I Panduros TV-serie Ka' De li' østers, der netop er vist på DR K, lader direktør Knudsen 32 minutter inde i andet afsnit som om, han ankommer med toget - en solokørende Mo - til en lille station.
For mig ser det ud som om, det er Springforbi, og at kystbanetoget kører i retning mod Helsingør.
Serien vistes første gang i september 1967, og Springforbi nedlagdes den 26. maj 1968, så muligheden er der.
Men i danskefilm.dk nævnes Ka' De li' østers ikke blandt de scener, der er optaget på Springforbi. Her er det kun Ung Leg fra 1956, der er medtaget.
Men alligevel, er det Springforbi?

I Panduros TV-serie Ka' De li' østers, der netop er vist på DR K, lader direktør Knudsen 32 minutter inde i andet afsnit som om, han ankommer med toget - en solokørende Mo - til en lille station.
For mig ser det ud som om, det er Springforbi, og at kystbanetoget kører i retning mod Helsingør.
Serien vistes første gang i september 1967, og Springforbi nedlagdes den 26. maj 1968, så muligheden er der.
Men i danskefilm.dk nævnes Ka' De li' østers ikke blandt de scener, der er optaget på Springforbi. Her er det kun Ung Leg fra 1956, der er medtaget.
Men alligevel, er det Springforbi?

Jeg tror, der er Springforbi:

http://www.thomasbobergnielsen.dk/home/jernbane/trinbraetter/springforbi-klampenborg-sn...

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Det vi ser i den røde cirkel, er det ikke nederste del af et mastesignal for billetsalgssteder?

Og hvis det er, må vi vel være i Springforbi, der vel var det eneste sted på Kystbanen med et sådan signal?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Det vi ser i den røde cirkel, er det ikke nederste del af et mastesignal for billetsalgssteder?

Og hvis det er, må vi vel være i Springforbi, der vel var det eneste sted på Kystbanen med et sådan signal?

Meget fin dokumentation, Thomas, tak

Det vi ser i den røde cirkel, er det ikke nederste del af et mastesignal for billetsalgssteder?

Nej, det er et bomtræk. Der er ingen "øverste del" på det, og kabelkassen kan anes i perronen vinkelret på sporet. Springforbi station var ikke togfølgestation, hovedsignalet (som du refererer til) blev fjernet allerede i 1938/39. Stationen (u.S.) blev nedrykket til T pr. 1. januar 1968 og nedlagt 25. maj samme år.

Det vi ser i den røde cirkel, er det ikke nederste del af et mastesignal for billetsalgssteder?

Nej, det er et bomtræk. Der er ingen "øverste del" på det, og kabelkassen kan anes i perronen vinkelret på sporet. Springforbi station var ikke togfølgestation, hovedsignalet (som du refererer til) blev fjernet allerede i 1938/39. Stationen (u.S.) blev nedrykket til T pr. 1. januar 1968 og nedlagt 25. maj samme år.

Så det må være det bomtræk, vi ser på det af Svend tidligere viste billede:

Kilde: http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=12606

PS: Mastesignal for billetsalgssted var vel ikke et hovedsignal?

Det vi ser i den røde cirkel, er det ikke nederste del af et mastesignal for billetsalgssteder?

Nej, det er et bomtræk. Der er ingen "øverste del" på det, og kabelkassen kan anes i perronen vinkelret på sporet. Springforbi station var ikke togfølgestation, hovedsignalet (som du refererer til) blev fjernet allerede i 1938/39. Stationen (u.S.) blev nedrykket til T pr. 1. januar 1968 og nedlagt 25. maj samme år.

Så det må være det bomtræk, vi ser på det af Svend tidligere viste billede:

Kilde: http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=12606

Ja, nemlig.

PS: Mastesignal for billetsalgssted var vel ikke et hovedsignal?

Hvad var det så? Det skulle vel respekteres af lokomotivføreren, som skulle standse toget, hvis signalet stod på stop? Springforbi var aldrig togfølgestation, men stationen var fra 1938/39 forsynet med kendingsmærke for stationer uden hovedsignaler. Stationen var togfølgestation straks fra 1897, fra 15. okt. 1947 var den B (= betjent, ikke "billetsalgssted", billetter havde ikke noget med trafikafviklingen at gøre).

PS: Mastesignal for billetsalgssted var vel ikke et hovedsignal?

Hvad var det så? Det skulle vel respekteres af lokomotivføreren, som skulle standse toget, hvis signalet stod på stop? Springforbi var aldrig togfølgestation, men stationen var fra 1938/39 forsynet med kendingsmærke for stationer uden hovedsignaler. Stationen var togfølgestation straks fra 1897, fra 15. okt. 1947 var den B (= betjent, ikke "billetsalgssted", billetter havde ikke noget med trafikafviklingen at gøre).

Mit emne er ikke, hvad Springforbi var eller ikke var.

Min indvendig er udelukkende, at du kalder mastesignal for billetsalgssted for et hovedsignal. Det var det ikke.

SIR 1944 opererer med 5 typer af mastesignaler:

A. Hovedsignaler
B. Fremskudte Signaler
C. Togvejssignaler
D. Mastesignaler for Rangering
E. Mastesignaler for Billetsalgssteder.

fra 15. okt. 1947 var den B (= betjent, ikke "billetsalgssted", billetter havde ikke noget med trafikafviklingen at gøre).

