Vester Sottrup St. 5 billeder af nyere dato

af Niels Buch, 4/2 2018, 10:43 (2566 dage siden) @ Baumann

Hej

Da vi nu igen har bevæget os ned på min ungdoms hjemmebane, så får I lige et par billeder fra Vester Sottrup af nyere dato.

[image]

Første billede har jeg noteret til at være taget d. 4. september 1982, og viser KLK's F694 passere Vester Sottrup for fuld damp med et særtog til Gråsten. Alt er næsten som det skal være, stationsbygning, krydsningsspor, læssespor og mellemperron. Kun mangler stationsnavnet på bygningen. Stationen var nedrykket til sidespor på fri bane (angivet med "timeglas").

[image]

På ovenstående billede, der er taget d. 1. august 1985 er krydsningssporet taget op. Tilbage ligger kun krydsningssporet i selve overkørslen.

[image]

Så er vi nået til d. 29. januar 1986, hvor lyntoget "Kongeåen" (tog 923) passerer Vester Sottrup.

[image]

I december 1986 blev stationsbygningen revet ned, og her d. 6. december har buldozerene næsten færdiggjort arbejdet.

[image]

Sic transit gloria mundi

Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Mogenstrup sidespor og stengrav
Mogenstrup sidespor og stengrav

I Mogenstrup syd for Næstved er der blevet gravet grus i 100 år. Et stort smalsporsnet bredte sig ud i grusgraven og blev befaret af egne hjemmebyggede motorlokomotiver. Mogenstrup blev også kendt for tudehornsvognen og særtog til Mogenstrup Kro.

Læs mere
Hectorrail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak