Hej.

På en måde forstår jeg godt, at nogen hellere vil have noget dansk bag kalenderlågen. Det behøver det vel ikke at blive lettere af, men ok, du får noget gammelt dansk.

Du skal gætte en egn. Jeg vil være tilfreds med navnet på en dominerende virksomhed på egnen eller en jernbanestation på egnens udkant.

Bemærk, at navnet ikke er konfirmeret som f.eks. Odsherred eller Djursland, der er afsat på landkort.

Egnen havde baner fra Første Verdenskrig til efter Anden Verdenskrig.

Banerne havde følgende sporvidder:
1435 mm
900 mm
785 mm
700 mm
600 mm
De mange forskellige sporvidder skyldes flere store og små firmaer. Et par firmaer havde flere sporvidder, og et firma benyttede en privat entreprenør med en af de alternative sporvidder. Flerstrenget spor fandtes kun på et enkelt firmas værksted.

Fra det private normalspor kendes tre lokomotiver. Det ene lokomotiv var et forhenværende Statsbanelokomotiv, mens det andet startede sin karriere som privatbanelokomotiv. Det ene havde et drengenavn og det andet et pigenavn. Det tredje normalsporlokomotiv var hentet i udlandet.

Nu skulle du have nok at søge på.

Jeg vil vende tilbage med flere kryptiske oplysninger, hvis det skulle blive nødvendigt.

Lokomotivet på billedet har naturligvis ikke noget med sagen at gøre, for så ville løsningen være alt for let, og så alligevel kan billedet her bringe dig på sporet…….

Mvh. Bent.

Et skud i tågen på et privat normalspor: Nørre Smedeby Skærvefabrik.
Hov - det er jo ikke den 15. endnu - til gengæld er det første gang i år, jeg har et bud - og jeg har en god kalenderlåge på lager.

Kikkede lidt i industribanebogen for at se om svaret kunne lures, men det var ikke helt åbenlyst.
Vel var der en tabel med industrigren og sporvidde, men enten var der flere sporvidder end de nævnte eller også manglede en eller flere.
OK, tabellen have ikke 1435 mm spor, så den er holdt helt udenfor....

Det "sjove" er blot at hvis din tabel over sporvidder "vendes om", så passer den præcis med hyppigheden af anvendelsen.....altså, 600 mm var mest udbredt og med 700 mm. på 2.pladsen osv....

Godmorgen!
Ja jeg tror, at vi befinder os i Vestjylland, næsten så langt vestpå man
kan komme!
Med venlig hilsen
Thyge

Hej.

Nej, nej, nej og strengt taget nej.

Her er så lidt mere unødig viden, der måske alligevel kan give tip? Noget må der kunne søges på, selv om jeg har bestræbt mig på, at der ikke kommer svar direkte via en søgemaskine. Du drukner sikkert i alverdens reklamer som nu dem fra busvognmanden i Store Væmmelse.

Til sagen:
Et af firmaerne havde en gravemaskine, som lokalt kaldtes Thorsted Kirke.

Et af firmaerne udnyttede råstoffer på egnen, og firmaet var foregangsfirma for naturgenopretning, idet firmaet på eget initiativ jævnede gravene ud og plantede arealerne til.

Et af firmaerne handlede på værnemagtsauktionerne efter krigen. Her købte firmaet blandt andet et damplokomotiv, som efter nogle år byggedes om.

Omtalte damplokomotiv købtes sammen med nogle for Danmark exceptionelle vogne. Firmaet, der havde ejet vognene, havde formentlig ikke i dette tilfælde næppe arbejdet for Værnemagten, men fået materiellet eksproprieret. Det lykkedes firmaet at opspore deres forhenværende materiel og ovenikøbet at købe det tilbage i en byttehandel, hvor de gav fire mindre tipvogne for hver af deres exceptionelle vogne.

Egnens dominerende firma skiftede på et tidspunkt produkt, da tiden var løbet fra deres første produkt. Oliekrisen lukkede firmaet endelig, hvilket var ikke så lidt af et paradox.
Også med firmaet nye produktion havde man forregnet sig. Det råstof, man satsede på, viste sig ikke at være anvendeligt, så råstoffet måtte hentes langvejs fra. Den anlagte 600 mm bane kunne dog bruges til transport af et andet produkt. Adspurgt udtalte direktøren om den lange transportafstand: ”Om vi så skulle hente råstoffet med brevduer, ville det være en god forretning!”

Hm….. blev du klogere?

