Godaften i Herreværelset. Håber, at der er god damp på cigarerne, og at vi kan komme en tur ned ad memory lane.

Da DSB stadig havde gang i pakhuset i Odense - et af de moderne af slagsen, hvor de brune A-, B- og C-containere blev trukket rundt af en transportør i loftet mellem de tre (?) spor til godsvogne og en tur forbi lastvognsramperne - var det udvendige murværk forsynet med et skilt “GODSBEFORDRING”. Bogstaverne var baggrundsbelyst, og i de mørke timer sørgede en sindrig automatik for - med nogle sekunders pause - at skifte mellem tre budskaber (Fede typer: lys i bogstaverne):

GODSBEFORDRING
GODSBEFORDRING
GODSBEFORDRING

Pakhuset i Odense er for længst revet ned, men i Slagelse står pakhuset endnu, omend der er planer for området, der indebærer en snarlig nedrivning. Og pakhusets gavl prydes stadig af et skilt, der ligner det i Odense.

Mine spørgsmål til Herreværelsets medlemmer:

Var denne type skilt udbredt på pakhusene rundt omkring i landet? Var skiltet i Slagelse også forsynet med baggrundsbelysning? Hvis det var, repræsenterer skiltet i min optik et stykke kulturhistorie, hvilket leder til det næste spørgsmål: Er det noget, der er en pointe i at bevare? For så skal man nok til at agere, inden nedrivningsentreprenøren bliver sluppet løs.

Imod en bevaring taler, at et sådant skilt jo virker lidt malplaceret, hvis det ikke længere hænger på en bygning, som rent faktisk har fungeret som pakhus, og dem har vi jo ikke mange tilbage af. Så måske er forslaget skudt helt ved siden af? Jernbanemuseet kan vel næppe finde en egnet plads. Hvad med klubberne?

Ellers må vi håbe på, at der i et eller andet lokalhistorisk arkiv befinder sig fotos, der illustrerer skiltets funktion.

Godaften
Ole Stuhr Hansen

Var denne type skilt udbredt på pakhusene rundt omkring i landet?

Om de var udbredte, ved jeg ikke. Men jeg tror det. Aalborg havde i hvert fald et. Det sad frit oven på bygningen - se side 55 og 58 her. Det kunne tyde på, at Odenses var det første skilt og Aalborgs det andet. Vi bemærker, at skiltet i Aalborg var et neonskilt og altså ikke et baggrundsbelyst skilt. Mon ikke også Odenses - i hvert fald oprindeligt - har været et neonskilt?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Nørrebro Godsstation havde også et tilsvarende skilt på en bygning ud mod Mimersgade.

Venlig hilsen Skjold Christensen

Såda net skilt kunne sagtens indplaceres på det nye byggeri - det er mest et spørgsmål om arkitekten kan se det indgå i den nye helhed på en eller anden måde. Og at han/hun er opmærksom på ældre bygningselementer.

Såda net skilt kunne sagtens indplaceres på det nye byggeri - det er mest et spørgsmål om arkitekten kan se det indgå i den nye helhed på en eller anden måde. Og at han/hun er opmærksom på ældre bygningselementer.

Det ville da være fint at have hængende på en væg i museet - med netop det lysspil sat op.
Philip, lytter du med her?

Hej Michael.
Du mener nok Filip !
Smiler venligt
Kender ham rigtig godt fra min tid i NSJK.
Hilsen Henrik B

God aften til alle

Jeg går ud fra, at alle skribenter og forslagsstillere vedrørende godsskiltet, kender til og har set eventyrfilmen ”Indiana Jones” første film (og for den sags skyld også den sidste), ”Jagten på den forsvundne skat”. Her vil man huske, at ”Pagtens Ark” i sidste øjeblik bliver reddet, sat i en kasse og hensat på et tilsyneladende uendeligt stort depot for alle de sjældne genstande, man overhovedet kan forestille sig findes i verden og som ikke kan blive udstillet af mange årsager (f. eks. simpel pladsmangel). Sådan et tror jeg findes.

Så FØR man nu begynder BÅDE at gøre sig tanker om nedtagning, transport, præservering, opbevaring og opsætning HVOR og til glæde for HVEM, bør man vel først undersøge (og i dette tilfælde Danmarks jernbanemuseum), om de i det hele taget synes det er en god ide, bl.a. om skiltet overhovedet har en museal bevaringsværdi. Og dette gør man nok bedst ved, at kontakte de personer på museet, der har med netop samlinger mv. at gøre.
Altså ind på museets hjemmeside (http://www.jernbanemuseet.dk/da/) og find den eller de rette personer, der har dette som ansvarsområde og fremsend så en velbegrundet skrivelse hertil, nemt ikke sandt?

Det tror jeg er den korrekte fremgangsmåde.

Og hvis ikke museet er interesseret/har et, eller næsten tilsvarende skilt etc. og man selv stadig ønsker skiltet bevaret, så står det en frit for at kontakte ejeren og give et godt tilbud (man KUNNE jo lave en åben indsamlings/bevarings Face-book gruppe ). Eller som skrevet af en udsendt medarbejder, gøre den nye ejer opmærksomt på skiltet, som eventuel anvendelse i det nye byggeri, altså at bevare lidt historie for eftertiden i noget nyt.

SÅ har man gjort sit!!

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

NB: Ole, jeg synes altid det er en god ide som det du gør her, med at gøre opmærksomt på ”noget”.

Nørrebro godsekspedition med skilt. Mener samme tekst var på bygningen i Skovgårdsgade i Århus

Foto: Georg Schmidt
vh
Georg

Nørrebro godsekspedition med skilt. Mener samme tekst var på bygningen i Skovgårdsgade i Århus

Her bemærker vi, at gimmicken er forsvundet, idet ordet godsbefordring er erstattet af ordet godstransport - og i øvrigt er skrevet med små bogstaver.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Nørrebro godsekspedition med skilt. Mener samme tekst var på bygningen i Skovgårdsgade i Århus

Her bemærker vi, at gimmicken er forsvundet, idet ordet godsbefordring er erstattet af ordet godstransport - og i øvrigt er skrevet med små bogstaver.

Faktisk var der en gimmick på teksten på Nørrebro terminalen også. Sekvensen var:
DSB godstransport
DSB godstransport

Jeg husker ikke om der var en indledning med kun 'DSB' (det har der nok været), men ovenstående er helt sikker.

Mvh
Jens

Hej Michael.
Du mener nok Filip !
Smiler venligt
Kender ham rigtig godt fra min tid i NSJK.
Hilsen Henrik B

Ja selvfølgelig (jeg har faktisk også mødt den herre et par gange både i Græsted og Odense )

Jeg er sikker på, at der på et tidspunkt var samme sekvens. Dengang syntes jeg det var en sjov idé, der gjorde indtryk på mig. Derfor reagerede jeg spontant, da jeg så henvisningen til Slagelse.

Venlig hilsen Skjold Christensen

Der sad et tilsvarende skilt på banegården i Esbjerg, på den bygning der nu huser FC Esbjerg.

Der stod:

DSB
God transport - Godstransport.

Neonbogstaver, hvor først DSB lyste op, derefter God transport, og til sidst "s" i midten. Det bleb pillet ned da Raillion overtog godsdriften.

Såda net skilt kunne sagtens indplaceres på det nye byggeri - det er mest et spørgsmål om arkitekten kan se det indgå i den nye helhed på en eller anden måde. Og at han/hun er opmærksom på ældre bygningselementer.

God pointe. Så vidt jeg kan forstå, er Slagelse kommune og kommunalbestyrelsen ikke færdige med overvejelserne om, hvad pakhuset/pakhusgrunden skal bruges til. Naboen, SDU - som igen er nabo til stationsbygningen - synes interesseret i at kunne udvide, men når man googler de lokale medier, har andre også udvist interesse for pakhuset. Herunder diskuteres også en ny bro/tunnel, der kan binde bydelene sammen og give bedre adgang til perronerne. Lad os se, hvad arkitekten finder på!

Det ville da være fint at have hængende på en væg i museet - med netop det lysspil sat op.
Philip, lytter du med her?

Skiltet kunne jo gøre god fyldest, hvis museet kunne finde plads til et afsnit, der beskriver jernbanens historiske rolle i forbindelse med godstransport. Måske i den kommende nybygning på det gamle godsterræn syd for hovedsporene? (Er der i øvrigt nogen, der kender status på dét projekt?) Men det kræver jo, at der er bevaret nogle af effekterne fra dengang, f.eks. nogle af de brunmalede containere på hjul, til at illustrere funktionerne på et pakhus.

Det har været interessant at læse jeres input om DSB's skilte - både bukket i neon og de baggrundsbelyste - "godstransport" og "godsbefordring". Og et enkelt foto blev det også til! Designet synes at vidne om et forsøg på markedsføring (fra 1940-1950'erne?) i konkurrencen mod fragtmændene. Før lastbilerne og udbygningen af vejnettet (og under brændstofmanglen under krigen) var det jo ikke nødvendigt - da indfandt kunderne sig jo helt af sig selv "på banen".

Personligt vil jeg håbe, at kapitlet om jernbanens godshåndtering finder en plads på Danmarks Jernbanemuseum.