Vamdrup station - damplokomotiv F2 Borsig?

af Henrik P. Jensen, 14/12 2017, 23:11 (2618 dage siden)

Vamdrup lokalhistoriske arkiv har flere billeder af rangerlokomotiver, som det kunne være godt at få lidt faglig hjælp til.

Der vises f.eks. på billede B1849 et lokomotiv, som o.1918 var kørt af sporet. Det kaldes en model F2 fra Borsigwerke, men det er ikke lykkedes mig at finde flere oplysninger om det her på jernbanen.dk, men det ligner en af modellerne F457 eller F468, men det er andre F-numre, er oplysningen "F2" på arkiv.dk forkert, og det er måske én af de andre F-lokomotiver, som ikke har billeder her på siden?

Muligvis er det identisk med det lokomotiv, som vises på billede B1730, hvor det o.1905 rangerer med vogne foran den danske side af banegården - her tales om 2 rangerlokomotiver, som var aktive samtidig ved stationen.

Ligeledes også billede B1810, hvor det o.1916 holder foran remisen på den danske side. Jeg kan forstå af mit andet spørgsmål om P917, at sidstnævnte billede ikke skal dateres o.1916 pga. vandtårnet, hvis den er blevet det pga. det vel at mærke.

Er der nogen, der kan hjælpe med detaljer omkring disse lokomotiver og gode bud på dateringen, eller bekræftelser på den eksisterende? Er der nogen, der ved mere om episoden, hvor toget kørte af sporet, eller ved, hvor der kan findes flere oplysninger om samme? I hvilket tidsrum kørte disse modeller på Vamdrup station?

Vamdrup station - damplokomotiv F2 Borsig?

af LBC, 15/12 2017, 09:02 (2617 dage siden) @ Henrik P. Jensen

Hej Henrik

Det er kun “F2” jeg kan hjælpe dig med:

Normalt skrives det F II, altså med romertal og dækker over 125 rangerlokomotiver i nummerrækkefølge 423 - 700.

Disse lokomotiver var udviklet på baggrund af F I nummer 61-64.

F III var “høj F” nummer 428-435.

F II nummer 457 - 470 blev bygget af Borsig i 1909.

Alle oplysninger kan findes på jernbanen.dk > DSB lokomotiver > DSB damplokomotiver. Her er litra skrevet “F (II)”

Vamdrup station - damplokomotiv F2 Borsig?

af Ole Lund Jensen, 16/12 2017, 18:13 (2616 dage siden) @ LBC

Der blev kun bygget 120 F II-maskiner i nummerserien 423-700 og ikke 125.

Med venlig hilsen

Ole Lund Jensen

Rangerlokomotiv litra ML
Rangerlokomotiv litra ML

I Jernbanebladet 1967 nr. 3 har vi fundet denne artikel om en ener på de danske skinner: rangerlokomotivet DSB ML 6, der blev bygget i foråret 1945 på Derby Works, som var de Britiske Statsbaners værksteder for det centrale distrikt.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak