Avatar

Hvide Sande læmole - også en jernbane

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 9/12 2012, 23:04 (4427 dage siden)

Vi har tidligere i dag været i Agger. Nu bevæger vi os lidt sydpå.

Jeg har købt dette postkort fordi der både er sveller og spor - med endda fire skinnestrenge.

[image]
Hvide Sande mole. År:? Postkort. "Stjerne Foto, Århus C - Eneret 35365". Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Lidt søgen på historiskatlas.dk gav ikke noget svar på, om jernbanen fortsatte "ind i landet".

Ifølge Den Danske Havnelods eksisterede læmolen ikke i 1951, men den er med i 1968 udgaven. I ingen af udgaverne er der markeret et jernbanespor, hvilket ellers er meget almindeligt i Den Danske Havnelods for så vidt angår "varemoler". Men her er der jo også kun tale om en læmole.

[image]
Den Danske Havnelods 1968. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Lidt googlen afslører, at læmolen er bygget i 1963: http://www.hvidesandesluse.dk/pages/billeder/vis_serie.asp?Serienr=66812&menuGuid=5...

Man har åbenbart først bygget en mole af kraftige pæle ovenpå hvilke man har bygget et eller flere jernbanespor, som så har været anvendt til transport af betonblokkene, som så er blevet dumpet i havet.

Ovenfor viste postkort er ikke forsynet med årstal, så vi ved reelt ikke, om postkortet er fra 1963 eller 1980 eller noget helt tredje. Men det der undrer mig lidt er, at man har ladet de fire skinnestrenge forblive på molen. Mon det har været for dyrt at genindvinde dem? Som de ligger på postkortet kan de da næppe befares.

Og et andet spørgsmål: Har "jernbanen" gået ind i landet?

Afslutningsvist: Der har i øvrigt tidligere været udbredt "jernbaneaktivitet" i Hvide Sande, idet der anvendtes jernbaner i forbindelse med etablering af sluseanlæggene. Der er en artikel herom i Signalposten 1985, nr. 3, side 131-135.

Og så til aller-sidst: Jeg har kun brugt ganske kort tid på at google oplysninger/billeder. Måske nogle af Jernbanehistorisk Forums "heavy-googlere" kan finde noget guf på nettet;-).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hvide Sande læmole - også en jernbane

af KimC, 10/12 2012, 07:17 (4427 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Ud fra sporvidde(r), og skinnehovedets form forekommer det mig at der må være tale om kranspor.

Avatar

Hvide Sande læmole - også en jernbane

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 10/12 2012, 10:03 (4427 dage siden) @ KimC

Ud fra sporvidde(r), og skinnehovedets form forekommer det mig at der må være tale om kranspor

Jeg gætter også på, at der er tale om kranspor jf. billederne her: http://www.hvidesandesluse.dk/pages/billeder/vis_serie.asp?Serienr=66812&menuGuid=5...

Jeg gætter på, at de to yderste skinnestrenge er til kranen og at de to midterste er til tipvogne. Men som sagt: Det er kun et gæt. Det kunne være sjovt at se et billede af "anlægget i drift".

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hvide Sande læmole - også en jernbane

af Erik, My 1 2 87 ⌂, Odense, 10/12 2012, 13:35 (4427 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Mon det kan være denne kran: http://www.123hjemmeside.dk/feriefritid/6405313 der har kørt der?
"kranen på ringkøbing havn.Kranen medvirkede ved lukningen af det første Hvide Sande i 1915, hvor der skulle flyttes betonklodser i forbindelse med molebyggeri den blev senere flyttet til havnen i Ringkøbing ,hvor den i mange år stod på sine hjul og en kort skinnestump.Senere er den blevet renoveret og sat op på et fast betonfundament.Håndsvingene er blevet erstatet af en elmotor,så søsætning og ilandtagning af både er blevet betydeligt lettere."

Hilsen Erik
www.my1287.dk

--
Mvh Erik
www.my1287.dk

Hvide Sande læmole - også en jernbane

af KimC, 10/12 2012, 14:17 (4427 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Det der irriterer mig lidt er at "skinnerne" ikke er egentlige skinner, men mere ligner noget profiljern. Det kan man naturligvis også køre på hvis sporvidden ellers passer.
Det yderste "bredspor" ser noget bedaget ud, mens "smalsporet" ser mere ligetil ud.
Det kan heller ikke udelukkes at "smalsporets" sporvidde passer til Vandbygningsvæsenents sporvidde.
I princippet kunne "bredsporet" blot være profiljern til at holde sammen på arrangementet i længderetningen, og det kunne da også godt se ud til at have behov for lidt støtte.
Ved at se på kortal.dk fra 1954 kan man ane at "bredsporet" stadig er der, mens "smalsporet" er væk. "Bredsporet" ser ikke ud til at have eller have haft nogen fortsættelse, men der kan anes noget tracé som kan have været til "smalsporet", fra begge læmoler hen til en byggeplads.
Man kan ikke sel noget eksisterende spor i Hvide Sande i 1954, hvilket man kan i Thyborøn, hvor der tydeligvis er sporforbindelse til en af høfderne under bygning.

Hvide Sande læmole - også i Signalposten

af KimC, 11/12 2012, 07:04 (4426 dage siden) @ UTJ

Singalposten har også behandlet emnet:
SP 1985, nr 3

Indholdsfortegnelsen mv

Ja, og der er endda et billed der viser brug af begge sporsystemer. Tak for tippet.

Avatar

Hvide Sande læmole - også i Signalposten

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 11/12 2012, 09:21 (4426 dage siden) @ KimC

Singalposten har også behandlet emnet:
SP 1985, nr 3

Indholdsfortegnelsen mv


Ja, og der er endda et billed der viser brug af begge sporsystemer. Tak for tippet.

For god ordens skyld anføres, at jeg allerede i mit oprindelige indlæg henviste til den glimrende artikel i Signalposten. Det, man imidlertid skal være opmærksom på, er, at billederne i Signalposten viser anlægget af de to oprindelige moler fra 1931 og ikke læmolen fra 1963.

Der er dog næppe tvivl om, at "teknikken" i 1963 har været en gentagelse af den afbilledede teknik fra 1931, hvor kranen kører på de to yderste skinner og toget på de to inderste skinner.

For så vidt angår 1963-projektet gætter jeg på, at topvognssporet har fortsat "lidt op i klitten", hvor betonklodserne er (endnu et gæt) blevet støbt på stedet.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak