![Avatar](images/avatars/27_1716721396.jpg)
Definition på godsstation
Ja det var nogle tynde definitioner.
Godsstation var en term jeg faldt over
Lad os bare lege videre. Jeg vover et udkast til en definition på en godsstation.
En station er en godsstation, når den opfylder alle disse tre kriterier:
1) Godsstationen skal i sikkerhedsmæssig henseende være en selvstændig station
2) Godsstationen skal som minimum ekspedere vognladningsgods og kunderne skal kunne afsende og modtage vognladningsvise forsendelser på godsstationen
3) Eventuelle passagertog, der passerer stationen, udveksler ikke passagerer på godsstationen
[Man er velkommen til at skyde udkastet til definition ned, ændre, præcisere osv. osv].
Hvis udkastet til definition holder vand, vil jeg mene at - i Københavnsområdet - Københavns Godsbanegård og Vigerslev i hele eller dele af deres levetid levede op til udkastet til definition. Andre?
Bevæger vi os væk fra København, vil jeg mene, at Fredericia Rangerbanegård og Aarhus Rangerbanegård levede op til udkastet til definition i hele eller dele af deres levetid (men helt sikker er jeg ikke). Andre? Var der et eller andet med Aars i en kort periode efter 31. marts 1969? Sorø Bystation? Generelt kan alle bemandede ekspeditionssteder på godsbaner vel ikke siges at være godsstationer, idet de ikke lever op til punkt 1 i udkastet til definition.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg