Hvem og hvordan blev dørene lukket før vi dørlukning med trykluft styret af fg togfører?

Med rugbrødsmotorer.

Mvh

Carsten

Hvem og hvordan blev dørene lukket før vi dørlukning med trykluft styret af fg togfører?

.
Man kan nærmest sammenligne det med, når du lukker en af dørene derhjemme eller din bildør.

Hej

Inden dørlukning blev fjernbetjent (lokomotivføreren), var det togføren og togbetjentene der havde opgaven med at lukke og sikre dørene inden afgang.
Tag evt.en tur med et veterantog ved en “rigtig” veteranbane der kører efter “de gamle” regler, f.eks. MHVJ, Bandholm, Sfvj, med flere.

Jeg husker selv følgende oplevelse fra 70'erne:

Når intercitytoget bestående af lokomotiv+4 overførselsvogne+1-2 lokale vogne fra Nyborg kom ud på de tynde strækninger i Jylland, f.eks. mod Herning-Struer, var togføreren ofte alene. Så kunne det godt tage sin tid at skridte en stamme på 6 vogne af og lukke dørene. Selv på de små landstationer kunne det tage et par minutter, inden togføreren kunne fløjte afgang.

Søren Agerskov

Helt galt var det før Bn-vognenes tid på Nord- og Kystbanen. Sådan et tog med fem-seks Cl-vogne med hver fire døre krævede lidt af togfører og togbetjent. Dørene skulle ikke bare smækkes, de skulle også låses ( låsehåndtaget skulle drejes)! Generelt var danske rejsende ikke så godt opdragede som de svenske eller tyske. I Sverige blev der altid lige før afgang kaldt ud: "Tåg mot Stockholm, tag plats, var god stäng dörrarna"! Og den opfordring blev som regel fulgt. Det samme gjorde sig gældende i Tyskland, men som sagt var det ikke tilfældet i Danmark, måske en forskel i temperament.

Ja, og togføreren sluttede som regel dørlukningen omkring der hvor tjenestekupeen var.

Hvis der er nogen der gerne vil genopleve de gode gamle dage, så kom en tur herover til England.

I forrige uge var jeg et smut i Reading. Jeg var med et af de mange IC125 diesel trukne tog der kører vestpå fra Paddington. Det var både en hurtig og behagelig rejse hvor de efterhånden gamle BR Mk III vogne stadigvæk gør sig godt med hensyn til passagerkomfort. På et væsentligt punkt er de dog meget bagefter og det er dørene.

Der er ingen automatisk dørlukning hvilket betyder at tog personalet i samarbejde med stations personalet ofte må sørge for lukning af døre (der er typisk 8 vogne i et tog). For snart en del år siden fik alle Mk III vogne dog eftermonteret automatiske dørlåse. Det skete efter en række triste ulykker, flere med dødelig udgang, hvor passagerer havde forsøgt at springe af eller på toget mens det kørte. Der havde også været episoder, hvor det mentes, at dørene havde åbnet sig selv under kørslen.

Det mest fjollede ved Mk III vognene er dog, at man ved udstigning først skal hive dørvinduet ned og derefter række hånden ud for at få fat i det udvendige håndtag. Det er for de fleste en ret akavet bevægelse og for en del ældre og børn umuligt. I tillæg har man så problemet, at dørvinduet ofte står åbent, når toget kører videre med deraf følgende træk ned gennem vognen.

Det er der mange designere der har moret sig over gennem årene - her blot et tilfældigt eksempel:http://lukehalliwell.wordpress.com/2010/08/08/horrible-doors-on-british-trains/

mvh
Hans Peter

Hvis der er nogen der gerne vil genopleve de gode gamle dage, så kom en tur herover til England.

I forrige uge var jeg et smut i Reading. Jeg var med et af de mange IC125 diesel trukne tog der kører vestpå fra Paddington. Det var både en hurtig og behagelig rejse hvor de efterhånden gamle BR Mk III vogne stadigvæk gør sig godt med hensyn til passagerkomfort. På et væsentligt punkt er de dog meget bagefter og det er dørene.

Der er ingen automatisk dørlukning hvilket betyder at tog personalet i samarbejde med stations personalet ofte må sørge for lukning af døre (der er typisk 8 vogne i et tog). For snart en del år siden fik alle Mk III vogne dog eftermonteret automatiske dørlåse. Det skete efter en række triste ulykker, flere med dødelig udgang, hvor passagerer havde forsøgt at springe af eller på toget mens det kørte. Der havde også været episoder, hvor det mentes, at dørene havde åbnet sig selv under kørslen.

Det mest fjollede ved Mk III vognene er dog, at man ved udstigning først skal hive dørvinduet ned og derefter række hånden ud for at få fat i det udvendige håndtag. Det er for de fleste en ret akavet bevægelse og for en del ældre og børn umuligt. I tillæg har man så problemet, at dørvinduet ofte står åbent, når toget kører videre med deraf følgende træk ned gennem vognen.

Det er der mange designere der har moret sig over gennem årene - her blot et tilfældigt eksempel:http://lukehalliwell.wordpress.com/2010/08/08/horrible-doors-on-british-trains/

mvh
Hans Peter

De sidste sovevogne vi havde i indenlandsk trafik var jo ex BR mkIII

Havde de også det tossede arrangement med at vinduerne skulle åbnes for at dørene kunne åbnes indefra (via det udvendige håndtag?)

Af samme årsag brugte man slet ikke dørene i sovevognene, adgang til WL var gennem den tilstødende vogns (Bc) døre, der jo var helt almindelige. Desuden havde de engelske WL jo også det britiske fritrumsprofil, hvad der bevirkede, at afstanden mellem dørene og perronkanten blev alt for stor.