D 816 i Ikast i 1956 med tog retning Silkeborg, foto

af Claus E. Hansen, 2/12 2017, 20:15 (2630 dage siden)

Et foto jeg lige har fået fat i, fotografen er ukendt, men der skulle ikke være problemer med ophavsrettigheder nu. Måske der er nogen der kan gennemskue oprangeringen, eller i hvert fald en del af den?

Mvh
Claus

[image]

D 816 i Ikast i 1960 (?) med tog retning Silkeborg

af Ole Lund Jensen, 2/12 2017, 22:25 (2630 dage siden) @ Claus E. Hansen

Jeg har en kopi af samme billede, som er taget af nu afdøde Søren Peter Laursen, der i mange år var trafikassistent og senere overtrafikassistent ved DSB, og som tillige var med til at etablere MHVJ og i en periode var veteranbanens driftsbestyrer. Bag på min kopi har jeg skrevet, at billedet er taget i eftersommeren eller efteråret 1960, meeeeen Søren Peter gjorde ikke fotonotater og har nok bare oplyst mig dette tidspunkt, fordi kan mente at kunne huske hvornår han var på afløsning i Ikast; så 100% sikker kan jeg ikke være.

Med venlig hilsen

Ole Lund Jensen

D 816 i Ikast i 1960 (?) med tog retning Silkeborg

af Claus E. Hansen, 3/12 2017, 22:46 (2629 dage siden) @ Ole Lund Jensen

Kørte der D-maskiner helt til 1960 på Silkeborgbanen? De forsvandt jo i 1959 helt fra Fyn. Så tror at 1956 er mere sandsynligt, ikke mindst pga. den oprangering der ses. Foto er i øvrigt købt på en internetauktion.

Mvh
Claus

D 816 i Ikast i 1960 (?) med tog retning Silkeborg

af Steffen Dresler, 4/12 2017, 10:57 (2628 dage siden) @ Claus E. Hansen

Go´formiddag til alle

Den omtalte D IV nr. 816 var efter krigen og frem til dets hensætning en Brande maskine.

Pr. 31. marts 1954 så det således ud i Brande:

- Fast tur: 811, 812, 813, 815, 816 og 817
- Reserve: 814, 847, 849 og 850

Pr. 30. juni 1954 så det således ud i Brande:

Brande havde 10 D i tur, D IV nr. 811, 812, 813, 814, 815, 816, 817, 847, 849 og 850. De kørte person- og godstog på strækningerne til Fredericia, Herning-Struer, Randers, Bramming-Esbjerg. En dobbelttur fra Randers til Struer i togene 355 og 380 på hverdage. D-maskinerne kørte nu også brunkulstog til Esbjerg til kraftværket dér og godstog Esbjerg-Randers. Fra 1955 og frem til 1961 køres brunkulstog fra Ejstrupholm/Fasterholt og til Aarhus.

Pr. 3. oktober 1954 var situationen i Brande ændret således:

Brande havde nu 6 D, heri blandt 816, for tog Bramminge-Brande-Randers, Randers-Struer, Brande-Fredericia.

Pr. 31. marts 1960 så det således ud i Brande:

Brande I fast tur nr. 816, 817 og 848 og i Reserve 803 og 849.

DSB litra D IV nr. 816 blev hensat den 16. juni 1960 og udtørret samme måned.

Men som i alle andre tilfælde var der regler og alligevel blev der foretaget ændringer når nødvendigt, herunder også kørsel på andre strækninger end normalt planlagt.

Billedet kan således IKKE være efter 16. juni 1960.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: I øvrigt er informationerne fra den i sidste uge udkommende helt nye bog ”DSB litra D, Statsbanernes universallokomotiv gennem mere end 50 år” fra Tpt (Lokomotivet) ISBN 978-87-999181-1-9.

Svenska-lok

Jernbanebøger

Københavns Hovedbanegård 1969

Københavns Hovedbanegård 1969. Pris 170 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak