, som bosatte sig i Grindsted i 1907. I GrindstedArkivet har vi det originale negativ i form af en glasplade, som ved skanning kan give os det fine foto i høj opløsning.
Morten har tidsbestemt opførelsen af husene på Nørre Alle (senere omdøbt til Nørreled) ud fra BBR. Nr. 25 er fra 1945 og nr. 27 osv. fra 1953. Jeg kan bekræfte at nr. 27 er fra 53, idet jeg selv boede der fra jeg var 4 år. Nr. 25 ses på fotoet, hvorimod resten af husene på gaden ikke er med. Det betyder at fotoet er taget mellem 1945 og 1953!
Dermed kan det bekræftes, at lokomotivet er VaGJ nr. 2, som blev ophugget i 1952.

Lokalhistorisk Arkiv i Grindsted har henvendt sig til mig vedr. to fotos fra stationen engang i 30'erne. Vi er et par Grindsted-nørder, der har henvist til en oversigt andetsteds på jernbanen.dk og linket til privatbaneoversigten over materiel.

Vi tror, at vi er sikre på, at det er et VaGJ lokomotiv af typen litra Bs - tidligere DSB. Men vi kan ikke få det nummereret. Kan I hjælpe?
Ps: tankevækkende fotokvalitet fra 30'erne!

Til venstre på bagenden af tenderen står der et 2-tal, ikke tydeligt, men det er der :-)

Lokalhistorisk Arkiv i Grindsted har henvendt sig til mig vedr. to fotos fra stationen engang i 30'erne. Vi er et par Grindsted-nørder, der har henvist til en oversigt andetsteds på jernbanen.dk og linket til privatbaneoversigten over materiel.

Vi tror, at vi er sikre på, at det er et VaGJ lokomotiv af typen litra Bs - tidligere DSB. Men vi kan ikke få det nummereret. Kan I hjælpe?
Ps: tankevækkende fotokvalitet fra 30'erne!

Til venstre på bagenden af tenderen står der et 2-tal, ikke tydeligt, men det er der

...også på højre side ses 2-tallet.

mvh.
Poul.

Lokalhistorisk Arkiv i Grindsted har henvendt sig til mig vedr. to fotos fra stationen engang i 30'erne. Vi er et par Grindsted-nørder, der har henvist til en oversigt andetsteds på jernbanen.dk og linket til privatbaneoversigten over materiel.

Vi tror, at vi er sikre på, at det er et VaGJ lokomotiv af typen litra Bs - tidligere DSB. Men vi kan ikke få det nummereret. Kan I hjælpe?
Ps: tankevækkende fotokvalitet fra 30'erne!

Til venstre på bagenden af tenderen står der et 2-tal, ikke tydeligt, men det er der

...også på højre side ses 2-tallet.

Det gør det sørme også, mine Louis Nielsen briller må være slidte ;-)

Tak for jeres ihærdighed. Det er uden tvivl VaGJ no.2
Jeg skal så lige høre, hvad begrebet "udrangeret" betyder inde på "privatbaner" her på jernbanen.dk
Betyder det, at DSB har udrangeret lokomotivet - hvad det vel næsten må, hvis fotografiet er taget efter 1930?

Lokomotivet er sandsynligvis bare "ude at lufte" i en eller anden anledning - det blev senere brugt i "Troldetoget" i begyndelsen af 1950'erne, som der er billeder af. Oprangeret med jernbanemuseets toetages vogn og to bogiekupévogne (CTM) mv. Her på side 185 (Signalposten 1988/4) og her på side 86 (samme med billede af nr 2 1988/2). Lokomotivet blev nok ikke udrangeret før denne formentlig sidste opgave, som nok også var bogiekupévognenes sidste!.

I øvrigt har James Steffensen taget en fin serie billeder af lokomotivet i 1939 (8 stk).

Tvivler på at lokomotivet blev "udrangeret" i 1930.

"Troldetoget" kørte i anledning af "Sydjysk Udstilling", der fandt sted i Vejen i de 2 første uger i juni måned 1951:

[image] Her ses Troldetoget ankomme til Sydjydsk Udstilling i Vejen. 1951 - Fotograf: Ukendt. Arkiv: Varde Lokalhistoriske Arkiv - B700.

Toget blev parkeret på en resterende sporstump fra jernbanestrækningen til Gesten.

Flere billeder af "Troldetoget" kan findes her:
http://www.vejenbys.dk/index.php/begivenheder/5000-005-001-sydjysk-udstilling/5000-005-...
http://www.vejenbys.dk/index.php/byens-udvikling/31-begivenheder/trolde-og-goginefester...
http://www.vejenby.dk/5000/5000_005/5000_005_001/5000_005_001_003/5000_005_001_003_001.htm
http://www.vejenby.dk/5000/5000_005/5000_005_001/5000_005_001_002/5000_005_001_002.htm
http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=27173

M.v.h.
Niels

Kan nogen gennemskue, om udskæringen i remiseportens murbue er lavet til (af?) VaGJ M 1 eller M 3?

M 1 og M 3 kan ses her hos EVP

Kan nogen gennemskue, om udskæringen i remiseportens murbue er lavet til (af?) VaGJ M 1 eller M 3?

Også her må jeg desværre kaste håndklædet i ringen, idet det er første gang jeg ser udskæringerne.
Bag denne port, holdt indtil sommerkøreplanen 1971, VGJ Sb 2, som meget sjældent blev anvendt, og herefter overført til VNJ,
der havde solgt VNJ Sb 1 til DSB Banetjenesten.
På samme tidspunkt ophørte overnatningen i Grindsted, og vi kom herefter ikke meget i remisen indtil nedlæggelsen d. 31. marts 1972.
I min tid på VaGJ, har der kun været parkeret skinnebusmateriel i remisen, idet M1 var hensat på Varde Vest og M3 eller Mc 651, under opholdet i Grindsted, blev parkeret på drejeskiven.

Mvh.
Poul.

Kære alvidende forun

Mon der er nogen som kan forklare hvilken funktion det kraftige rør fra førerhusets højre side til røgkammeret har?

Mvh Vagn

Kære alvidende forun

Mon der er nogen som kan forklare hvilken funktion det kraftige rør fra førerhusets højre side til røgkammeret har?

Mvh Vagn

Lokomotivet har vakuumbremse

Den 'automatiske' vakuumbremse fungerede ved at lukke luft IND i vakuumledningen når der skulle bremses. Resten af tiden blev luften suget ud med en ejektor, som sad i førerhuset.
Spilddampen fra ejektoren gik gennem det omtalte rør til røgkammeret, hvor det sandsynligvis var tilsluttet udgangen.

(Der har muligvis været en stor og en lille ejektor til henholdsvis at løse bremsen og opretholde ledningens vakuum)

.................som esni så rigtigt skriver.

Årsagen til at røret blev ført udenpå kedlen var denne, at der simpelthen ikke var plads indeni, derfor "udendørs".
Man finder lignende arrangement på litra C, K og D i en vis periode.

[image]
DSB litra D IV nr. 832, første D IV, bemærk det kraftige rør ved pilen, det er afgangsrøret for spilddampen fra vakuumejektoren.

Med venlig hilsen godnat og sov godt

Steffen Dresler

.................som esni så rigtigt skriver.

Årsagen til at røret blev ført udenpå kedlen var denne, at der simpelthen ikke var plads indeni, derfor "udendørs".
Man finder lignende arrangement på litra C, K og D i en vis periode.

DSB litra D IV nr. 832, første D IV, bemærk det kraftige rør ved pilen, det er afgangsrøret for spilddampen fra vakuumejektoren.

... Og inde i røret var der et lille, meget sjældent insekt, der som det eneste i verden kan leve i et lufttomt rum; vakuumbremsen. :-D

Man skulle sådan set holde på hat og briller - der er tvist og andre mere værdifulde genstande der er blevet suget op i støvsugerbremsesystemet. Måske også en bremse eller flere ;-)

RSS Feed af emne

Sakskøbing Sukkerfabrik

Jernbanebøger

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak