En NPMB historie
Her er en historie fra Præstøbanens sidste driftsdag fortalt af Søren Jørgensen:
Jeg er kommet i tanke om et lille uheld, som jeg selv havde fornøjelsen af at deltage i den sidste køredag 31. marts 1961. Hele dagen var der mange mennesker med togene, så i dagens anledning var skinnebus plus bivogn fast oprangering mellem Præstø og Næstved og retur. Begge skinnebusser betjente Mern i solokørsel.
Skinnebus sm 2 startede i Mern kl 09, 15 og i Præstø blev sp 52 tilkoblet. Dette tog kørte også fra Præstø kl 13,05, og der var mange passagerer, som lige skulle have en sidste tur, her i blandt mig selv - fik et 8 dages frikort af banens direktør som sluttede med sidste tog ank Præstø kl 23,59.
Da toget ank Næstved kl 13,40 skulle sm 2 omløbe sp 52 og DSB rangerpersonalet i Næstved, synes vi skulle ud i Nord og omløbe i den trekant der var her, og som blev betjent af post nord. Jeg fik lov at køre med ud for at omløbe, og det blev en uforglemmelig oplevelse. Sm 2 holdt i skiftet, mens sp 52 blev afkoblet. Rangermanden fløjtede frem, og motorvognsføren gav gas, men lige pludselig kunne vi mærke, at sm 2 begyndte at rulle og motoren gik op i omdrejninger uden der skete noget. Motorvognsføren bandede, og i det samme råbte rangsisten stop men for sent. Jeg kunne se ud af den højre fordør, at bivognen stod meget skævt i forhold til sm 2, så en afsporing var sket med de bageste hjul af sm 2 i B enden. Jeg fik besked på at gå og rundt om toget men fik alligevel taget et par billeder af det afsporede tog. Sp 52 havde lidt besvær med koblingen men ellers intet. Alle hjul var på sporet her. Efterhånden kom stationsbestyren og blokpostmanden samt rangsisten til stede for at se på uheldet, som kun havde forårsaget et hjulsæt stod på et andet spor, men det skulle sættes på plads.
Jeg gik op på perron 4, og her stod en masse passagerer som skulle med afgangen kl 13,52. De blev noget forsinket og nogle gik hjem igen for senere at komme tilbage til sidste tur. En rutebil blev rekvireret og kørte med de passagerer som skulle til Præstø og Mern. I mellemtiden havde man fået rekvireret den anden skinnebus sm 1 fra Præstø, som så kunne køre turen fra Præstø kl 16,05. I Næstved fik man skubbet sp 52 ned til perron 4, og sm 2 blev efter ca 2 timers arbejde sat på spor igen. Afgangen fra Næstved kl 17,00 blev så udført af sm 1 og sp 52. Ved ank Præstø kl 17,32 blev sp 52 frakoblet, og sm 1 fortsatte til Mern.. Kl 17,30 afgik så sm 2 fra Næstved og ank Præstø kl ca 18,00 Den skulle lige have et tjek i remisen i Præstø inden afgang igen kl 2o,30 til Mern og den videre kørsel om aftenen. Kl ca 23,05 afgik så det sidste tog efter at sm 1 og sp 52 var ankommet kl ca 22,55 og ank i spor 7. I tiden fra ca kl 22,00 til 23,00 var sm 2 og sp 51 hensat i spor 8 og rangerede op bag på sm 1 sp 51 til afgang Næstved kl 23,05. Så sidste tog blev oprangeret som følger mod Præstø fra perron 4 spor 7 sm 2, sp 51, sp 52 og sm 1,(bagerst). Sm 2 var i B-enden helt fyldt op med mange mennesker jeg selv incl., så vi fik en dejlig nattur langs strækningen til Præstø, da toget til Mern var aflyst.