Ringeulykken 1935, dagen efter, etisk forsvarligt?

af Claus E. Hansen, 12/12 2012, 20:00 (4294 dage siden)

Som tidl. annonceret, så ligger jeg inde med 15 fotos taget dagen efter Ringeulykken i 1935, hvor oprydningsarbejdet med materiellet følges, man ser hvordan der gradvist går ild i den ene motorvogn, selve slukningsarbejdet, og på et par af fotos ses et hjælpetog i baggrunden.

Men inden fotos overhovedet bliver vist, så bør det etiske nok lige vendes først i forummet, for der omkom desværre et par personer (dette ser man naturligvis ikke noget til). Det er næsten 80 år siden nu, men alligevel. Ulykken samlede især dagen efter mange mennesker, og på bedste "bladsmørerstil", blev sådan noget også dokumenteret dengang, der var helt sikkert også andre der tog billeder af det.

Da dette her forum er en fritidsbeskæftigelse, så vil jeg under ingen omstændigheder evt. få en masse vrøvl ud af det.

Mvh
Claus

Ringeulykken 1935, dagen efter, etisk forsvarligt?

af Lars Henning Jensen, 12/12 2012, 20:22 (4294 dage siden) @ Claus E. Hansen

Som tidl. annonceret, så ligger jeg inde med 15 fotos taget dagen efter Ringeulykken i 1935, hvor oprydningsarbejdet med materiellet følges, man ser hvordan der gradvist går ild i den ene motorvogn, selve slukningsarbejdet, og på et par af fotos ses et hjælpetog i baggrunden.

Men inden fotos overhovedet bliver vist, så bør det etiske nok lige vendes først i forummet, for der omkom desværre et par personer (dette ser man naturligvis ikke noget til). Det er næsten 80 år siden nu, men alligevel. Ulykken samlede især dagen efter mange mennesker, og på bedste "bladsmørerstil", blev sådan noget også dokumenteret dengang, der var helt sikkert også andre der tog billeder af det.

Da dette her forum er en fritidsbeskæftigelse, så vil jeg under ingen omstændigheder evt. få en masse vrøvl ud af det.

Mvh
Claus

Kære Claus!
Jeg forstår godt, hvad du mener, men når man tager i betragtning, hvad der i øvrigt vises af billeder af "død og ødelæggelse" som reel og sober historisk dokumentation (DR har lige genudsendt den helt fantastiske serie om det - ikke mindre fntastiske -"Albert Kahns verdensarkiv"), bør du ikke have betænkeligheder. Særligt ikke, når du netop påpeger, at billederne er fra dagen efter ulykken, og de dræbte og sårede ikke ses på billederne.
Og så er det jo det "besindige" forum, du i givet fald viser billederne i ...
Mvh
LH

Ringeulykken 1935, dagen efter, etisk forsvarligt?

af re20000, 12/12 2012, 21:33 (4294 dage siden) @ Lars Henning Jensen

Spørgsmålet har tidligere været oppe i forb med billeder fra en jernbaneulykke med omkomne. Der var almindelig konsensus om at når man således ikke svælgede i død , lemlæstelse og sensationslyst var der meget at lære om både materiellet og håndtering af en sådan situation og der var så vidt jeg husker ikke nogen sure miner. Men alene det at Du rejser spørgsmålet først er jo også med til at vise at du har tænkt over spørgsmålet og det giver jo en positiv indstilling hos modtagerne.

Nold

Ringeulykken 1935, dagen efter, etisk forsvarligt?

af Claus E. Hansen, 12/12 2012, 21:54 (4294 dage siden) @ re20000

Tak for svarene! ;-)

Vil oploade fotos i en ny tråd.

Mvh
Claus

Ringeulykken 1935, og selvpålagt ikke nødvendig censur?

af Steffen Dresler, 13/12 2012, 13:14 (4293 dage siden) @ Claus E. Hansen

Kære Claus og alle andre selvfølgelig også.