Hvis du henviser til det B, som fremgik af tjenestekøreplanerne, betyder det jf. TIB, at ekspeditionsstedet var et billetsalgssted.

PS: Mastesignal for billetsalgssted var vel ikke et hovedsignal?

Hvad var det så? Det skulle vel respekteres af lokomotivføreren, som skulle standse toget, hvis signalet stod på stop? Springforbi var aldrig togfølgestation, men stationen var fra 1938/39 forsynet med kendingsmærke for stationer uden hovedsignaler. Stationen var togfølgestation straks fra 1897, fra 15. okt. 1947 var den B (= betjent, ikke "billetsalgssted", billetter havde ikke noget med trafikafviklingen at gøre).

Mit emne er ikke, hvad Springforbi var eller ikke var.

Min indvendig er udelukkende, at du kalder mastesignal for billetsalgssted for et hovedsignal. Det var det ikke.

SIR 1944 opererer med 5 typer af mastesignaler:

A. Hovedsignaler
B. Fremskudte Signaler
C. Togvejssignaler
D. Mastesignaler for Rangering
E. Mastesignaler for Billetsalgssteder.

Tak, "I stand corrected". Signal nr. 103 siger også "holdested". Men stadigvæk var Springforbi ikke et billetsalgssted, hvilket var mit ærinde, men altså en station (u.S.) udstyret med E. Mastesignaler for Billetsalgssteder. Kapriciøst!

Springforbi ...... nu skal vi til den igen

Foreløbig frit efter hukommelsen:
Oprindelig var der manuel linjeblok med bloksignaler og betjening ved Trepilelågen og ved Strandmøllebroen (signalet stod før broen både fra Klampenborg- og Skodsborg-siden)
1930 blev der etableret automatisk linjeblokanlæg og automatisk bomanlæg ved Trepilelågen. Her havde personalet (som formentlig var stationsmester og trafikekspedienter) til opgave at, for standsende tog i Springforbi, at aktivere bomanlægget ved Trepilelågen, når toget afgik fra Springforbi (jeg har en instruks liggende et eller andet sted).
I 50´ene blev etableret nyt automatisk linjeblokanlæg Klampenborg-Skodsborg-Klampenborg. Der er det linjeblokanlæg der stadig findes.

Jeg husker fra min barndomstid, at der var en tunnel til gående og cyklister. Bommene var altid nede og blev kun åbnet i nogle timer om dagen, når der var ridende og (sjældent) biler. I øvrigt standsede, de tog der skulle standse altid uanset om der var passagerer eller ej. Derfor var mastesignal for billetsalgssteder ikke nødvendigt.
I 1948 var der 1 stm, 1 teksp 1 stbtj (T) og 1 pt i Springforbi-
I 1952 var der 1 stm, 1 teksp og 1 stbtj (B).

Hilsen Allan

I danskefilm.dk nævnes Ka' De li' østers ikke blandt de scener, der er optaget på Springforbi. Her er det kun Ung Leg fra 1956, der er medtaget.

Tilbage til Springforbi i danske film:
Herover den dramatiske scene, hvor den unge Klaus Pagh bliver stående på skinnerne ved Springforbi til et kort øjeblik før, S-maskinen kommer buldrende med sin Cl-stamme.

Imens ser pigerne til bag bommen med tilbageholdt åndedræt. Det er nummer to fra venstre, den onde Anne Werner Thomsen, der har lovet drengene, at den, der bliver stående længst på skinnerne, får et kys af pigen til venstre, den artige unge Ghita Nørby - i øvrigt til stor fortrydelse for Ghita Nørby.

Scenen udspilles angiveligt foran kiosken på Springforbi - telefon Bellevue 257 - men jeg har svært ved at se nøjagtigt, hvor toget befinder sig, og hvor scenen er optaget.
Kurven på det øverste billede indikerer imidlertid, at toget kommer fra nord, og at det er på vej mod Klampenborg - måske afstandsmærket kan give nogle en idé.
På filmen mener jeg også at have set en kilometersten i km 16,2.
Mere om filmen her:
https://danskefilm.dk/film.php?id=355
https://www.facebook.com/notes/forum-debat-om-danske-film/jens-due-vroldby-fort%C3%A6ll...

Flot researched indlæg. Tekst, billeder, links. Får straks lyst til at se filmen, måske ikke så meget pgra Springforbi, men handlingen minder om en leg, som florerede blandt mine ældre kammerater ved Hareskovbanen. Turde aldrig selv deltage, og gik derved glip af de onde pigers beundring.

Dette stationsskilt er 6. marts 2018 - i mere eller mindre ubemærkethed - blevet solgt på lauritz.com for 2.400 kr. + salær. Jeg gætter på, at Springforbi var udstyret med 6-8 stykker af dem. Ved nogen/kan nogen huske, om Danmarks Jernbanemuseum har ét af dem?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

Dette stationsskilt er 6. marts 2018 - i mere eller mindre ubemærkethed - blevet solgt på lauritz.com for 2.400 kr. + salær. Jeg gætter på, at Springforbi var udstyret med 6-8 stykker af dem. Ved nogen/kan nogen huske, om Danmarks Jernbanemuseum har ét af dem?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas,

Så vidt jeg husker, sad der et Springforbi-skilt monteret sammen med andre stationsskilte på loftsbjælkerne i museets afdeling i Sølvgade 40, så jeg formoder, at man har det i Odense. Navnet er jo ret egenartet.