Vamdrup Lokalhistoriske Arkiv har et herligt billede B12595, som viser et arbejdstog i gang i 1918 mellem Lunderskov og Vamdrup stationer.

Jeg har ikke kunnet finde den specifikke model har på siden, men det ligner et tog fabrikeret af Stephenson og hørende til DSB Litra H - serien.

Er det én af disse modeller (H37-H42), som nævnes der?

Hvad var opgaven for sådanne arbejdstog? Har der været et konkret større projekt i gang på linjen dette år?

Vamdrup Lokalhistoriske Arkiv har et herligt billede B12595, som viser et arbejdstog i gang i 1918 mellem Lunderskov og Vamdrup stationer.

Jeg har ikke kunnet finde den specifikke model har på siden, men det ligner et tog fabrikeret af Stephenson og hørende til DSB Litra H - serien.

Er det én af disse modeller (H37-H42), som nævnes der?

Hvad var opgaven for sådanne arbejdstog? Har der været et konkret større projekt i gang på linjen dette år?

Hejsa,

Billedet viser et entreprenørtog med primitive grusvogne, der typisk blev benyttet ved anlægsarbejder. Opgaven for et sådant arbejdstog var at transportere grus, hvilket ses af de mange arbejdere med skovle, som blev brugt til at læsse gruset af og på grusvognene.

Lokomotivet er ganske rigtig en af de nævnte Stephenson-maskiner, men ikke i DSB-regi, da skorstensbåndet og påskrifter på førerhuset mangler. H 42 blev i 1910 solgt til entreprenør Fibiger, og H 39 blev solgt til samme entreprenør i 1914.

I årene mellem 1910 og 1929, da Fibiger udrangerede den sidste af de to maskiner, deltog entreprenørfirmaet, så vidt jeg ved, i anlægget af følgende banestrækninger:
Års - Hvalpsund (åbnet 3. juli 1910)
Nykøbing Falster - Stubbekøbing (åbnet 26. maj 1911)
Rudkøbing - Bagenkop og Skrøbelev - Spodsbjerg (åbnet 5. oktober 1911)
Herning - Give (åbnet 1. januar 1914)
Dalby - Martofte (åbnet 26. februar 1914)
Grindsted - Brande (åbnet 1. november 1917)
Brande - Funder (åbnet 1. oktober 1920)
Skive - Spøttrup (åbnet 1. december 1924)
Ringsted - Hvalsø (åbnet 15. august 1925)
Hjørring - Hirtshals (åbnet 19. december 1925)

Strækninger fremhævet med fed var statsbaneanlæg.

På billedet ses, hvad der synes at være en statsbanemand ved siden af manden med hatten og det lyse tørklæde, mens manden på lokomotivet ikke er en statsbanemand. Ovenfor skråningen anes et trådhegn, som var en typisk statsbaneting. De fleste privatbaner var uindhegnede. Så vi har nok med et statsbanested at gøre.

Hvis det er fastslået, at billedet er fra 1918 og at toget har ”haft sit virke i Lunderskov eller Vamdrup”, så må man vel lokalt vide, hvorhenne billedet af toget er taget og kunne udpege stedet ret præcist. Ellers er billedteksten jo bare et postulat, og årstallet måske også. Selv skriver du jo, at billedet viser ”et arbejdstog i gang mellem Lunderskov og Vamdrup stationer”, så hvor er det konkret henne? Ved gennemsyn af 1954-luftfotos fra strækningen og de to stationer har jeg ikke kunnet finde en høj skråning ned til nogle spor (eller tidligere spor). Tværtimod virker egnen relativt flad, men det skal indrømmes, at jeg ikke samme kendskab til de lokale forhold langs banen, som andre måske har.

Dobbeltsporet mellem Lunderskov – Vamdrup blev først taget i brug i 1955, og sporudfletningen syd for Lunderskov, hvor der blev bygget sådanne skråninger, er anlagt i begyndelsen af 1950’erne. Så dér er det ikke.

Der var i 1918 ingen større projekter i gang i hverken Lunderskov eller Vamdrup eller imellem de to stationer. Stedet ligner med de to primitive, letbyggede spor heller ikke en banelinje, men snarere en grusgrav eller et stationsanlæg under bygning, med en høj skrænt. Den nærmeste statsbanegrusgrav til Vamdrup var Rolles Mølle Grusgrav mellem Ejstrup og Lunderskov, som var en større historie, men om Fibigers lokomotiver har kørt der, ved jeg ikke.

Hej.

Jeg har billedet som Rolles Mølle Grusgrav. Graven havde flere dele, og her er en del af den ældste grav allerede gjort pænt i stand.

Jeg skal tjekke mit arkiv, hvis jeg ellers har noget elektronisk, men først skal jeg lige tjekke Lundergårds Mose i forbindelse med et andet indlæg.

Mvh. BH

Hej igen.

Der var intet elektronisk i mit arkiv, og jeg kan pt. ikke her fra Frederiksberg nå arkivet. Det eneste jeg ha,r er en notits fra Togfløjten:

1866 åbnedes Rolles Mølle Ballastgrav, hvis sidespor udgik fra fri bane 3,5 km fra den senere Ejstrup Station. 1884 åbnedes et nyt sidespor 3,8 km fra Ejstrup til Rolles Mølle Grusgrav. Det første sidespor lå sandsynligvis endnu. Den nye sidespor kom efter doppeltsporsanlægget 1908 - 20, formentlig 1916/17 til at udgå fra det sydlige hovedspor mod Kolding. Grusgraven lukkedes 1937. Der var sikringsanlæg fra 1900.
Kilde: Togfløjten 2.2012.

Toget holder lige på grænsen af den gamle del af graven, hvis tilvoksede skråninger ses.

Jeg har desværre ikke noteret, hvor jeg har billedet fra, men det er ikke fra Vamdrup-arkivet.

Hvis jeg må skyde, er det enten anlæg af Den skæve bane eller anlæg af Vejle - Herning. På sidstnævnte bijobbede F&V med at køre brunkul fra Fasterholt, hvor F&V også gravede, til jyske havne. Kunne F&V have afleveret et læs brunkul i Kolding og så taget grusvogne med retur? I forvejen havde F&V grusgrav nord for Give og ved Fasterholt, men fra Give leveredes også grus til Vejle - Give, der jo skulle bygget om i forbindelse med forlængelsen til Herning (-Struer.) Det kneb faktisk med grus på egnen, der fortrinsvis bestod af hedesand. Derfor. Jeg har nylig konstateret, at ud over de to H-maskiner kørte den gamle "Kvik" fra Jung også ved Vejle - Herning-anlægget. Da jeg vist nok tidligere har offentliggjort Kviks meritter, så tilføj venligst gruskørsel ved baneanlægget omkring Give.

Mvh. BH