Dette har i princippet INTET med dine viste billeder at gøre og dog, nok mere nogle tanker om – efter min mening – misforstået hensyntagen til?
Inden du viste dine billeder bad du om bemærkninger og fik dem. Jeg har fuld forståelse for, at du gjorde dig tanker om at vise ulykkesbillederne og det er rigtigt flot at stoppe op og tænke. Men Ringe-ulykken ER jo en del af livet og dermed jernbanehistorien. Og dit formål var jo ikke at svælge i død og ødelæggelse. Og så længe målet IKKE er at vise billeder med de forulykkede og muligvis genkendelige personer, ser jeg ingen hindring. Men det fik du jo også svar på af andre. Og billeder af ulykker findes der mængder af på nettet, på film, i bøger og sikkert også på disse sider et og andet sted. Så ”Tænke, Up-loade, Sende” er godt og kan også anvendes alle andre steder, før end der bliver trykket ”send”. Men det der fik mig til at skrive var denne bemærkning:
”Der var også diverse med fra Tyskland efter magtovertagelsen i 1933, dem beholdte han selv. Undtagen et fra en større tysk station. Pga. et ret trist og ikke særligt spændende symbol på banegårdshallen, er jeg imidlertid lidt betænkelig ved at vise det også”.
Nu synes jeg derimod, at du pålægger dig selv en unødvendig, men sikkert i visse kredse ” politisk korrekt” censur, der efter min ringe mening, er aldeles og helt unødvendig. At der er opsat et hagekors på banegården viser vel kun, at billedet er optaget i den eller den periode og igen. Du viser vel kun billedet, for at vise læserne hér på siden noget bestemt bygnings- eller materielmæssigt og IKKE en accept af en politisk observans og dets handlinger, vel? Og jeg er sikker på, at netop læserne hér i det såkaldte ”herreværelse” kan differentiere og bedømme. Så hvis nogen er bange for at vise et billeder fra den tid, så er det vel slut med billeder af lokomotiver, vogne, flyvemaskiner, køretøjer, bygninger og personer, der bærer det daværende tyske højhedsmærke, ikke sandt?
Se bl.a. nedenunder på dette billede af en BR 38 på Gb før fordanskningen. Der er et højhedsmærke på førerhussiden under vinduerne. Det ville så ikke kunne vises på siderne om lokomotiver som allerede gjort, vel? Og beskrivelser fra besættelsen er så også slut?
[image]

Og har man sine problemer, kan man vel gøre som nedenunder, hvor det ønskede materiel er skåret ud. At der tilfældigvis var et hagekors på banegårdshallen var ikke det afgørende. Det var at materiellet blev fremhævet.
[image]

Det jeg gerne vil sige er, at selvfølgelig skal man tænke sig om GENERELT, men at (over)reagere med en selvpålagt censur for ikke at træde ”nogen” et eller andet/anden imaginært over tæerne, har måske den modsatte virkning. Kan ovenikøbet virke latterligt?
Så Claus (og andre), vis du bare dit/dine/jeres billede, HVIS det har et formål. Alle ved nok, at hvis der skulle kunne ses et højhedsmærke eller flag, er det ikke det der skal fokuseres på, men det i billedteksten nævnte.

Med venlig hilsen og tak for Ringe-billederne.

Steffen

Ringeulykken 1935, og selvpålagt ikke nødvendig censur?

af Claus E. Hansen, 13/12 2012, 15:52 (4293 dage siden) @ Steffen Dresler

Kære Steff

Tak for svaret, vil også vise foto fra den tyske banegård så. Og der har da forresten også sneget sig et enkelt ind fra Den Gamle Lillebæltsbros bygning, der som bekendt var det helt store dengang.

Mvh
Claus

Lokomotivfabrikker

Billige jernbane T-shirts

Jernbanebøger

DSB Rutebiler - Fra Statsbanerne til Combus

DSB Rutebiler - Fra Statsbanerne til Combus. Pris 380 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak