A. Gregersen skriver således i Danske Damplokomotiver i Signalposten 1974

Litra S, nr. 721-740.

nr. 721-722 leveret 1924 af Borsig med fabr. nr. 11716-11717,
nr. 723-732 leveret 1927 af Frichs med fabr. nr. 69-78,
nr. 733-740 leveret 1928 af Frichs med fabr. nr. 79-86.
Udrangering i 1960erne.
Denne maskintype blev bygget til Nord og Kystbanen, men de 2 første (i 1924-1925) blev straks indsat i K-turen i Korsør og kørte på Vestbanen i person- og godstog i tur med K-maskinen. De kørte togene 16/31, 22/371 26/ 53 og 2018/2019. Da de andre 18 maskiner blev leveret i 1927 og 1928 kom de alle til Godsbanegården og nogen tid efter fik også Helsingør S-maskiner, først kun 2, senere 6 og der blev en vis tradition i stationeringen. Nr. 724. 727, 730, 732, 733, 737 og 739 har været stamgæster i Helsingør.
Først kørte de il- og persontog på Kystbanen, både Helsingør, Rungsted og Klampenborg og Nordbanetog helt til Helsingør samt delstrækningstog til Fredensborg og Hillerød og lokale Holte- og Lyngbytog. Ved motoriseringen af "lille Nord" og stiv times-plan København-Hillerød, fik de så at sige alle Hillerødtog (før den tid havde enkelte Helsingørtog på såvel Nord- som Kystbanen været kørt med K-maskine) og med elektrificeringen udgik togene til Klampenborg og Holte.
Som før nævnt ønskede man en kraftigere maskine til visse iltog på Vestbanen, man byttede S- og P-maskinerne og i løbet af 1930erne var det ret almindeligt at se S-maskinen i Korsør. De kørte visse iltog og persontog og nogle gennemgående godstog. På Sydbanen kørte de persontogene 85 og 102 og efter Storstrømsbroens åbning tog 161 (=85), et iltog med ankomst til Kh om middagen.
På Nordvestbanen kørte de nuværende tog 235/250 og periodevis enkelte persontog, dertil Roskildetog.
Under krigen kørte de en del til Korsør og Kalundborg, mest i persontog, men også i nogle godstog. Desuden kørte de til Roskilde og Næstved - samt selvfølgelig på Nord- og Kystbanen.
I den sidste periode før kapitulationen med kørsel hver 2. dag, kørte de Helsingør-Holte, hvor man så måtte stige om til S-tog.
Da de mange MO blev sat i drift omkring 1950 blev en del Helsingør- og Hillerødtog erstattet med 2 MO, men det var dog kun for en kortere periode. Udover Roskilde sås de stadig, på Køge og Næstved i særgodstog, på Vestbanen i tog 97/24 og i skiftende anvendelse på Nordvestbanen. MY og MX gjorde dem i løbet af 1960erne overflødige, en sidste krampetrækning var 2 Hillerødture, lokalgodstog på ydre godslinie og person- og godstog til Roskilde og Køge.

Men jeg mindes ikke at have set billeder af S-maskiner ret langt sydvest for Roskilde, på Lille Syd eller Sydbanen - endsige helt i Gedser. Men findes sådanne billeder? Og monstro om der nogensinde har været en S-maskine Slagelse-Næstved eller Slagelse-Værslev med hjælpetog eller lignende? Og hvad med Lille Nord?

Ja, sådanne billeder findes. I den i øvrigt udmærkede bog 'Roer på skinner' er der et foto af en S-maskine med et roetog i Nykøbing Falster.

Engang imellem kan man jo komme til at fundere over, om den eller den type lokomotiv eller motorvogn mon egentligt nogenside har befaret en given strækning. Og i tråd hermed er jeg kommet til at spekulere over, om S-maskinerne (S 721-740) egentligt har befaret alle DSB-strækninger i 1. distrikt, hvor akseltrykket tillod deres anvendelse?

***

Der har også kørt S-maskiner på Frederikssundbanen. I følge en gammel tråd blev det natlige godstog til Ballerup fremført af litra S fra 1959 og frem til litra MX overtog - måske midt i tresserne.
Der var også noget med, at S-maskinerne gerne måtte befare hele Frederikssundbanen med hjælpetog, men om det nogensinde er sket, ved jeg ikke.

Venlig hilsen
Henrik

Engang imellem kan man jo komme til at fundere over, om den eller den type lokomotiv eller motorvogn mon egentligt nogenside har befaret en given strækning. Og i tråd hermed er jeg kommet til at spekulere over, om S-maskinerne (S 721-740) egentligt har befaret alle DSB-strækninger i 1. distrikt, hvor akseltrykket tillod deres anvendelse?

Ja, bortset fra Næstved-Værslev og Frederikssund kan man vel næsten sige, at S-maskinen har befaret alle strækninger i 1. distrikt. Tager vi udgangspunkt efter krigen var der to S-ture i 1. distrikt. Tur 2 på Godsbanegården med 10 maskiner og tur 16 i Helsingør med 6 maskiner. Helsingørs maskiner kørte Nord- og Kystbane medens Gb's kørte foruden Kyst og Nord også til Kalundborg, Kørsør og Gedser. På Vestbanen var det dog mest myldretidstogene til Borup. Der har sikkert også været langt mellem S-maskinerne mellem Ringsted og Næstved.

Fra 1947 og til ca. 1954 havde Gb et "Langlauf" til Gedser med S-maskine i togene 127-172 (senere 182). Gb folkene kørte første del af turen til Næstved og her tog Næstved personale over og kørte resten af turen til Gedser og tilbage til Næstved hvor Gb folkene fortsatte mod Kh via Køge. Fra omkring 1951 blev turen ændret så det var Gedser personale der kørte hele turen Kh-Ge. Gad vide om de det sidste stykke til Gedser skulle feje kulkassen ( ) eller de i Næstved havde fået en spand kul under opholdet.

Fra sommerkøreplanen 1954. Det var noget af en tur med en S-maskine i tog 127 til Gedser, i løbet af sommeren 1954 blev S-maskinen byttet med en P-maskine, så mon ikke det er noget af det sidste med lange ture med S-maskine.

Har ikke undersøgt det nærmere, men sidst i 50'erne var der en Ballerup slæber med S-maskine, tidligere med D-maskine helt til Frederikssund, så mon ikke Mo'erne har taget godsvognene fra Ballerup til Fs-banen efter tiden med D-maskine til Frederikssund.

Mvh
Georg

Maskinerne havde ikke de største forsyninger af hverken kul eller vand - derfor bliver de begrænset noget i aktionradius eller også skal der planlægges med "genopfyldning" på vejen, hvilket giver et langt stationsophold (=langsomme køreplanener).
Ingen skal bilde mig ind at den problematik ikke har rumsteret i baghovedet da lokomotiverne blev bestilt.
Jeg har dog ikke læst anskaffelsessagen, så der lidt svært at komme med et bud her.

Dog bemærker jeg 2 ting.
Den gode Voldmester skriver i Damplokomotivets betjening at 1 kg kul kan fordampe ca. 7 kg vand v. 12 bar.
Når henses til at lokomotiverne startede med 3 tons kul og 10 m3 vand, så ses det tydeligt at der mangler omkring 10 m3 for at kul/vand hænger sammen.
Ergo, skal der tages vand undervejs for at futte alle kullene af.
Senere øges kulbeholdningen til 4 tons, men der gøres intet ved vandbeholdningen.
Endelig findes der en tegning i trækkekaftudvalgets bunker fra august 1939, hvor en S-maskine er forsynet med en endnu større rygsæk og en lille vandvogn.
Dermed ville forsyningerne blive 5 tons kul og 22 m3 vand.
Dét ville bestemt gøre livet nemmere at planlægge længere ture (evt. med relativt store tog). Som med så mange andre forslag blev det ikke til noget.
Så ja, kulbeholdningen var ikke den største, men en lang tur til Gedser/Nykøbing F har - som minimum - krævet en tår vand.
Men er det ikke vist i maskinløbsplanerne hvor der skulle forsynes?
Med dieselloko stod der jo angivet hvornår der skulle gives sand, vand, diesel (S, V, D).

Tak for de forskellige svar.

Jeg har selv de tre førstnævnte stykker litteratur på hylden, men havde så åbenbart forsømt at kigge i disse. Derved fik vi så fundet billeder af litra S i Nykøbing F og på Lille Nord, og i det nævnte nummer af Signalposten findes et billede af S 737 + S 727 (ryg mod ryg, i øvrigt) med et langt godstog i Køge. Men jeg konstaterer, at der fortsat kun findes få billeder af S-maskiner udenfor deres "stamstrækninger".

Hvad angår benyttelsen i 1. distrikt, så kan vi jo - på grund af svagt spor udelukke - at S-maskiner nogensinde skulle have kørt på Sorø-Vedde, Skælskørbanen og Slangerupbanen. Og Nykøbing F - Rødby Færge nåede jo næppe heller at opleve en S-maskine i ordinær drift, selvom der jo nåede at køre ordinære damptog på denne strækning. Alle øvrige strækninger i 1. distrikt kan vel i princippet have været befaret af S-maskiner, eftersom alle strækninger i 1. distrikt i både TIB 1966 og 1970 var godkendt til S-maskiner, dog undtaget Farum-banen. På Næstved-Slagelse-Værslev og Frederikssundsbanen måtte S-maskiner dog kun undtagelsesvist komme med hjælpetog. Tilbage er så Midtbanen Ringsted-Frederikssund, der var anlagt med 37 kg/m-skinner, så også her kan S-maskiner have været accepteret med hjælpetog, omend det er højst tvivlsomt, om det nogensinde er sket i strækningens korte levetid.

Forøgelsen af kulbeholdningen, årsagen hertil, kulforbruget per km og rækkevidden blev diskuteret allerede i 2012.

På de lange ture til Gedser, har det vel ikke være nødvendigt at feje kulkassen, for selv med et højt sat kulforbrug på 20 kg/km, har der været 600 kg tilbage i kassen, når man nåede Gedser. Disse tog har under alle omstændigheder været nødt til at tage vand i Næstved, men alt efter togstørrelsen og årstiden (varmesæson eller ej) kan man også have taget en tår i Roskilde og måske tillige i Nykøbing F.

Med venlig hilsen

Ole Lund Jensen