Hej.
Ja, vi er i Mali.
Ved fotografens besøg i 2010 tog han et billede af et lokomotiv. Det var af indisk oprindelse. Inderne havde i vid udstrækning bygget store dele af deres meterspor om til bredspor og fået en masse lokomotiver til overs. Disse er så afhændet blandt andet til Mali. Jeg skal se, om jeg hjemme kan finde fotoet og så enten lægge det ud på siden her eller måske begå et indlæg på min hjemmeside. Denne rummer nemlig ret meget mere end jernbanen.dk
Det var ganske rigtigt Fakse Jernbane, der var første ejer af det viste lokomotiv. Den andet der senere blev omtalt, havnede på Borkum i Tyskland.
Carsten bragte Timbuktu på banen. Denne by ligger også i Mali. Det var der Joachim von And i min bardom ofte tog hen! Også min datter købte, da hun var ung en enkeltbillet til Timbuktu, men nåede dengang aldrig frem, da hun havde valgt kano, men de indfødte opdagede pludselig flodheste i Nigerfloder foran kanoen, og da flodhestene ikke ville flytte sig, sluttede turen på bredden langt fra Timbuktu.
Så bragte jeg motorløbet Paris - Dakar på banen. Løbet førte i sin tid forbi byen, hvor lokomotivet i 2010 var rangermaskine.
Lidt flere data sikkert i uddrag fra Tipvognen:
Lokomotivet er Schöma 3574/1974. Type CFL 200 DA. Til 1983 kørte det som Fakse Kalkværk 9 på 785 mm spor.
Da banedriften blev opgivet 1983, solgtes lokomotivet tilbage til Schöma, der istandsatte det og solgte det til ECBM, Entreprises de Construction du Barrage de Manantali, hvor det var det tyske entreprenørfirma, Züblin, der stod for købet af lokomotivet. Forinden var det blevet omsporet til 1000 mm, idet det blev indsat på banegården i Mahina, hvor det rangerede med jernbanevogne med containere og andet ankommet entreprenørgrej. Da der stadig ikke er farbar landevej hele vejen til havnen i Dakar i Senegal, benyttedes jernbanen, selv om hovedparten af Malis handel går med lastbiler over Elfenbenskysten - i hvert fald, når der ikke er uro der. Lokomotivet er i øvrigt, så vidt jeg kan se, stadig mærket med ECBMs hvide klistermærke.
Efter dæmningens færdiggørelse omkring 1990 solgte entreprenørerne lokomotivet til bygherren OMVS, Organisation pour la Mise en Valeur du Fleuve Senegal. Hvad dette overrislingselskab bruger lokomotivet til, vides ikke. Selskabet arbejde også på at gøre Senegal sejlbar, men det projekt er opgivet.
Det er muligt, at lokomotivet på de tyve forgangne år er afhændet til Statsbanen? Det så ikke ud til at have kørt, siden ukrudtet spirede, hvilket i landets klima går temmelig hurtigt, men på den anden side var det i god stand og anvendtes uden tvivl lejlighedsvis.
Malis jernbaner hedder CFM, Chemins de Fer du Mali. Betegnelsen RCMF er også set på engelsk. Der er kun en linje fra grænsen til hovedstaden Bamako og videre til Koulikoro ved Nigerfloden. På den sidste del øst for hovedstaden Bamako køres kun med gods. I fransk tid hed banen Chemins de Fer Dakar - Niger. Nu er banerne statsejede og delt i en malinesisk del og en senegalinesisk del, SMCS Societe National de Chemins de Fer du Senegal.
Hvem blev vinder af stafetten?
Mvh. BH