Det lokomotiv ejedes af den nævnte private entreprenør, der tilføjede en ny sporvidde til den mange, der var i forvejen. Lokomotivet ses også på en lokalitet, der ejedes af en af de omtalte firmaer, men er selvfølgelig ikke fotograferet lige på den søgte egn. Formentlig er billedet taget af Alfred Hansen.

Kan ske, at jeg inden 10 når endnu en mail, hvis det stadig efterspørges?

Mvh. BH.

Hej Bent

Du har leveret mange sjove oplysninger, som sætter gang i de små oppe i hovedet. Jeg vover et bud ved at sige Store Vildmose som gæt på egnens navn.

Søren Agerskov

Hej igen!
Jeg har så ændret opfattelse!
og satser på at ovennævnte firma, under krigen, og et stykke tid efter, fremstillede
briketter, måske brunkulsbriketter, og navnet havde noget med Fisk og vandløb at gøre
Med venlig hilsen
Thyge

Hej.

Siden sidst: nej og ja.

Selv om vi er på kanten af en løsning, får du sidste tip:

Jeg må igen erkende, at læsere af Tipvognen har gode kort på hånden, men vi skal langt tilbage.

Guldvangs bog må være skrevet, inden vi ved det, vi ved i dag. Derfor kan den dog godt være til hjælp.

Til at trække de såkaldt exceptionelle vogne havde Værnemagten beslaglagt privatbanelokomotiver i eget land. Sporvidden passede, og på grund af krigen var lokomotiverne arbejdsløse, da det, de var beregnet til, ikke var aktuelt under krigen. Derfor kunne de uden videre slæbes til Danmark.

De omtalte statsbane- og privatbanelokomotiver havde også andre navne, som de er bedre kendte under. Se ene refererer til vor historie, det andet til geografien, idet det var opkaldt efter en af første ejers stationer. Også det tredje udenlandske lokomotiv havde et drengenavn, der formentlig nok også var historisk?

På billedet fra Oksbølarkivet ses dels det omtalte privatbanelokomotiv, der ikke har noget med sagen at gøre, samt en af de exceptionelle vogne, som en kort overgang optrådte på den egn, du skal gætte.

Jeg kan medvirke til indkredsningen ved at oplyse, at der med vognene her nu formentlig kun er fire muligheder tilbage. Heraf har de to ofte været omtalt, men den tredje, du skal gætte, knap er så kendt, og den fjerde har jeg aldrig skrevet om, da den mulighed aldrig rigtig blev til noget, men det lokale lokalhistoriske arkiv har uden tvivl. Der er i hvert fald avisartikler, der følger det stort anlagte projekt og udfusningen og den efterfølgende retssag.

Mvh. BH.

Ralbanen ved Aggersund?

Mvh

Carsten

Hej.

For at være lidt mere nøjagtig:
Nej til Søren.
Nej til Carsten.
Ja, til Thyge.
Produktet holder og navnet som antydet i rebusform holder. Nærlæs altså Thyges svar. Jeg har en fornemmelse af, at Thyge ikke vil vinde?

Jeg begynder nu at uddybe alle de påstande, jeg er kommet med. Jernbanen.dk er nok ikke stor nok, så der kommer kun et kortfattet svar, mens et mere udførligt svar vil komme på min hjemmeside, når vi har en vinder.

Mvh. Bent.

Hej Alle

Tja Bent spiller os et Jule-pus

Kås Briketfabrik Nordjylland med tilhørende baner I div. moser samt normalspor...

Nordjylland

Ja så har Thyge jo svaret, Fiskbæk Briketfabrik?

Mvh

Carsten

Ja der er jo noget som hedder Fiskbæk, det er vel nærmest Midtjylland

Entreprenørerne Rathjens fra Nauenburg/Saale samt Carl Jensen synes at dukke op. Og dér, hvor Thyge nævner, kørte også 3-koblede O&K lokomotiver af samme type som HVBs "Vildmoselok", du indledte med.

M.v.h.
Niels

Det lokomotiv ejedes af den nævnte private entreprenør, der tilføjede en ny sporvidde til den mange, der var i forvejen. Lokomotivet ses også på en lokalitet, der ejedes af en af de omtalte firmaer, men er selvfølgelig ikke fotograferet lige på den søgte egn. Formentlig er billedet taget af Alfred Hansen.

Billedet er fra Lindvig Kulleje 1952 - 53, entrepr. Carl Jensen. Lokomotivet er jf. Mertes Lieferliste:

Jung D 1771/1912 50 PS - 6,86 t Bt 700 mm, 22.02.1912 Paul Cohrt, Aarhus - Vestjylands Mergel-Gesellschaft

M.v.h.
Niels

Tja Bent spiller os et Jule-pus

Kås Briketfabrik Nordjylland med tilhørende baner I div. moser samt normalspor...

