Avatar

Kalenderlåge nr. 10 - 2017

af VVGJM2, 10/12 2017, 11:13 (2622 dage siden)

Tak for stafetten. Vi skal kigge lidt på et historisk foto - det er jo det jernbanehistoriske forum:

[image]

Vi skal vide:

  • Baneforvaltning
  • Lokomotivets litra og nummer på optagelsestidspunktet
  • Navnet på stationen, hvor toget er på vej ind.

Jeg er sikker på, at det skrappe herreværelse, ikke behøver nogen form for hjælp, så god gættelyst.

//Nielsen

Avatar

Kalenderlåge nr. 10 - 2017

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 10/12 2017, 11:22 (2622 dage siden) @ VVGJM2

Vi skal vide:

  • Baneforvaltning
  • Lokomotivets litra og nummer på optagelsestidspunktet
  • Navnet på stationen, hvor toget er på vej ind.

Jeg er sikker på, at det skrappe herreværelse, ikke behøver nogen form for hjælp, så god gættelyst.

Tak for tilliden! Vi skal vel være glade for at du ikke også ville vide lokoførerens skonummer? :-)
Duk og væk

Avatar

Kalenderlåge nr. 10 - 2017

af VVGJM2, 10/12 2017, 11:48 (2622 dage siden) @ Michael Deichmann

I og med vi ved hvem lokoføreren er, så var det på bruttolisten over spørgsmål....:-D

Kalenderlåge nr. 10 - 2017

af UTJ, 10/12 2017, 11:29 (2622 dage siden) @ VVGJM2

runde vinduer - bygget i 1868, formentlig "dublet" i forhold til et lidt større lokomotiv på et museum, men det andet lok er bygget i 1869.........

Efter den havde det nummer som der fiskes efter havde den først nummer 39 og straks derefter nummer 40.......

Banen var jo nok for store deles vedkommende beliggende i en ådal, men blev forlænget ud over hedefladen forbi det der senere blev hjemsted for en større legetøjsproducent.

Kalenderlåge nr. 10 - 2017

af Niels Munch, 10/12 2017, 12:05 (2622 dage siden) @ VVGJM2

Hej Nielsen,

Ravning?

M.v.h.
Niels

Kalenderlåge nr. 10 - 2017

af Niels Munch, 10/12 2017, 12:29 (2622 dage siden) @ VVGJM2

..... og måske billedet er taget af pressefotograf Oskar Jensen, som dette:

[image]Lokomotiv på Vejle-Vandel-Grindsted Jernbanen, ca. 1947. Fotograf: Oskar Jensen. Arkiv: Vejle Stadsarkiv - Nummer: B56946.

M.v.h.
Niels

Avatar

Kalenderlåge nr. 10 - 2017

af VVGJM2, 10/12 2017, 12:40 (2622 dage siden) @ Niels Munch

... måske endda samme dag. Vi ved, at Oscar Jensen har taget fotos til en artikel om banen/lokomotivet i Vejle Amts Avis 2. juni 1942 (bl. a. gengivet i “Nyttige Mennesker” ISBN 978-87-91434-49-5) og en artikel i Billed-bladet 20. marts 1945. Gættebilledet er fra sidstnævnte.

Svarene er:

1: VVGJ
2: Nr. 4 (DSB H 40, der i dag står på jernbanemuseet)
3: Ravning.

Hvem skal så have stafetten? UTJ mere end indikerede svarene på spg 1 og 2, mens Niels var præcis på no. 3.

Vi kunne jo lade det komme an på et supplerende spørgsmål til billedet. Hvad siger herreværelset?

//Nielsen

Kalenderlåge nr. 10 - 2017

af Niels Munch, 10/12 2017, 12:49 (2622 dage siden) @ VVGJM2

Gerne et supplerende spørgsmål!

M.v.h.
Niels

Avatar

Kalenderlåge nr. 10 - 2017

af VVGJM2, 10/12 2017, 13:22 (2622 dage siden) @ Niels Munch

OK, vi afgør det med et supplerende spørgsmål:

Ravning station havde i fire årtier været bestyret af den navnkundige Marie Olsen. Hun kom til Ravning i 1899 efter at have været ekspeditrice på Bindeballe station fra banens åbning i september 1897. Hendes flytning fra den ene øde beliggende station til den anden skyldes helt sikkert, at indtægten på Ravning station dermed hendes provisionsaflønning var større. Marie Olsen gik på pension som 70 årig den 1. november 1941.

På billedet ser vi Marie Olsens afløser stå og vente på toget. Hun var kun på stationen frem til udgangen af november 1946. Nu er spørgsmålet hvad ekspeditricen på billedet hedder? Er der flere bud indenfor den samme time, så går stafetten til den, som har fornavnet med!

Nå ja, Michael Deichmann vil jo gerne, at vi har biometriske og andre detaljer med. Jeg kan derfor oplyse, at ekspeditricen er født 15. juni 1916 (hvis det er en hjælp).

//Nielsen

Kalenderlåge nr. 10 - 2017

af Niels Munch, 10/12 2017, 13:36 (2622 dage siden) @ VVGJM2

Aaaargh - hvor er nu min Vandelbanebog ....... Her!

Maren Johanne Vesterholm?

[image]Skolebillede Nørup Skole 1924. Lokalhistorisk Arkiv for Nørup Sogn - Nummer B316.

".....
Tredje række fra venstre:
1. Maren Johanne Jørgensen, Sødover mark. gift Vesterholm
....."


M.v.h.
Niels

Kalenderlåge nr. 10 - 2017

af Carsten, Valby, 10/12 2017, 14:12 (2622 dage siden) @ Niels Munch

Datter af boelsmand Rasmus Jørgensen og Petrea Jørgensen.

Mvh

Carsten

Kalenderlåge nr. 10 - 2017

af Niels Munch, 10/12 2017, 14:19 (2622 dage siden) @ Carsten

Datter af boelsmand Rasmus Jørgensen og Petrea Jørgensen.


Hehe - tættere på skonummer kommer vi næppe .....

Kalenderlåge nr. 10 - 2017

af UTJ, 10/12 2017, 14:34 (2622 dage siden) @ Niels Munch

Jeg skal ikke have den heller.....jeg har ingen dubletter at dele ud af ;-)

Kalenderlåge nr. 10 - 2017

af Carsten, Valby, 10/12 2017, 14:35 (2622 dage siden) @ Niels Munch


Hehe - tættere på skonummer kommer vi næppe .....

Det skulle da lige være hendes konfirmation i Nørup Kirke d. 5. Oktober 1930...
:-)

Kalenderlåge nr. 10 - 2017

af Niels Munch, 10/12 2017, 14:51 (2622 dage siden) @ Carsten

Hehe - tættere på skonummer kommer vi næppe .....


Det skulle da lige være hendes konfirmation i Nørup Kirke d. 5. Oktober 1930...


..... eller hendes deltagelse i "skoleudflugten med Nørup Skole 1930; skoleudflugten gik til Dybbøl Mølle. Turen foregik med tog fra Vejle. Udover elever deltog lærer Jensen og hans kone, samt enkelte forældre."

M.v.h.
Niels

Avatar

Kalenderlåge nr. 10 - 2017

af VVGJM2, 10/12 2017, 18:44 (2622 dage siden) @ Niels Munch

Niels har stafetten.

Tak for indsatsen. Nu er det ikke meget vi ikke ved om Maren J. Vesterholm, som er det rigtige svar på spørgsmålet. Det var egentlig unødvendigt, at nørde omkring Ravning stations ekspeditrice, da UTJ frasagde sig retten til stafetten.

Vi afslutter dagens kalenderlåge med et billede af Maren J. Vesterholm (og en del af VVGJ nr. 4's fabriksplade)

[image]

Bemærk i øvrigt svinfolden og -rampen i baggrunden. Svin var en af stationens store godsarktikler.

God søndag aften.

//Nielsen

Kalenderlåge nr. 10 - 2017

af Niels Munch, 10/12 2017, 19:49 (2622 dage siden) @ VVGJM2

Jeg takker ydmygt for stafetten og vil efter bedste evne søge at videreføre julespøgen.

[image]

Tak for en fin gætter!
Niels

Avatar

Kalenderlåge nr. 10 - 2017

af T. Rithmester @, Struer, 10/12 2017, 21:29 (2622 dage siden) @ VVGJM2

Indenfor i stationsbygningen i Ravning findes en lille model af stationen.

[image]Model af Ravning station, 15. juli 2017 (thr)

[image]Ravning station, 15. juli 2017 (thr)

Kalenderlåge nr. 10 - 2017

af Jens Bruun-Petersen, 11/12 2017, 13:41 (2621 dage siden) @ T. Rithmester

På modellen af Ravning station ser krydsningssporet måske lidt kort ud. Men jeg havde engang en plan over Bindeballe station, og dér var krydsningssporet ret præcis 90 m. Det svarer godt til ca. 1 m i 1:87. Originalplanen er nu udstillet på Bindeballe station, hvor man selv kan måle efter.

Den nævnte plan over Bindeballe station stammer fra nogle papirer fra Kalvehavebanen. Denne bane var oprindelig tænkt bygget med stationer som på VVJ. Det endte med, at stationsbygningerne blev lidt anderledes.

Venlig hilsen
Jens

Kalenderlåge nr. 10 - 2017

af Niels Munch, 11/12 2017, 14:12 (2621 dage siden) @ Jens Bruun-Petersen

Jf. Vandelbanebogen, som jeg jo fik fundet frem :-), var Ravning indledningsvis forsynet med et stikspor, som dog i 1901 blev udvidet til at være et omløbsspor på små 160 m.

Bedste hilsener
Niels

Indsend billeder

Danske privatbaner

Læs historien om:
Amagerbanen
DSB D821

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak