En skiltegætter

Kære Forum,

Herinde er der en vis forståelse for, at jernbanetrafikken suppleres af/med rutebil- og færgetrafik, hvorfor også disse 2 trafikformer lejlighedsvis behandles her.

Jeg vil derfor forsøge mig med et spørgsmål om, hvor dette skilt befinder sig:

[image] Foto 06.07.2017 (nm).

Når det (engang !?) er gættet, vil jeg prøve at koge lidt suppe på det ;-) .

God fornøjelse
Niels

Det kunne være billetkontoret ved færgeruten over floden Styx til Hades.

Ganske vist havde en herre ved navn Charon monopol på overfarten i lange tider, men med den omsiggribende privatisering kunne Scandlines da sagtens tænkes også at have maset sig ind her ved en eller anden licitation.

Jeg skal dog ikke kunne føre bevis for min antagelse, for jeg har ikke været på stedet - endnu...

I kan læse mere om rutens oprindelige operatør her:

http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_l...

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Det kunne være billetkontoret ved færgeruten over floden Styx til Hades.

Ganske vist havde en herre ved navn Charon monopol på overfarten i lange tider, men med den omsiggribende privatisering kunne Scandlines da sagtens tænkes også at have maset sig ind her ved en eller anden licitation.

Men netop den rute giver ikke de store muligheder for salg af månedskort - for slet ikke at nævne returbillet, som vist kun udstedes i ganske særlige tilfælde (Balder og Euridice)
Til gengæld har billetprisen været den samme i umindelige tider - een uspecificeret guldmønt :-)

Men netop den rute giver ikke de store muligheder for salg af månedskort -

Nej, den må nok betragtes som en dødssejler, men vi ser jo gang på gang ved licitationer, hvordan entreprenørerne skaber underskudsforretninger for sig selv ved at byde alt for lavt for at få opgaven.

Det går så ud over de sagesløse kunder, som skal trækkes med jammerlig service.

Man kunne jo spekulere over, om det, de unge mennesker kalder "ældrebyrden", i virkeligheden blot er resultatet af privatisering og deraf følgende dårlig betjening af Styx-ruten. Man kunne jo forstille sig, at køerne i færgehavnen er blevet så lange, at det påvirker befolkningstallet.

Her I forresten læst Johannes V. Jensens novelle Naaede de Færgen?

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Her I forresten læst Johannes V. Jensens novelle Naaede de Færgen?

Faktisk ikke, pinligt nok - formoder ud fra sprogtonen, at det er den Niels Munch citerer fra..

Her I forresten læst Johannes V. Jensens novelle Naaede de Færgen?

Faktisk ikke, pinligt nok - formoder ud fra sprogtonen, at det er den Niels Munch citerer fra..

Rigtigt, og du vil kunne indhente det forsømte her: http://www.ebbemunk.dk/misc/faergen.html .

M.v.h.
Niels

Her I forresten læst Johannes V. Jensens novelle Naaede de Færgen?

Faktisk ikke, pinligt nok - formoder ud fra sprogtonen, at det er den Niels Munch citerer fra..

Rigtigt, og du vil kunne indhente det forsømte her: http://www.ebbemunk.dk/misc/faergen.html .

Åh ja, det bringer minder frem. Jeg blev præsenteret for netop den novelle til min eksamen i mundtlig dansk i gymnasiet. Det må være gået godt med at analysere den, for jeg fik 9 på den gamle skala. Det var min sidste eksamen, så bagefter kunne min dansklærer give mig studenterhuen på hovedet.

Hans Gerner Christiansen har i øvrigt begået novellen "De nåede færgen" i sin novellesamling "For fuld damp" fra 1977. Her må et damplokomotiv fra Assensbanen skyndsomt trække et særtog med en nedbrudt MK/FK til Nyborg, så journalisterne i toget kan nå færgen.

Med venlige novelle-hilsner
Leif Jørgensen

Og Carl Th. Dreyer har begået denne mesterlige film hvor der både er færge og Nimbusmotorcykel. I øvrigt ført af den navnkundige og meget vindende motorkører Joseph Koch (fabrikskører for Fisker og Nielsen en overgang) og med hans kone som bagsæde. Optagelserne er beskrevet i bogen Nimbus Legender, de var ret dramatiske, man brugte ikke stuntmænd eller trickfoto dengang. Det har jo ikke meget med jernbane at gøre men nostalgi og trafikmidler er dog noget flere af os interesserer os for så mon ikke det går an...

https://www.youtube.com/watch?v=hLltZFtRm-k

Hvis man kan identificere den båd, der annonceres til udlejning i vinduet på billedet kommer man nok tæt på en løsning.

Nold

Det har jo ikke meget med jernbane at gøre men nostalgi og trafikmidler er dog noget flere af os interesserer os for så mon ikke det går an...

https://www.youtube.com/watch?v=hLltZFtRm-k

Det er da en jernbanefærge i starten af filmen (også - den i Nyborg er det jo). :-)

Hvis man kan identificere den båd, der annonceres til udlejning i vinduet på billedet kommer man nok tæt på en løsning.

Hej Nold,

Det kunne nemlig være et godt spor at følge, idet dens historie rummer en særlig fortælling om omhandlede overfart.

M.v.h.
Niels

Godaften

Man kunne jo spekulere over, om det, de unge mennesker kalder "ældrebyrden", i virkeligheden blot er resultatet af privatisering og deraf følgende dårlig betjening af Styx-ruten. Man kunne jo forstille sig, at køerne i færgehavnen er blevet så lange, at det påvirker befolkningstallet.

Så må du jo betale FØR afrejse, så ved vi jo hvilken servise vi kan forvente. ;-)
Hvis vi altså kommer efter dig ;-)
mvh.
Bent

Så må du jo betale FØR afrejse

I det mindste under det oprindelige rederi skete billetteringen ombord, ved jeg fra en britisk tv-reklamekampagne fra midten af 70erne. Det var dengang, plastickortene skulle promoveres, og der vistes forskellige penible optrin, hvor kortet redder situationen.

For eksempel: Charon filmes, mens han er i gang på jobbet, og han bliver sur, da passageren ikke har den foreskrevne mønt i munden.

Han roder videre, finder et eller andet grønt og bryder ud i et stort smil med slutreplikken fra hele reklameserien:

American Express. That will do nicely.

Nu, da Niels' billede ikke er fra Hades, kan man jo håbe, at Charon stadig holder ud - måske tager han endda Mobilepay i vore dage.

Og så kan det i øvrigt være, at vi skal lade være med bringe denne tråd endnu mere ud af kurs.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

..... og intet glædede færgemanden mere, end når der var kunder til færgen:

"Og Karon lo, haa, haa, haa, saa det svarede igen ovre fra den anden Bred af Floden, et Brøl af Genlyd som naar Isbjerge kalver i en Fjord. Saa svang han Stagen rundt og stødte fra, rask Forretning, og førte Sophus og Vira over."

I opgaven er der dog ikke tale om en flod, og returbilletter m.v. kunne heldigvis løses; men der har - rigtigt nok - været andre operatører på ruten end Scandlines.

@ Hans-Henrik: "Billetkontoret" er rigtigt!

M.v.h.
Niels

Spodsbjerg

Spodsbjerg

Hej Steffen,

Ikke Langeland, men skiltet befinder sig på en ø.

M.v.h.
Niels

Hvis det er en ø, hvortil Scandlines sejler/har sejlet udelukker det kun Esbjerg, men jeg tror, at den viste bygning er blevet flyttet, efter at have været brugt under ombygningen af færgehavnen på Falsters sydspids.
Se Gedser (marina) og dø (for nu at blive ved temaet).

Se Gedser (marina) og dø (for nu at blive ved temaet).

Ellers mange tak, Steffen, jeg har planer om at blive hængende lidt endnu. Men vi er på en ø, der har jernbane, og i en by, som aldrig fik havnebane. Og dermed kan færgen vel max. have været en bilfærge .....

M.v.h.
Niels

Øen befares endda af adskillige jernbaneselskaber, ;-)

Sidste forsøg: Tårs, et af de mest ophidsende steder på Lolland....

Sidste forsøg: Tårs, et af de mest ophidsende steder på Lolland....

Nope, Steffen, men giv nu ikke op, og trøst dig med, at "enhver ophidselse, der ikke er erotisk betinget, er spild af energi!"

@ Thorbjørn: Dine spor er vist mere end lune :-) !

M.v.h.
Niels

Fra samme lokalitet (det var opslaget i vinduet,der førte hertil.)
[image]

Fra samme lokalitet (det var opslaget i vinduet,der førte hertil.)

Glimrende Thorbjørn, du er nået helt til nabobygningen, der p.t. er Havnekontor. Men hvad kan du f.eks. fortælle om opslaget?

M.v.h.
Niels

Ha, Dragør!

Opslaget reklamerer for byens museumskutter, der har en ganske særlig historie, og som har givet mange mennesker et uudsletteligt minde.

Ha, Steffen & Thorbjørn, det er lige før, der skal målfoto til! Tillykke.

Som lovet vil jeg koge lidt suppe på skiltet (det er jo et spisested):

[image] Indgangen til "Café Espersen", Færgevej 1-3 i Dragør, der i 2003 blev indrettet i tidl. billetkontor og ventesal til færgen Dragør – Limhamn. Foto: 06.07.2017 (nm).

[image] "Café Espersen" set fra opmarch- og parkeringsfeltet. Skiltet sidder (stadig) under udhænget, over døren. Foto: 27.07.2017 (nm).

Havnekontoret ligger i bygningen Færgevej 5, t.v. uden for billedet.

"Orangeriet", glastilbygningen, er få år gammel. På modsatte side af caféen, ud mod den gamle fiskerihavn, findes udeservering. Det gamle opmarch- og parkeringsområde henligger næsten, som ved færgefartens ophør i 1999. Dog er bådebyggeriet siden rykket herud, og en lokalplan, der fastlægger rammerne for områdets videre udvikling, blev vedtaget efter års forhandling. Og der bliver ingen boliger på havnen.

Jeg vil i et særskilt indlæg runde tråden af med lidt mere om overfartens epoker, herunder om genoptagelsen!

Bedste hilsener og tak for medspil
Niels

Efter en hæsblæsende tur fra Styx over Spodsbjerg, Gedser og Tårs nåede vi til Udkantsamager, nemlig Dragør, der har været stationsby (banen forsvandt 1957, havnebanen kom aldrig), garnisonsby (Dragør Fort fra 1914 blev nedlagt og privatiseret 2002) samt færgeby for overfarten til Limhamn.

Dragør var i sejlskibenes tid en overgang næststørste søfartsby i DK, kun overgået af København; men efter dampskibenes indtog ændrede havn og by karakter, og jernbanen bragte landliggere og turister til byen. Tanken om en passageroverfart til Limhamn i Malmös opland blev født. I 1934 indledtes en sommerfærgerute mellem de 2 havnebyer. To både sejlede på ruten: ALEXANDRA, der var en svensk turbåd, ejet af Nordisk Rute og Färgetrafik, og DRAGÖR, der var ejet af Aktieselskabet ”Dragør-Limhamn Færgen”, et konsortium bestående af flere dragørborgere.

[image] S/S DRAGØR, bygget af KF&S 1896, beslaglagt af tyskerne 1944 og overlevede ikke krigen. MfS 000010968.jpg (CC-BY-NC-SA).

[image] Limhamns Hamn i början på 1930-talet. Ångfärjan ALEXANDRA som gick några år mellan Limhamn och Dragör. I bakgrunden Ön. S/S ALEXANDRA var byggd 1875 i Stockholm och skrotades 1939. (S/S Alexandra (ex Nyland) bg. af Jern 1875 af W. Lindbergs A/B, Stockholm. 1932 köbt fra A/B Nyland, Sundsvall for Kr. 12.000 af Kapt J. H. Wiböl, Kbh., straks solgt til Nordisk Rute- og Faergefart, sst. 10/6 1939 anm. Solgt til Ophugning hrr Petersen & Albech, Kbh., efter 4 Aars Oplaegning). Tonnage: 151 br. och 84 net. Längd 33 m. Djupgång 2,6 m. Foto: Jeppsson, Eric (1896-1972). Malmö Museer nr. EJ 000134.

Ved Danmarks besættelse i 1940 måtte ruten indstilles.

Et særskilt kapitel er de danske jøders flugt til Sverige i 1943, bl.a. fra Dragør. Et af de anvendte skibe i denne historiske trafik var Dragør-kutteren K571 ELISABETH. Den er bevaret og restaureret under Museum Amager og sejler i sommer rundture med betalende gæster, sidste gang i uge 32.

[image] K571 ELISABETH af Dragør, bygget 1941 af H. Jensens Baade i Køge. Foto: 06.07.2017 (nm).

Det er denne sommersejlads, som opslaget i indgangspartiet til "Café Espersen" omhandler.

Så sker der egentlig ikke "noget overfartsmæssigt" før i 1958, hvor ”Dampskibsselskabet Øresund A/S” foreslog at indsætte en bilfærge mellem Dragør og Limhamn. Selskabet blev drevet af de danske og svenske statsbaner, og herved bliver "sagen" lidt jernbanerelevant. Efter nogle begyndervanskeligheder sejlede M/S DRAGØR den første tur fra Limhamn til Dragør den 08.04.1960.

Det er en overfart, der udvikler sig, og stedse større færger indsættes, senest katamaranen FELIX fra 1996.

Se overfartens historie her: http://www.dragoerhistorie.dk/temaer/faergefart-til-sverige/ og om de indsatte færger her: http://faergelejet.dk/rute.php?id=1000 .

Som bekendt blev den faste jernbane- og vejforbindelse "Øresundsbron" taget i brug pr. 01.07.2000. I konsekvens heraf indstilledes færgefarten Dragør-Limhamn, der i 1997 var indgået under Scandlines, faktisk allerede i oktober 1999.

Herefter var bilister henvist til broen og gående og cyklister til Øresundståg.

Her må jeg bryde og gå videre i næste indlæg :-| .

Fortsat fra forrige indlæg, som sluttede med:

Herefter var bilister henvist til broen og gående og cyklister til Øresundståg.

Indtil 01.06.2017, hvor www.cykelfaergen.com indleder sejlads med 3 dobbeltture dagligt fra Dragør gl. færgehavn til Limhamn fiskerihavn med M/S ELEPHANTEN for fodgængere og cyklister:

[image] M/S ELEPHANTEN, bygget 1940 af Brdr. Nipper, Skagen. (Foto: cykelfaergen.com).

M/S Elephanten er tidl. marinekutter Y338 og Forsvarsministeriets tidligere stationsskib og tjenestefartøj fra Christians Ø. Det blev benyttet til øens officielle sejladser og søredning i øvrigt. Fartøjet er 18 meter langt, 5 meter bredt, stikker lidt over 2 meter og ligner faktisk også en grå elefant. Forsvaret bortauktionerede i februar 2012 skibet, efter det oplyste via net-auktion på et bud pålydende kr. 100.000.

Det har royal tilladelse til at føre elefantordenen:

[image] Foto: 25.07.2017 (nm).

Sidste sejldag i år er foreløbig 30.07.2017 (der er havnefest i Limhamn den weekend), og en genoptagelse næste år beror på, om de svenske søfartsmyndigheder vil tillade lige så mange passagerer, som de danske.

[image] M/S ELEPHANTEN ved Dragør gl. færgepier, 27.07.2017 (nm).

[image] Niveaufri passage af Øresundsbanen, 25.07.2017 (nm).

[image] M/S ELEPHANTEN i Limhamn havn, i baggrunden Ön. Foto: 25.07.2017 (nm).

I min tro på vejrprognosen tog jeg med på turen den 25.07.2017, der indtil nu har vist sig at være dårligste dag i indeværende uge. "Men så kommer der ikke skygger på billederne". Limhamns havn og by har udviklet sig omkring cementindustrien, der fik sine råstoffer fra det store kalkbrud syd for byen. Der har således været smalsporet industribane, der transporterede råstofferne op gennem byen til fabrikken ved havnen, og der har været koncessioneret, normalsporet privat jernbane fra Malmö.

Derfor var det nærliggende at kratte lidt i Limhamns historie som jernbaneby på samme måde, som jeg i sin tid gjorde det i Karlskrona og Karlshamn.

Og det var måske en idé at lægge resultatet op her i forum?

Bedste hilsener
Niels

Limhamns havn og by har udviklet sig omkring cementindustrien, der fik sine råstoffer fra det store kalkbrud syd for byen.

De ses her fra DC3-vennernes DC3 på en tur jeg var på i 2010 bag de lyse boligblokke i forgrunden:
[image]
(Bruddet KAN ligne andre boligblokke - men det er det altså ikke)
Det kom som lidt af en overraskelse for mig at der var sådan et større kalkbrud der syd for Malmø selv om navnet "Limhamn" jo burde afsløre at der nok var noget Limsten i nabolaget som var udskibet derfra.

Iøvrigt var det også en overraskelse at den Scandlines har haft Dragør-Limhamn, men det har de jo så også kun i 2 år.

Derfor var det nærliggende at kratte lidt i Limhamns historie som jernbaneby på samme måde, som jeg i sin tid gjorde det i Karlskrona og Karlshamn.

Og det var måske en idé at lægge resultatet op her i forum?

Ja bestemt - det er altid en fornøjelse at læse dine indlæg, så jeg vil glæde mig til historien om Limhamn :-)

Venlig hilsen

Niels H.

@ Michael: Tak for luftfoto fra en C-47 (en type, jeg har været passager i mange gange, både VIP og cargo) af dette imponerende hul i jorden, og

@ navnebroder Niels af Aarhus: Tak for positiv og forventningsfuld kommentar, jeg håber at kunne leve op til.

Lige nu meder jeg med noget info om et forslag til en færgerute Limhamn-Dragør i 1950'erne, som fortjener nærmere granskning, så hav lidt tålmodighed :-| .

Bedste hilsener
Niels

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum