Fototydning - "KB" luftfotos (4 billeder)

af Niels Munch, 10/12 2012, 21:11 (4427 dage siden)

God aften alle,

I det Kongelige Biblioteks luftfotosamling er der - også for os - små perler at finde.

Jeg skal blot vise nogle eksempler, der hensætter mig i en slags "modelbanestemning", og opfordre forumlæserne til at søge videre og evt. også tyde, hvad vi ser:

[image]
"Assens Jernbanetation og Posthus" 1939, Sylvest Jensen, KB id: L0808_15.tif.

På foto ses en Triangel-motorvogn og et par bivogne, et par pakvogne, en kupévogn og nogle godsvogne, som Ulrik UTJ sikkert kan berette mere om!

[image]
"Asperup Banegård", Aalborg Luftfoto 1948-52, KB id: AAL_BL45-136_25.TIF.

OMB. Person- og pakvognen, der er "tabt" her, må være OMB BE 7.

[image]
"Skamby Station", Aalborg Luftfoto 1948-52, KB id: AAL_BL45-035_19.TIF.

Vi er på NFJ, og den hvide vogn kan evt. være en tidligere "reservepersonvogn" (bænkevogn), omdannet til hvidmalet "kødkrogvogn"?

[image]
Vejstrup, "teglværksejer Bloch", Sylvest Jensen 1939, KB id: L0840_05.tif.

Her ser vi en del af min barndoms sommerferiestation, Vejstrup (SNB), samt stationsbyens teglværk.

M.v.h. & god fornøjelse
Niels

Fototydning - "KB" luftfotos (4 billeder)

af UTJ, 10/12 2012, 22:08 (4427 dage siden) @ Niels Munch

[image]

"Assens Jernbanetation og Posthus" 1939, Sylvest Jensen, KB id: L0808_15.tif.

På foto ses en Triangel-motorvogn og et par bivogne, et par pakvogne, en kupévogn og nogle godsvogne, som Ulrik UTJ sikkert kan berette mere om!

Det kan jeg ikke sidde overhørig. Triangleren er en MF med en FE på krogen. De to pakvogne er EH-vogne af den almindelige slags med pladebeklædning. Kupévognen er en BF, alternativt Batterivogn nummer 1-8. De lukkede godsvogne er 16,3 m2 Q-vogne. Den hvide mere usikkert, men kan være en DSB-vogn hvis i 1930'erne.

Den lille 5-fags motorbivogn på sporet nærmest er muligvis en FB, da den ser ekstra lille og smal ud, men ellers kan det jo blot være en FD.

Tænk om man havde billedet i højere opløsning............

Fototydning - "KB" luftfotos (4 billeder)

af Jesper Reinfeldt, 11/12 2012, 14:37 (4426 dage siden) @ UTJ

Er der ikke også en eller anden rangertraktor lignende genstand foran den ene EH ?
Hilsen
Jesper

Fototydning - "KB" luftfotos (4 billeder)

af UTJ, 11/12 2012, 17:50 (4426 dage siden) @ Jesper Reinfeldt

Er der ikke også en eller anden rangertraktor lignende genstand foran den ene EH ?

Jo, det kunne ligne en sådan - hvem ved hvilken?

Fototydning - "KB" luftfotos (4 billeder)

af Claus E. Hansen, 10/12 2012, 22:52 (4427 dage siden) @ Niels Munch

Og bliver stærkt fristet til også at henvise til bogen;

"Til vejrs over banerne, 1919-1939".

Deri er mange lignende fotos, den har vist også været oppe at vende før ;-)

Mvh
Claus

Avatar

Fototydning - "KB" luftfotos (SFB- billeder)

af Mire ⌂, København, 11/12 2012, 17:52 (4426 dage siden) @ Niels Munch

Hej
Det er jo en sjov samling af fotos, det ser ud til at kun være
fra Fyn og de luftfotos der er fra Tysker- tiden er vist ikke
noget særligt.
Hermed et par fotos fra SFB -
[image]
Faaborg St.
[image]
Faaborg St.

Er der nogen der en mening om hvilke vogne det er ??

hilsen Jean Henrik:-)

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak