Frontlygter på damplokos var vist et kapitel for sig både elektriske og andre, men det slår mig at nyere motormateriel blot også havde almindelige glødelamper og vinduesglas. Var det bare "symbolsk" belysning evt for at kunne ses i mørke, da de næppe kunne gi meget lys af sig/lyse langt ud af sporet. (De engelske damplpkos havde vist slet ingen frontlygter)

Der er en grund til, at det (stadig) hedder kendingssignal. Det var oprindeligt ikke meningen, at lyset skulle bruges til at se med - men at toget (togtypen) kunne kendes af personalet på andre tog, på stationer og langs banen.

Lokomotivføreren kører ikke på sigt, men efter sig signalerne...

Samme forhold gør sig reelt gældende med slutsignalet - det er også først i nyere tid, at det er blevet til “baglygter” (det gør helt ondt at skrive det ord...)

Go´aften til alle.

Nu er der svaret ved Jens, at lygte/lanterneføringen i hvert tilfælde op til 1975 var kørende kendingssignaler, motor eller damp. Herefter gradvist ved indførelse af nye SR helt aftaget til "kun" at vise synlighed for andre.

Frontlanterne, selv med 3-lys front, kan ikke kan hindre noget som helst Lkf. ser og skal reagere på. Bremsevejen er længere end lanternerne lyser og man kan se. Og hvis bare lidt tåge eller dis, virker lanternerne som at lyse ind i en mur. Altså skal man se noget skal der blændes HELT ned (og helst slukkes), men det går jo ikke for at andre kan se toget.

At engelske damplokomotiver ikke skulle have lanterner er ikke korrekt. Om noget, anvendte de engelske baner (kender ikke status nu) netop lanternernes placering og farver til at fortælle hvilket slags tog der kom og også hvilken last de medførte, passager, gods, let fordærvelige varer, kul etc.

Men nu er lanternerne herhjemme "kun" for at advare andre. Husk på at de ydre signaler er ved at blive sekundære, især med den kommende indførelse af de nye signalsystemer.

Med venlig hilsen

Steffen DResler