Billeder fra Kurt Otzen
Redaktionen har modtaget en række gamle billeder fra Kurt Otzen. Nogle af dem kommer i databasen og nogle af dem kommer her.
Første billede er fra Københavns Godsbanegård i 1963.
af Tommy Nilsson , Ringsted, 13/2 2018, 17:07 (2552 dage siden)
Redaktionen har modtaget en række gamle billeder fra Kurt Otzen. Nogle af dem kommer i databasen og nogle af dem kommer her.
Første billede er fra Københavns Godsbanegård i 1963.
af Tommy Nilsson , Ringsted, 14/2 2018, 10:00 (2551 dage siden) @ Tommy Nilsson
Et godstog på Amagerbanen i 1955.
af Niels Munch, 14/2 2018, 11:02 (2551 dage siden) @ Tommy Nilsson
Lokomotivet er AB nr. 6, stedet må andre udtale sig om.
M.v.h.
Niels
af Tommy Nilsson , Ringsted, 15/2 2018, 09:41 (2550 dage siden) @ Tommy Nilsson
DSB MA 463 i Vemb en gang i 1960´erne.
af Lars, 15/2 2018, 17:48 (2550 dage siden) @ Tommy Nilsson
DSB MA 463 i Vemb en gang i 1960´erne.
og en herlig række "skrammel" i baggrunden.
af Niels Munch, 15/2 2018, 18:08 (2550 dage siden) @ Lars
og en herlig række "skrammel" i baggrunden.
Ja, bl.a. den ex Cx med "halve vinduer", også observeret i materieltransporten i Roskilde 05.09.1987. Vognen må i øvrigt være DSB Specialvogn 689, ex Svejsevogn nr. 19, ex Cx 4559.
M.v.h.
Niels
af Søndenfjords, 15/2 2018, 18:28 (2550 dage siden) @ Lars
DSB MA 463 i Vemb en gang i 1960´erne.
og en herlig række "skrammel" i baggrunden.
- - -
"Skrammel"-vognen til højre i billedet - er det den CX med halve vinduer, som Jens Bruun-Petersen nævnte forleden?
http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=39915
(scroll ned til sidste billede).
Og i så fald - hvad er vognens historie? Jeg har ikke kunnet finde frem til den.
af Søndenfjords, 15/2 2018, 18:30 (2550 dage siden) @ Søndenfjords
Ha Og der kom så et svar fra Niels Munch, før jeg fik trykket på knappen
af Thomas Boberg Nielsen , Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 15/2 2018, 19:57 (2550 dage siden) @ Tommy Nilsson
DSB MA 463 i Vemb en gang i 1960´erne.
Fra dengang der var direkte tog Vemb-København, Ringkøbing-København, Skjern-København, Ølgod-København, Varde-København.....
af Søren Agerskov, 15/2 2018, 20:43 (2550 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen
Stationsuret viser ca. 16.35, som i mange år var afgangstidspunktet for det østgående lyntog Kongeåen. Den dag må det have været en lang tur hjem, idet spisevognen mangler.
MVH
Søren Agerskov
af Steen Nielsen , 5600 Faaborg, 15/2 2018, 22:46 (2550 dage siden) @ Søren Agerskov
Og mod venstre afventer en af VLTJ's store motorvogne M4 - M5 eller M6 med en stykgodsvogn.
af Tommy Nilsson , Ringsted, 16/2 2018, 11:32 (2549 dage siden) @ Tommy Nilsson
Dybbølsbro 1965.
af Tommy Nilsson , Ringsted, 17/2 2018, 15:03 (2548 dage siden) @ Tommy Nilsson
Københavns Hovedbanegård 1969.
af Søren fra KM , 17/2 2018, 20:07 (2548 dage siden) @ Tommy Nilsson
Wow.....
Ren Rodevang.....
-S
af Georg Schmidt, 18/2 2018, 11:35 (2547 dage siden) @ Tommy Nilsson
Dejligt billede hvor man ser de flotte Wendler sugere på Av-vognen.
Bah 015 på Kh 1974 var også udstyret med disse ventiler. Bah 015: Kh L3 70, Rev K 11.01.73.
Mvh
Georg
af UTJ, 18/2 2018, 13:58 (2547 dage siden) @ Tommy Nilsson
Københavns Hovedbanegård 1969.
En alu AV (ABh) 257-260
af Tommy Nilsson , Ringsted, 24/2 2018, 10:57 (2541 dage siden) @ Tommy Nilsson
DSB Hs 388 efter udrangering i 1964 hensat på Gb i 1965. Der stod den længe, for den blev først ophugget i 1970.
Bag Hs 388 står DSB MH 201, der må være midlertidigt hensat, da den var i drift frem til 1993.
af Aabenraabanen, Kgs. Lyngby, 1/3 2018, 20:07 (2536 dage siden) @ Tommy Nilsson
Det ser ud som Traktor 70 http://www.jernbanen.dk/motor_solo.php?s=9&lokid=53 står til venstre for HS 388
--
Mvh
Erik
af Steffen Dresler, 3/3 2018, 13:44 (2534 dage siden) @ Tommy Nilsson
DSB litra Hs II nr. 388
”Der er så meget jeg ikke forstår” for at citere ”Krumme visen”, og det er der sikkert masser af personer, der vil give mig ret i. Men hér drejer det sig om den i overskriften nævnte rangermaskine.
På billedet af K. Otzen fra ”ca.” 1964 er maskinen angiveligt fotograferet på ”ophugningssporet” langs opkørslen til kulanlægget på Godsbanegårdens maskindepot i København. Og det var jo også ganske normalt for udrangerede og MULIGVIS hensatte lokomotiver (vente på indgang til værksted??).
Men, ser man efter i diverse udrangeringsskrivelser er der næsten altid anført – fra ca. 1950´erne og frem til dampens endelige udrangering - at ”nummerskilt, fabriksplader og bånd omkring skorsten aftages inden” og at lokomotivet normalt blev afkoblet og stængerne smidt i tenderen eller lagt på barrierepladen. Yderligere blev brugbare armaturer fjernet og for eventuel senere og anden anvendelse.
Det var altså normalen og ser vi på billeder i al almindelighed passer det stort set også.
Men hvis billedteksten er korrekt er H II nr. 388 udrangeret i 1964 med det hele påmonteret incl. lanterner og det samme gælder for billedet optaget af Chr. Oddershede fra ca. 1965, altså året efter (og hvor traktoren til venstre er blevet udskiftet med en stor tender type III fra en litra PI (http://www.jernbanen.dk/damp_solo.php?s=1&lokid=596.)).
Yderligere står der anført på ”Jernbanen” følgende: Hensat 1963-64 på Gb. Udrangeret 1964. Gb 1969-70. Ophugget 1970 af Levin, Islands Brygge.
Det med at være hensat med alt monteret var normalt, fik så også en ”hat” ovenpå skorstenen og kedlen kunne eventuelt udtørres.
Desværre kan jeg ikke følge lokomotivet længere end til det blev overført fra 2. Dc. og til 1 Dc. pr. 30. NOV 1959 og m.h.t. udrangeringer er det ikke at finde i MINE kopier af udrangeringsskrivelserne fra 1964.
Så, er der nogen der har en præcis udrangeringsskrivelse (Ma00000/19xx) og en præcis dato for hensætning?
Informationerne er jo på ingen afgørende, men jeg kunne bare godt lide at vide hvorfor – hvis udrangeret – at lokomotivet optræder angiveligt i både 1964 og 1965 med alt påsat som en driftsmaskine?
Med venlig hilsen
Steffen Dresler
af Tommy Nilsson , Ringsted, 3/3 2018, 15:11 (2534 dage siden) @ Steffen Dresler
Men hvis billedteksten er korrekt er H II nr. 388 udrangeret i 1964 med det hele påmonteret incl. lanterner og det samme gælder for billedet optaget af Chr. Oddershede fra ca. 1965, altså året efter.
Ca 1965 betyder ikke 1965 - det kan også være et andet år.
af Steffen Dresler, 3/3 2018, 23:58 (2534 dage siden) @ Tommy Nilsson
Go´aften Tommy
Jo, den med at det er ca. m.h.t. årstallet er klar nok med et lille +/- til hver side. MEN det undre at maskinen er udrangeret med alle armaturer stadigt påsatte samt nummerplade og fabriksplade, HVIS altså.
Kan se af skrivelse M299/65 af 13. januar 1965, at ALLE litra Hs er udrangeret og ikke mere "repræsenteret i DSB´s loko-park", hvorfor alle reservedele og støbemodeller kan bortskaffes og/eller anvendes til andre formål. Så derfor må jeg/vi jo tillade os at antage, at de SIDSTE litra Hs, herunder nr. 388, MÅ være udrangeret senest i 1964 som også angivet. Men HVIS billederne er fra 1964-65 forstår jeg stadig ikke, hvorfor udrangeret med alt påsat herunder koblet?
Det var såmen bare det mit spørgsmål gik på og jeg håber at en læser kunne have BÅDE hensætnings- og udrangerings datoer med ref.
Godnat og sov godt
Steffen Dresler
NB: Undskyld, det er godt nok nørdet
af Steffen Dresler, 13/3 2018, 22:11 (2524 dage siden) @ Steffen Dresler
God aften til alle
Jeg havde et spørgsmål til DSB litra Hs II nr. 388, der var fotograferet omkring 1964 på ”ophugningssporet” på Gb. Jeg kunne ikke forstå, at lokomotivet skulle være udrangeret koblet (altså drivstangen fra krydshovedet og ned til drivtappen), fabriksplader, nummerplade, skorstensbånd og lanterner. Disse var normalt aftagne ved udrangering og lokomotivet placeret på et spor og afvente salg til ophugger (beordret ved udrangeringsskrivelsen fra Maskinafdelingen).
Nr. 388 var ikke lige sådan ”at få has på” og den havde ført en lidt omskiftelig tilværelse og der KUNNE herske lidt forvirring om dets ”whereabout”. Nr. 388 var oprindelig en Sjællænder, og skiftede lidt mellem landsdelene, men forblev til sidst det meste af dets tjenestetid i Jylland. Jf. dets lokomotiv kort samt noter udført af Gregersen sendt endelig til 1. Dc. pr. 30-11-1959. Men lidt forvirring, da Kaj Mose Nielsen angiveligt har fotograferet maskinen på Gb i 1958, hvis altså hans angivelserne er korrekte. Men her var maskinen rettelig på Fyn og rangerede i Svendborg?
Lokomotivet var sidste gang til stor reparation og færdig pr. 31-7-1956 og fik skiftet hjulringe 30-7-1959 og så sendt til Sjælland jf. ovenstående.
Maskinen har efter dets overførsel til 1. Distrikt fået udskiftet dets olielanterner til AGA, der alt andet lige var noget nemmere at arbejde med i ”lygtetændingstiden”.
Kørselsmæssigt præsterede det nu ikke noget videre og har altså ”henstået” uden dog at være ”henstillet”. Det er faktisk først i 1963 det får lov til at bestille noget og det i perioden fra APR og til JUN/JUL 1963, hvor det rangerer i Hedehusene (sten og grus). I JUL 1963 kommer til så til Gb og der er herefter faktisk ikke nogen kørsel at registrere. Det henstod ubenyttet. Maskinen bliver så officielt hensat pr. 31. JAN 1964. Det blev foreslået udrangeret pr. 3. MAR 1964, men fik frist frem til 8. MAJ 1964. Dette passede også nogenlunde med de normale tidsfrister, for at dette lokomotiv skulle have været indgået til stor reparation (S-rev.). Disse blev dog på dette tidspunkt ofte skubbet, da lokomotiverne jo alligevel ikke blev slidte så meget og her med nr. 388, tilsyneladende bare havde stået.
Maskinen blev herefter klargjort til salg pr. 11. NOV 1964, det vil sige alt brugeligt fjernet og udbudt til salg pr. 13. NOV 1964. Nr. 388 blev ikke straks solgt, da Gregersen har noteret det helt frem til 1969 på Gb. Maskinen blev ophugget 1970 af Nordisk Jern og Metal (NJM) på Islands brygge, hvor pladsen normalt tilhørte Fa. Levin. Om Levin var solgt til NJM på dette tidspunkt, eller udførte arbejdet for NJM ved jeg ikke.
Så jeg kan ikke svare på mit eget spørgsmål til det første billedes mere præcise dato, men nok blot konstatere, at maskinen højst sandsynligt ER udrangeret uden der er aftaget de normale dele. Det er først sket senere.
Tak til Georg Schmidt for supplerende informationer.
Med venlig hilsen og godnat
Steffen Dresler
af henning h087 , Græsted, 14/3 2018, 00:02 (2524 dage siden) @ Steffen Dresler
Hs 388 i Hedehusene 14.6.1963 fotograferet af Holger B D Sørensen
mvh
henning h087
af Steffen Dresler, 14/3 2018, 13:10 (2523 dage siden) @ Steffen Dresler
Go´eftermiddag
Når "snakken går" dukker der hele tiden informationer op, nogle brugbare andre ikke. Men m.h.t. at aftage nummerpladen på udrangerede lokomotiver kan det konstateres, at Hs 388 HAVDE nummerplade monteret, da det blev udrangeret i maj 1964. Ved en optælling gennemført i 1966 af en Lkf. ved Mdt Gb konstateredes det, at nummerpladen på Hs 388 var aftaget og væk og det tilsyneladende ikke med officiel tilladelse "oppefra".
Så, ja, 388 VAR udrangeret med nummerplade. Men tiderne var jo også anderledes (næsten da ) m.h.t. respekt for andres ejendom.
Med venlig hilsen
Steffen Dresler
af Tommy Nilsson , Ringsted, 1/3 2018, 10:17 (2536 dage siden) @ Tommy Nilsson
Lyntoget ankommer til Vemb en vinterdag i 1962.
af Tommy Nilsson , Ringsted, 15/3 2018, 17:20 (2522 dage siden) @ Tommy Nilsson
Lærlinge på Centralværkstedet i København i 1963.
af gamle ole2, 15/3 2018, 18:33 (2522 dage siden) @ Tommy Nilsson
Og jeg var der somerhvervspraktikant som eletromekaikker i 65, og i holdt til i den lille tilbygning i det nordøstlige hjørne af lokomotivværkstedet husker jeg.
Olr
af Tommy Nilsson , Ringsted, 20/3 2018, 17:06 (2517 dage siden) @ Tommy Nilsson
Vogne på Centralværkstedet i København i 1963.
af Tommy Nilsson , Ringsted, 4/4 2018, 16:56 (2502 dage siden) @ Tommy Nilsson
Gb post D 1964.