Ringeulykken 7. april 1935, 15 fotos af oprydn. dagen efter

Læser man i Lars Viinholt-Nielsens gode bog "Odense-Svendborg Banen 1876-1976" (begge bøger om Svendborgbanen supplerer i øvrigt hinanden rigtig fint op), står der noget omkring den alvorligste ulykke der er sket på Svendborgbanen i tidens løb. Så derfor vil jeg ikke komme ind på de nærmere omstændigheder her, men blot nævne at tidligt om morgenen den 7. april 1935, kolliderede tog 1 og 2 syd for Ringe Station. Desværre omkom der en motorvognsfører og en togbetjent, en halv snes mennesker blev alvorligt kvæstede og endnu flere lettere tilskadekomne. Begge motorvogne havde en personvogn med (de er fjernet igen på fotos).

Det vakte opsigt dengang i Ringe, og dagen efter under oprydningsarbejdet, var der masser af mennesker på stedet, som det også ses på fotos. Under oprydningen den 8. april 1935, satte en skærebrænder ild til den ene af motorvognene. Og på fotos følger men nærmest skridt for skridt hvad der sker. Garanterer dog ikke for at billederne er placeret i den helt rigtige orden.

Baggrunden for billederne er kort den, at da jeg boede på kollegium i Odense tilbage omkring 1985, havde jeg en medkollegianer der interesserede sig for gamle ting og sager, og som derfor forærede mig billederne, da han vidste jeg interesserede mig for jernbaner, på trods af den tragiske baggrund,

Og som man kan se, var det med at tage billeder af ulykker, ikke kun et nutidigt fænomen. Og efter min mening, så går nogen af dissse hjemmesider i dag med sådanne fotos, over grænsen for hvad der er etisk forsvarligt aht. pårørende. Men det er så en anden snak.

Her holder vi os til den jernbanehistoriske del.

Under scanningen opdagede jeg i øvrigt, at der på et par af billederne holder et hjælpetog bagved.

Mvh
Claus

[image]

Det vakte opsigt dengang i Ringe, og dagen efter under oprydningsarbejdet, var der masser af mennesker på stedet, som det også ses på fotos. Under oprydningen den 8. april 1935, satte en skærebrænder ild til den ene af motorvognene. Og på fotos følger men nærmest skridt for skridt hvad der sker. Garanterer dog ikke for at billederne er placeret i den helt rigtige orden.

Det kan undre, at man tilsyneladende lader den ene motorvogn udbrænde helt ...

vh
LH

Udmiddelbart vil jeg tro, det er fordi man dengang havde mere simpelt slukningsudstyr. Og måske fordi brandvæsenet, Falck eller Zonen har skullet tilkaldes igen med slukningsmateriel.

Mvh
Claus

Der ligger da ellers en del slanger foran køretøjerne

Mit gæt er da branden udvikler sig, bliver motorvognen til højre trukket fri, alt i mens man afventer mere slukningsmateriel. På det ene af totalbillederne ligger der nemlig ikke helt så mange slanger fremme (det 9. med hjælpetoget bagved), det ser ud som om at man er ved at trække flere slanger frem. Det kan være forklaringen på at den anden motorvogn er helt udbrændt, efter at alle slangerne er der (så må vi jo se om min gamle brand CF-baggrund, har hjulpet nok til med den vurdering).

Men et kig i lokalaviserne fra dengang, vil sikkert også kunne kaste et lys over sagen. Dette vil nok kræve et besøg hos det lokalhistoriske arkiv i Ringe.

Billederne stammer i øvrigt fra et gammelt fotoalbum, som min medkollegianer var faldet over et eller andet sted. Der var også diverse med fra Tyskland efter magtovertagelsen i 1933, dem beholdte han selv. Undtagen et fra en større tysk station. Pga. et ret trist og ikke særligt spændende symbol på banegårdshallen, er jeg imidlertid lidt betænkelig ved at vise det også.

Mvh
Claus

Men et kig i lokalaviserne fra dengang, vil sikkert også kunne kaste et lys over sagen. Dette vil nok kræve et besøg hos det lokalhistoriske arkiv i Ringe

Blot en generel servicemeddelelse: Statsbiblioteket i Aarhus er velforsynet med de lokale ugeaviser. Der er dog sporadiske huller i samlingen og man kan være heldig at de lokalhistoriske arkiver dækker disse huller.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Det kan undre, at man tilsyneladende lader den ene motorvogn udbrænde helt ...

Læg mærke til at der bag træbeklædningen er metalplader op til vindueshøjde, og vognen har i øvrigt metalskelet. Samme konstuktion har jeg bl.a. set på HTJ C35. Konstruktionen har i øvrigt nogen ulemper ift korrosion, men det er et sidespring.
Der er lidt ventilation mellem træbeklædning og metalbeklædning derhvor der er vinduer, der er et mellemrum på ca 8-10 cm (efter hukomelsen). Opstår der ild på indersiden af træbeklædningen, er det rigtigt svært at komme til med slukningsmateriel, og det kan være svært at se hvor det egentlig brænder i de mellemrum.
Dertil står mange vinduer i vognen åbne, så luft er der nok af. Med den tids slukningsmateriel, og en vognkasse med lakeret og malet træ, der endda er splintret, (og derved har fået en meget stor overflade) i den ende hvor ilden opstår, er det en kompliceret situation. Desuden er det er en motorvogn, og et eller andet sted er der en brændstoftank.
De mange tilskuere er næppe alle kommet gående til stedet, og det kan sagtens tænkes at der på vejen har været trafikkaos der har sinket brandsprøjternes ankomst til stedet.
På de billeder hvor man ser slangerne er rullet ud, er ilden så fremskreden at der ikke længere er noget at stille op mht til den vogn der brænder.
I en lignende situation i dag ville man (også) forsøge holde en så fremskeden brand under kontol, og frem for alt hindre at den breder sig til andet i omgivelserne.

Det kan undre, at man tilsyneladende lader den ene motorvogn udbrænde helt ...

Læg mærke til at der bag træbeklædningen er metalplader op til vindueshøjde, og vognen har i øvrigt metalskelet. Samme konstuktion har jeg bl.a. set på HTJ C35. Konstruktionen har i øvrigt nogen ulemper ift korrosion, men det er et sidespring.
Der er lidt ventilation mellem træbeklædning og metalbeklædning derhvor der er vinduer, der er et mellemrum på ca 8-10 cm (efter hukomelsen). Opstår der ild på indersiden af træbeklædningen, er det rigtigt svært at komme til med slukningsmateriel, og det kan være svært at se hvor det egentlig brænder i de mellemrum.
Dertil står mange vinduer i vognen åbne, så luft er der nok af. Med den tids slukningsmateriel, og en vognkasse med lakeret og malet træ, der endda er splintret, (og derved har fået en meget stor overflade) i den ende hvor ilden opstår, er det en kompliceret situation. Desuden er det er en motorvogn, og et eller andet sted er der en brændstoftank.
De mange tilskuere er næppe alle kommet gående til stedet, og det kan sagtens tænkes at der på vejen har været trafikkaos der har sinket brandsprøjternes ankomst til stedet.
På de billeder hvor man ser slangerne er rullet ud, er ilden så fremskreden at der ikke længere er noget at stille op mht til den vogn der brænder.
I en lignende situation i dag ville man (også) forsøge holde en så fremskeden brand under kontol, og frem for alt hindre at den breder sig til andet i omgivelserne.

Eller, som vores tidligere brandinspektør Ebbe Sterner altid sagde: "Lade det brænde ned under kyndigt opsyn"..

Må jeg tillade mig at henlede opmærksomheden på min artikel i "Signalposten" 27. årgang 1991 s. 173-174 eller min næsten tilsvarende i "Ræthinge-Posten" 17. årgang 1994(Årsskrift for Ringe lokalhistoriske Forening") s.45-48. En medicinsk (og lidt uhyggelig) afhandling om personskaderne findes i samme skrift 29. årgang 2006 s.25-34 forfattet af overlæge på Ringe Sygehus Chr.Nannestad.
Lars Viinholt-Nielsen

Kære Lars

Din artikel i Signalposten, havde jeg helt overset. Deri kan man naturligvis også læse nærmere om litra mm. Og der er forresten også en meget fin beskrivelse af Ringe Stations gamle sikringsanlæg.

Og viste fotos er iflg. artiklen taget samme dag altså den 7. april 1935, og ikke dagen efter.

Heldigvis er det sjældent der er sket så alvorlige ulykker på jernbanen, her er det en noget anden snak med vejtrafikken i tidens løb.

Hjælpetoget der ses på to af fotos, holder godt nok noget nede i baggrunden, men hvad mon det kan være for en dampmaskine man ser?

Mvh
Claus

På andre billeder ses hjælpetogets maskine tydeligere. Det er en af de 4-koblede Henschel-maskiner. Af disse var SFJ 28 solgt til HFHJ i 1932, og SFB 33 var udlejet til selvsamme HFHJ fra 28. juni 1934 til 4. juni 1935 (dog ikke i drift senere end 12.marts), så der må være tale om enten SNB 29 eller SFB 32.
venlig hilsen
Lars V-N

På andre billeder ses hjælpetogets maskine tydeligere. Det er en af de 4-koblede Henschel-maskiner. Af disse var SFJ 28 solgt til HFHJ i 1932, og SFB 33 var udlejet til selvsamme HFHJ fra 28. juni 1934 til 4. juni 1935 (dog ikke i drift senere end 12.marts), så der må være tale om enten SNB 29 eller SFB 32.
venlig hilsen
Lars V-N

Det er muligt mine øjne snyder, men for mig at se ligner det mere en af de mindre maskiner, der holder nede bagved det tog fra nord, på viste fotos.

Mvh
Claus

Kære Claus
Du har ret med hensyn til det på billedet viste hjælpetog fra nord. Det er formentlig loko 14 eller 15, som man ser. Det 4-koblede godstogslokomotiv (nr. 29 eller 32) kom fra syd, og det var det, som trak M 11 væk fra den brændende M 8.
v.h.
Lars V-N

Tak for svaret ;-)

Der kom så forklaringen på hvordan motorvognen fra syd blev trukket væk, hvilket ikke fremgår af viste fotos.

Mvh
Claus

Læg mærke til at der bag træbeklædningen er metalplader op til vindueshøjde, og vognen har i øvrigt metalskelet. Samme konstuktion har jeg bl.a. set på HTJ C35.

Konstruktionen med stålplader (fastnittet på undervognskonstruktionen) op til brystningshøjde var mig bekendt almindelige på DSB's nyere trævogne CM, CO og CP (litra efter 1941). Kun vogne ombygget fra ældre kupevogne AA, CK m. fl., f. eks. CQM (litra efter 1941), havde ikke disse stålplader, og max-hastighed var begrænset af samme årsag.

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum

Ringeulykken 7. april 1935, 15 fotos af oprydn. dagen efter