Så mangler Bent da sporvidden 1200 mm i Lundergaards Mose.

M.v.h.
Niels

Hvad kørte på 1200mm?

Hvad kørte på 1200mm?

Maffei 3908/1914 og Henschel 17394/1919 plus et hjemmebygget lok, der ses på dette foto sammen med Maffei'en:

Billed fra Lundergårds mose med "Udholm" i baggrunden. Periode 1910 - 1930. Fotograf ukendt. Arkiv: Egnssamlingen, Saltum - Nummer B1087.

M.v.h.
Niels

Hold da op et flot foto... Er begge linier 1200mm?

Hold da op et flot foto... Er begge linier 1200mm?

Det går jeg ud fra; her ses det hjemmebyggede på samme spor som Henschel-loket:

Johannes Brix med damplokomotiv i Lundergårds mose. Periode 1910 - 1920. Fotograf ukendt. Arkiv: Egnssamlingen, Saltum - Nummer B6507.

I Mertes Lieferlisten angives såvel Henschel- som Maffei-lokomotivet med 1200 mm sporvidde.

PS: Det yderste venstre spor på forrige foto synes at være normalspor og kun egnet til heste som trækkraft.

M.v.h.
Niels

Hej.

Svaret var Fiskbæk. Da det strengt taget ikke er nogen egn, accepterer jeg Fiskbæk Briketfabrik og som station Herborg på Videbækbanen.

Geologer og erhvervsfolk i råstofsektoren omtalte Fiskbækegnen som egnen med Danmarks rigeste brunkulsleje. Mægtigheden var seks til syv meter brunkul. Til sammenligning har egnen vest for Köln 100 meter brunkul!

Da jeg omkring 1960 besøgte egnen, forhørte jeg mig først på Skjern Station og fik at vide, at der havde været privat sidespor til Fiskbæk Briketfabrik fra Videbækbanen. Det ledte jeg efter ved mit besøg, men fandt ingen spor af spor. Det viste sig senere, at der havde været spor fra Herborg, dog ikke til Fiskbæk Briketfabrik, men til Risdal Brunkulsleje under og lige efter Første Verdenskrig.

Lige en anden ting. Bay angiver, at et af Skagensbanens små damplokomotiver i 1000 mm gik til Rishøj Mergelselskab. Jeg eller for den sags skyld Guldvang har aldrig fundet dette mergelselskab. Kunne det tænkes, at det havde noget med Risdal at gøre? Tidspunkterne passer dog ikke, og det gør et mosebrug med et lignende navn syd for Grindsted heller ikke. Nogen der er klogere?

Hvis du vil vide mere, så se bentsbane.dk og klik dig ind i indholdsfortegnelsen, hvor jeg øverst har placeret Fiskbæk. Indlægget vil stå et par uger, inden det omarbejdes med fotos og flyttes. Der vil dog nok gå et par dage, inden bentsbane.dk er klar med Fiskbæk

Hvem vandt. Tja, Thyge antydede løsningen først. Carsten sendte løsningen helt konkret først. Jeg vil helst ikke spille Kirsten Giftkniv, så hvad siger reglerne?

Mvh. Bent.

PS. Ang. Niels' bilede. Hvis jeg ikke husker meget fejl, er banen, der forsvinder til venstre (kommer fra venstre,) Udholmbanen, der var normalsporet. Lundergårds Moses bane var 1200 mm. Udholmbanen var den, hvor hestene bøjede sporet, hvis de trådte på det. Jeg håber, at Niels uddyber disse baner?

Hej Bent!
Jeg kan ikke få de 3 normalsporede loko til at passe, med noget i nærheden af Fiskbæk!
vil du godt uddybe det?
På et tidspunkt mente jeg ,at at kunne huske at Fiskbæk briketfabrik ,havde haft en grav i nærheden af sporet
fra Ringkøbing imod nordøst ( nogen steder angivet som Rindum) men i nærheden af Torsted!
( der er iøvrigt et sted i nærheden der hedder Ristofte!) men kunne ikke finde det i mit arkiv !
så jeg holdt mund!
Med venlig hilsen

Thyge

Hej.

Tak for svar. Tja. Jeg skriver mig det bag øret sammen med de andre teorier. Førs eller siden er der noget, der passer.

