Go´morn Mr. Blackthorne

At jeg skriver at litra B nr. 45 kom til 4. Maskinkreds og kørte Gedser – Orehoved, betød IKKE at kredsen var = den strækning. Men at strækningen var en af dem 4. Maskinkreds, var ansvarlige for. Kredsen bestemte nemlig (normalt) suverænt over anvendelsen af tildelt materiel.
Jeg skal efter bedste evne prøve at forklare dette muligvis lidt indviklede organisationssystem, DSB indledningsvis havde og de ændringer der kom til.
Fra den fuldstændige sammenlægning i 1892 af de to hidtidige statsbaner i Jylland/på Fyn (DSB-JF) samt Sjællandske Distrikt (DSB-S) og indtil 1993, var Statsbanernes øverste chef Generaldirektør, der havde et Generaldirektorat til at lede Statsbanerne. Generaldirektoratet var direkte underlagt ”Ministeriet for Offentlige Arbejder” - senere ”Trafikministeriet” - og Generaldirektøren refererede derfor direkte til den ansvarlige minister. For styring af og kontrol med Statsbanerne var Generaldirektoratet inddelt i et antal forskellige ”Afdelinger” med hver sit speciale, og hver især ledet af en afdelingschef. Afdelingscheferne udgjorde samtidig Statsbanernes direktion og bestyrelse, og Generaldirektøren var bestyrelsesformand.
Direkte under Generaldirektoratet havde man frem til den såkaldte ”1915-ordning” indledningsvis fire Maskinsektioner, 1. Maskinsektion i Aarhus (Osterwaldt), 2. Maskinsektion i Struer (Duseberg), 3. Maskinsektion i Nyborg (Wood) og en ny 4. Maskinsektion i København (Rambush). Denne blev udvidet i 1907 til fem, den sidste som en konsekvens af Sjælland med København blev alt for stor trafikmæssigt. Sektionerne blev omdøbt til Kredse og placeringen ”nummermæssigt” ændret, således at 1. og 5. Maskinkreds var på Sjælland og 2. – 4. var i Jylland/Fyn. Maskinsektionerne/kredsene var direkte ansvarlige for driften og var ledet af et antal bestyrere. I 1916 blev kredsene nedlagt, og i stedet oprettedes tre distrikter med hver deres ”Distriktschef”. 1. Distrikt med hovedsæde i København dækkede Sjælland og Falster, 2. Distrikt med hovedsæde i Århus dækkede Østjylland og den østlige del af Sønderjylland samt Fyn og endelig 3. Distrikt med hovedsæde i Struer, der dækkede den vestlige del af Sønderjylland og Vest- og Nordjylland. I 1932 blev 3. Distrikt nedlagt og optaget i 2. Distrikt, og distriktsfordelingen så nu således ud, at 1. Distrikt var uændret, og 2. Distrikt dækkede hele Jylland og Fyn.
Kredsene var mere eller mindre det man i dag vel kalder ”selvforvaltende” med ansvar i planlægning og drift indenfor kredsen med de tildelte midler (f.eks. det kørende materiel fra Maskinafdelingen). Under kredsene var der et antal maskindepoter med en ansvarlig lokomotivmester, der så trafikalt udførte kredsens trafik. Planlægning ud over kredsen samt tildeling af materiel, var en opgave, der blev varetaget af Generaldirektoratets forskellige afdelinger.
Værkstedsmæssigt var der indledningsvis 3. centralværksteder, nemlig i Aarhus, Nyborg og København, samt et af værkstedet i Aarhus underlagt værksted i Frederikshavn. Yderligere fandtes et par mindre filialværksteder (Fvk): Ved Mølleengen i Århus (Fvk Ar), i Skanderborg (Fvk Sd), i Esbjerg (Fvk Es) og endelig i Aalborg (Fvk Ab).
Herover er KUN beskrevet den lokomotiv/vogn mæssige organisation. Der fandtes tillige bl.a. også trafik- og banesektioner mv.
Dette er en MEGET grov forklaring og jeg ved at der er læsere, der har en meget mere dybtgående viden og derfor – håber jeg – vil kommentere og rette.