Vamdrup station - damplokomotiv F2 Borsig?
Vamdrup lokalhistoriske arkiv har flere billeder af rangerlokomotiver, som det kunne være godt at få lidt faglig hjælp til.
Der vises f.eks. på billede B1849 et lokomotiv, som o.1918 var kørt af sporet. Det kaldes en model F2 fra Borsigwerke, men det er ikke lykkedes mig at finde flere oplysninger om det her på jernbanen.dk, men det ligner en af modellerne F457 eller F468, men det er andre F-numre, er oplysningen "F2" på arkiv.dk forkert, og det er måske én af de andre F-lokomotiver, som ikke har billeder her på siden?
Muligvis er det identisk med det lokomotiv, som vises på billede B1730, hvor det o.1905 rangerer med vogne foran den danske side af banegården - her tales om 2 rangerlokomotiver, som var aktive samtidig ved stationen.
Ligeledes også billede B1810, hvor det o.1916 holder foran remisen på den danske side. Jeg kan forstå af mit andet spørgsmål om P917, at sidstnævnte billede ikke skal dateres o.1916 pga. vandtårnet, hvis den er blevet det pga. det vel at mærke.
Er der nogen, der kan hjælpe med detaljer omkring disse lokomotiver og gode bud på dateringen, eller bekræftelser på den eksisterende? Er der nogen, der ved mere om episoden, hvor toget kørte af sporet, eller ved, hvor der kan findes flere oplysninger om samme? I hvilket tidsrum kørte disse modeller på Vamdrup station?