Til dit andet spørgsmål: Jo. Det var egentlig tanken at gøre det på hjemmesiden, men lige den sag kan godt rummes i jernbanen.dk. Men først Udholm. Jeg har Niels' billede her:
Egnssamlingen, Saltum B1087
http://arkiv.dk/vis/3064873
Tørvemassen køres til fabrikken. Billede fra Lundergårds mose med "Udholm" i baggrunden.
Man ser sporet formentlig fra Udholm. Det var normalsporet og krydsende Lundergårds formentlig 1200 mm spor med Maffei 3908/1914. Udholmbanen var udlagt med stangjern til hestedrift, men på det seneste har der været efterretninger om et hjemmelavet lok. Det er sikkert det, der ses her? Kan være Smith & Mygind 104 /1875.

Yderligere i Tipvognen (naturligvis) - en artikel af Peter Andersen.

Og så normalsporet.....

Mvh. BH.

Det er ikke Fiskbæk, du skal have fat i, men forgængere, Risdal Brunkulsleje.

Først den med drengenavnet og det historiske navn:
Fletcher 141/1875. 1435 mm. 32,7 m². 8,5 atm. Navn: Svend senere Skjold. Nummer: 82.
1875 - 1913 DSB M 82.
1913 - 13 Anlæg af Hjørring - Hørby Banen for Petri & Haugsted.
1913 Baneanlæg mellem Glejbjerg og Grindsted for Petri & Haugsted.
1918 Anlæg af Hørve - Værslev Jernbane for Petri & Haugsted.
1919 - 20 Jernbaneanlæg mellem Skjern og Videbæk for Carl Jensen.
1920 - 22 Brunkulskørsel i Risdal Brunkulsleje for Henriksen & Kähler og Wright,
Thomsen & Larsen.
? Anlæg af Hirtshalsbanen for Stürup & Prosch-Jensen.
1924 - 26 Sporlægningen på Midtsjællandsbanen ved Hvalsø mellem Hvalsø og Ringsted
for Stürup & Prosch-Jensen.
1933 Udrangeret.
Bemærkninger
Ny kedel 1894. I følge anden kilde var lokomotivet M 83. Lokoet havde støbt navneplade med navnet Skjold allerede 1919. Om CJ vanen tro havde lejet det, vides ikke. Også Krauss 6989/1915 i Hedehusene bar navnet “Skjold”. Ejerforholdene mellem 1919 og 22 er usikre, men i Risdal var det formentlig H&K. Hirtshalsbanen åbnede 18.12.1925.

Og så den udenlandske:
Fox Walker 154/1873. 1435 mm. 0C0T. Navn: Carl IX. og Kalle. Nr.: 3.
1873 Leveret som ny til entreprenørfirmaet Jackson & Bage til anlæg af NKJ.
18?? - ?? Nora - Karlskoga Järnväg 3, Carl IX.
1??? - 1909 Nora Bergslags Järnväg 3.
1909 Solgt af NBJ til Såbye & Lerche.
1909 - 11 Anlæg af Varberg - Ätrans Järnväg for Såbye & Lerche.
1914 - 17 Anlæg af Borås - Ulricehamn Järnväg for Såbye & Lerche.
1917 - 20 Virksomhed ukendt.
1920 Brunkulstransporter i og fra Risdal brunkulsleje for Wright, Thomsen & Larsen
og Henriksen & Kähler.
1920 Hensat for Wright, Thomsen & Larsen og Henriksen & Kähler.
Bemærkninger
Lokomotivfabrikken, der er ukendt i Danmark, hedder Fox, Walker & Co., Bristol. Årstal for skifte fra entreprenør til NKJ og videre til NBJ kendes ikke. Nummeret er i nogle kilder angivet til 6 i stedet for 3. Anlægget af Varberg - Ätran Järnväg begyndte 1908. Her vides lokomotivet at have deltaget, men de to andre kontrakter kun er formodede. Wright, Thomsen & Larsen ændrede kort efter 1920 navn til Wright, Thomsen & Kier. Lokomotivet er formentlig ophugget efter hensættelsen. Lokomotivet leveredes med runde vinduer i førerhusets front. Senere, senest 1909 fik det nyt førerhus med firekantede vinduer og desuden svensk gnistfang.

Her den med pigenavnet:
Krauss 226/1872. 1435 mm. 27,8 m². 10 atm. Navn: “Clara”, senere “Harboør”.
1872 - 74 Ukendt arbejde i Tyskland for Baugeschellschaft Plessner, Berlin
1874 Anlæg af Roskilde - Kalundborg for Gedalia.
1875 - 78 Lokoet er hensat for boet efter Gedalia.
1874 Jernbaneanlæg mellem Holstebro og Esbjerg for Lauritz Petersen, Gedalia & David.
1878 - 79 Anlæg af Vemb - Lemvig Jernbane for Lauritz Petersen & Wätzold.
1879 - 89 VLJ 3, Harboør.
1889 - 93 Anlæg af Vejle - Give Jernbanen for Glud & Werner.
1993 Ukendt arbejde i Nr. Sundby for ukendt ejer.
1897 Jernbaneanlæg mellem Frederikshavn og Nr. Sundby på FFJ for ukendt firma.
1899 Jernbaneanlæg mellem Tjørntved og Tølløse på HTJ for Werner, Winkel & Madsen.
1902 Anlæg af Sorø - Vedde ved Tulsø 1902 for Werner, Winkel & Madsen.
1906 - 09 Gruskørsel i Langebjerg Grusgrav på KSB.
1912 - 14 Anlæg af Give - Herning for Fibiger & Villefrance.
1914 - 17 Anlæg af Bramminge - Grindsted for Fibiger & Villefrance.
1917 Anlæg af DSB-sidespor til brunkulsleje i Troldhede for Fibiger & Villefrance.
1917 - 20 Brunkulstransporter i Fasterholt Brunkulsleje for Fibiger & Villefrance.
1920 - 21 Brunkulstransporter i Risdal Brunkulsleje for Wright, Thomsen & Kier og Henriksen & Kähler.
1927 Ukendt arbejde i København for Andersen & Cordes.
Bemærkninger
PA mener byggeår 1874. Årstallet 1874 kan være 1873 eller eventuelt 72, men næppe 1875 eller senere. Lauritz Petersen, Gedalia & David ændredes hurtigt til Lauritz Petersen, Gedalia & Anton Michelsen. Gedalia går fallit 1875. Kalundborgbanen var 1870 – 74. Oprindelig mente forskerne, at VLJ 3 var et helt andet loko (Hanomag 1440). Ukendt kilde opgiver formentlig fejlagtigt 1890 hensat i Lemvig af lokomotivhandler Anders Vang og videre 1890 - 91 ombygning af Helsingør station og anlæg af færgehavn for Glud, Werner & Winkel. Også en kontrakt Espergærde - Helsingør har formentlig fejlagtigt været nævnt. Det er uklart om Wright, Thomsen & Kier og Henriksen & Kähler ejede lokoet eller havde lejet det. HTJ-anlæg kan være 1900 eller 1899 - 1900 eventuelt til 1901. Lokomotivet meldes 16.09.1893 udgået til Nr. Sundby. Nr. Sundby - Fjerritslev åbnede 1897 og Nr. Sundby - Frederikshavn åbnede1899.

Af 900 mm lokomotiverne er kun et elektronisk:
Henschel 10454/1911. 900 mm. 41 m². 12 atm. Type: Helfmann. 160 hk. Vægt: 19,4 t.
1911 Leveret som ny til R. Schneider, Berlin.
1911 - 4? Ukendt tysk ejer.
1943 - 44 Gruskørsel for Værnemagten i Oksbøl for OT.
1944 - 45 Gruskørsel for Værnemagten på Aggersund - Kollerup Strand for OT.
1945 Hensat med salg for øje.
194? - 53 Overjordstransporter i leje 32 i Fiskbæk for Fiskbæk Briketfabrik.
1953 Ombygget til motorlokomotiv for Fiskbæk Briketfabrik.
Bemærkninger
Byggenummeret kendes kun som 1045? 10450 til 10455 opgives i nyere litteratur alle med 900 mm sporvidde og af typen Helfmann! Fra gammel tid har vi kun kendt 10454 og derfor valgt den, men det er ikke sikkert mere.

Beklager, at mine formateringer røg. (Tabuleringer.)

Hej Bent !
Tak for redegørelsen!
Går ud fra at Carsten tager den næste runde ?

Med venlig hilsen
Thyge 1

Hej Thyge

Ja det gør jeg gerne, men det var nu dig der bragte mig på sporet

Her er et billede fra Fiskbæk:

I graven ses et Kastrup-lokomotiv.

Billedet er nappet på KB-luftfoto hvor der er flere fotos fra området.

Med venlig hilsen

Carsten

Hej.

Luftfotoet viser med en Kastrup nok tiden fra før 900 mm sporet og før, gravemaskinen forsynedes med transportbånd til overjordstransport; thi da var graven smallere. Det største gravemaskine er nok den forhenværende Hedeselskabs mergelgravemaskine kaldet Thorsted kirke. Jeg nåede at se den hensat, men så stor synes jeg heller ikke den var. Så var maskinen i Klåbygård mere imponerende!

Mvh. BH.