Fin sporvogn af træ.

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 26/2 2018, 02:03 (2540 dage siden) @ Lars Henning Jensen

Forleden rundede jeg 55 år, så alene dette retfærdiggør, at det er i dette forum, jeg viser et billede at en af mine fødselsdagsgaver ...

Da mine børn, svigerbørn og det pt. enlige barnebarn fredag aften kom på besøg, havde de som gave bl.a. medbragt denne fine sporvogn, som min søn havde fundet i en butik i Odense:

[image]

At det er en "Lunding-sporvogn", der har været inspiration, er der ingen tvivl om. Den er dog to-akslet, men med en fin undervogn, der viser, at den, der har lavet sporvognen, har vidst noget om sporvognes konstruktion. Egentlig minder den om det to-akslede vogne, som Århus Sporveje nåede at få (vistnok) 3 af inden Schalburtagen, men "min" sporvogn er beskiltet linie 14. Så der er tale om en vis "improvisation".

Vognen er fint lavet og endda udstyret med sæder, men detaljer antyder, at der formentlig er tale om et stykke hobbysløjd, formentlig lavet af en fingersnild far, bedstefar eller onkel en gang i 30'erne for at glæde en lille dreng. Jeg undskylder straks min stærkt kønsdiskriminerende beskrivelse og ditto ræsonnement, men tiden taget i betragtning var det nok sådan, det var, men mit barnebarn, Viola (på nu 10½ måned) og jeg skal nok også komme til at lege med både sporvogne og tog :-)

Jeg er overbevist om, at sporvognen har bragt glæde hos modtageren dengang i 30'erne, ligesom gaven har bragt mig glæde her nu 80 år senere.

Mit spørgsmål er nu: Har nogen her i dette forum set denne sporvogn eller tilsvarende før? Den har et "øsken" i den ene ende, så der har sikkert været en tilhørende bivogn. Og skulle nogen eventuelt kende til, hvor den stammer fra?

God weekend til alle!

Mh LH

-----------------------

Hej.

Så er der lige denne:
[image]
som jeg købte i Oslo i 1946.

Trods eftersøgninger på nettet -på norske hjemmesider- er det kun lykkedes mig at finde frem til endnu een anden model - utroligt nok også her i Stor-københavn. To modeller i Danmark --- ingen i Norge ! ! ! ???

Een henvendelse fra en normand kom dog frem. Han havde haft et sådant vogntog som dreng, men det var "gået til" allerede for mange, mange år siden ! ! !

Endikke det norske sporvejsmuseum i Oslo, Vognhall 5, kendte noget til modellen, der ellers har en ganske pudsig "historie" med sig.

Erik V.
www.evp.dk

[image]
.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billederBillige jernbane T-shirts

DSB P931

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak